Endnu en ynglesæson tabes i Tøndermarsken
torsdag 21. januar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De frivillige aftaler om naturvenlig landbrugsdrift i Tøndermarsken virker ikke. Kun 13 % af de fredede marsk-enge vil blive drevet naturvenligt i år. Det bliver et katastrofeår for fuglene, spår Dansk Ornitologisk Forening. Brushanen og sortternen må efterhånden anses for uddøde i Tøndermarsken
Tine Stampe
”Det bliver en ny katastrofe for fuglelivet i Tøndermarsken,” siger næstformanden for Dansk Ornitologisk Forening, Niels Riis. ”Vores optællinger viser, at kun 251 ha i Tøndermarsken er tilmeldt den såkaldte MVJ-ordning, som er den eneste sikkerhed vi har for, at arealerne forbliver fugtige enge, hvilket er livsnødvendigt for fuglene. Når Tøndermarsken bliver afvandet og gødet, betyder det et kæmpe tab for naturrigdommen og folks mulighed for at opleve et storslået landskab og nogle unikke dyr og fugle.”
I september 2009 indgik miljøminister Troels Lund Poulsen en aftale med Tønder kommunes borgmester om fuglevenlig drift af statens arealer i Tøndermarsken og af de arealer, Tønder kommune ejer eller administrerer. Miljøministeren udtrykte samtidig håb om, at en lang række private lodsejere også ville tilslutte sig ordningen.
”Det er klart, at miljøministeren har fejlvurderet effekten af aftalen,” fortsætter Niels Riis. ”Kun 251 ha i marsken er tilmeldt den nye MVJ-ordning for 2010. Det lever slet ikke op til de 400 ha våde enge og yderligere 450 ha med ekstensiv græsning, som fremgår af den naturplan, som miljøministeren offentliggjorde i sidste uge. I efteråret udtalte miljøminister Troels Lund Poulsen, at han og Tønder Kommunes borgmester havde skabt grundlaget for, at ynglefuglebestanden kan nå op på niveauet fra 2003-2007. Vi kan nu se, at det går i den stik modsatte retning. Brushanen og sortternen, der tidligere har haft Danmarks vigtigste ynglesteder i Tøndermarsken, har ikke ynglet her i flere år.”
De fleste landmænd afviser at indgå i MVJ-aftalerne (som giver tilskud til MiljøVenligt Jordbrug), til trods for at økonomien i aftalerne netop er blevet forbedret for 2010.
” Hele situationen er uholdbar og kan kun løses ved en konsekvent indgriben. Vi må have en ny, ordentlig fredning af Tøndermarsken, og økonomien med landmændene må afklares én gang for alle,” slutter Niels Riis.
Tøndermarsken var i 1980-erne landets vigtigste yngleområde for vadefugle. Særligt marsk-engene i de såkaldte ydre koge var vigtige for fuglelivet. Området blev derfor fredet ved lov i 1988 for at bevare det internationalt betydningsfulde naturområde, men fredningsloven er upræcis og fastsætter ikke klare regler for den nødvendige forvaltning og drift af marskengene, så siden lovens vedtagelse er over 80 % af engfuglene forsvundet.
Yderligere oplysninger: næstformand Niels Riis, tlf. 22 10 72 76
Fakta om Tøndermarsken:
• Tøndermarskens ydre koge har et særligt system af grøblerender, som historisk set har været brugt til at skabe marskjordene og siden til at bevande jordene i det sene forår og om sommeren og til at afvande jordene om vinteren. Landmændene brugte i stigende grad grøblerenderne til at afvande jordene, og driften blev på alle måder intensiveret ligesom i resten af landbruget i 1970erne og 1980erne.
• Tøndermarsken blev fredet ved lov i 1988. Tøndermarskens lovbeskyttede del omfatter Ny og Gammel Frederiks Kog, Magisterkogen og Rudbøl kog i alt ca. 2570 ha.
• Da Tøndermarsken er Natura 2000-område har Tønder Kommune i dag ansvar for at sikre, at naturen ikke forringes her.
• Alle væsentlige fuglebestande er gået stærkt tilbage siden 1988.
• DMU har påvist, at MVJ-ordningen, da den i 2003-2007 dækkede 39 % af marsk-arealet, havde en positiv – om end for ringe – effekt på engfuglene.
• DOF kræver, at fuglebestandene bringes op på niveauet som i midten af 80erne.
• Miljøministeriet har fra 2010 begrænset det støtteberettigede areal til det såkaldte kerneareal. Derfor får Miljøministeriet en højere procentdel tilmeldinger.
• Der er 500 lodsejere – heraf både udlændinge og stiftelser og legater (Tønder og Åbenrå kommuner).
• EU-kommissionen skrev i 1992 til Danmark og udtrykte bekymring over forholdene i området.
• I juli 2003 afsendte EU-kommissionen en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark vedr. forholdene i Tøndermarsken. Næste skridt kan blive en sag ved EU-domstolen. Tidligere domme har givet naturen medhold i selv mindre betydningsfulde sager.
I september 2009 indgik miljøminister Troels Lund Poulsen en aftale med Tønder kommunes borgmester om fuglevenlig drift af statens arealer i Tøndermarsken og af de arealer, Tønder kommune ejer eller administrerer. Miljøministeren udtrykte samtidig håb om, at en lang række private lodsejere også ville tilslutte sig ordningen.
”Det er klart, at miljøministeren har fejlvurderet effekten af aftalen,” fortsætter Niels Riis. ”Kun 251 ha i marsken er tilmeldt den nye MVJ-ordning for 2010. Det lever slet ikke op til de 400 ha våde enge og yderligere 450 ha med ekstensiv græsning, som fremgår af den naturplan, som miljøministeren offentliggjorde i sidste uge. I efteråret udtalte miljøminister Troels Lund Poulsen, at han og Tønder Kommunes borgmester havde skabt grundlaget for, at ynglefuglebestanden kan nå op på niveauet fra 2003-2007. Vi kan nu se, at det går i den stik modsatte retning. Brushanen og sortternen, der tidligere har haft Danmarks vigtigste ynglesteder i Tøndermarsken, har ikke ynglet her i flere år.”
De fleste landmænd afviser at indgå i MVJ-aftalerne (som giver tilskud til MiljøVenligt Jordbrug), til trods for at økonomien i aftalerne netop er blevet forbedret for 2010.
” Hele situationen er uholdbar og kan kun løses ved en konsekvent indgriben. Vi må have en ny, ordentlig fredning af Tøndermarsken, og økonomien med landmændene må afklares én gang for alle,” slutter Niels Riis.
Tøndermarsken var i 1980-erne landets vigtigste yngleområde for vadefugle. Særligt marsk-engene i de såkaldte ydre koge var vigtige for fuglelivet. Området blev derfor fredet ved lov i 1988 for at bevare det internationalt betydningsfulde naturområde, men fredningsloven er upræcis og fastsætter ikke klare regler for den nødvendige forvaltning og drift af marskengene, så siden lovens vedtagelse er over 80 % af engfuglene forsvundet.
Yderligere oplysninger: næstformand Niels Riis, tlf. 22 10 72 76
Fakta om Tøndermarsken:
• Tøndermarskens ydre koge har et særligt system af grøblerender, som historisk set har været brugt til at skabe marskjordene og siden til at bevande jordene i det sene forår og om sommeren og til at afvande jordene om vinteren. Landmændene brugte i stigende grad grøblerenderne til at afvande jordene, og driften blev på alle måder intensiveret ligesom i resten af landbruget i 1970erne og 1980erne.
• Tøndermarsken blev fredet ved lov i 1988. Tøndermarskens lovbeskyttede del omfatter Ny og Gammel Frederiks Kog, Magisterkogen og Rudbøl kog i alt ca. 2570 ha.
• Da Tøndermarsken er Natura 2000-område har Tønder Kommune i dag ansvar for at sikre, at naturen ikke forringes her.
• Alle væsentlige fuglebestande er gået stærkt tilbage siden 1988.
• DMU har påvist, at MVJ-ordningen, da den i 2003-2007 dækkede 39 % af marsk-arealet, havde en positiv – om end for ringe – effekt på engfuglene.
• DOF kræver, at fuglebestandene bringes op på niveauet som i midten af 80erne.
• Miljøministeriet har fra 2010 begrænset det støtteberettigede areal til det såkaldte kerneareal. Derfor får Miljøministeriet en højere procentdel tilmeldinger.
• Der er 500 lodsejere – heraf både udlændinge og stiftelser og legater (Tønder og Åbenrå kommuner).
• EU-kommissionen skrev i 1992 til Danmark og udtrykte bekymring over forholdene i området.
• I juli 2003 afsendte EU-kommissionen en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark vedr. forholdene i Tøndermarsken. Næste skridt kan blive en sag ved EU-domstolen. Tidligere domme har givet naturen medhold i selv mindre betydningsfulde sager.
