Kvækerfinker på kost i rekordstore antal
tirsdag 26. januar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den store Vinterfugletælling på OBSnatur.dk viser, at den højnordiske kvækerfinke i denne hårde vinter er en flittig gæst på danskernes foderbræt. I Østdanmark er der invasion af finkerne, der kan gøre løvskove levende i deres jagt på bøgens frugter, bog.
Jan Skriver
Kvækerfinken, der normalt ikke ligefrem topper hitlisten over flittige gæster på danskernes foderbræt, indtager denne vinter en nøgleposition i haver, hvor der fodres med fuglefrø og kernesund kost.
Den store Vinterfugletælling, som finder sted fra 16. januar til 14. februar i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og forlaget ConDidact, viser, at kvækerfinken er blandt de hyppigst registrerede arter på danskernes foderbræt netop nu. Det fremgår af indrapporteringer til hjemmesiden OBSnatur.dk.
Kvækerfinkerne yngler i de store birke- og nåleskove i et bredt bælte fra Nordskandinavien og østpå i Rusland og videre gennem hele den nordlige del af Asien.
De finker, der i disse uger i særlig grad invaderer den østlige del af Danmark med de nordsjællandske skove som de bedste finketerræner, stammer formentlig fra de norske, svenske, finske og russiske bestande.
- Bøgetræerne i de danske skove satte store mængder af frø, bog, sidste år. Det er disse fedtholdige frø, der nu ligger i skovbunden, som kvækerfinkerne søger til i store flokke. Hvis der er meget sne i skovene, kan finkerne have svært ved at nå ned til bogen. Og med afsæt i flokkene i løvskovene lader en del af fuglene sig friste til at søge mod havernes foderbræt, siger Mikkel Willemoes, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Der er himmelvid forskel fra år til år på bøgetræernes produktion af bog. Vi kan så at sige direkte aflæse produktionen af bog i antallet af kvækerfinker i vores skove. Hvis der ingen bog er i skovbunden, trækker mange af flokkene videre mod sydvest, siger biologen.
Tilsyneladende er der til Nordsjælland midt i januar ankommet store mængder af kvækerfinke fra Sydsverige, hvor der bliver rapporteret om en vrimmel af kvækerfinker.
I Dansk Ornitologisk Forening har man på det seneste fået en lang række meldinger om titusindtallige flokke af kvækerfinker. Særligt nord for Helsingør og i de nordsjællandske løvskove.
Karin Scheel fra Højstrup ved Helsingør fortæller:
- I vinteren 1995/96 oplevede jeg noget fantastisk. Nu sker det igen. Der er kvækerfinker overalt. Lige nu tager de alle sammen – og jeg vil skyde på, at der er flere hundrede tusinde – en tur langs skrænten, men ellers er det mindre flokke, der bare flyver rundt. Der er en ”sjov” larm og fugle overalt i skovbunden og på skovstien.
Også Jørgen Lang fra Helsingør har set sværme af kvækerfinker nord for byen.
- Det er som ”sort sol”. Bilerne må køre langsomt og dytte for at komme igennem på de skovstrækninger, hvor spurvefuglene holder til, fortæller han.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.