Jyske hedehøge fanger græshopper i Vestafrika
torsdag 11. februar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tre satellitmærkede sønderjyske hedehøge befinder sig netop nu i henholdsvis Senegal, Mali og Guinea syd for Sahara. Hedehøgen Michael er blevet fotograferet af hollandske forskere, oplyser Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
For første gang nogensinde er en dansk født hedehøg med sikkerhed blevet fotograferet i sit afrikanske vinterkvarter.
Det skete, da den hollandske forsker Hans Hut tog et billede af den sønderjyske hedehøg Michael, der med sin satellitsender på ryggen fløj omkring i den sydlige del af Senegal på grænsen til Gambia.
Michael er en af tre danske hedehøge, der 18. juli 2009 blev fanget på deres ynglepladser i det sydvestjyske marskland, og fik hver sin lille, lette satellitsender sat på ryggen, så forskerne kunne følge fuglenes træk mod deres vinterkvarterer og videre færd i livet. De øvrige hedehøge, Iben og Mathilde, befinder sig i øjeblikket i henholdsvis Mali og Guinea.
Det fortæller signalerne fra rovfuglenes sendere, der løbende - eller skulle vi sigende flyvende – hver uge rapporterer, hvor deres bærer befinder sig.
- Det er spændende for os at se glimt af det terræn, som de danske hedehøge overvintrer i. Michael har nu i næsten tre måneder holdt til i samme landskab i den sydlige del af Senegal.
Terrænet er præget af dyrkede marker med hirse og jordnødder, der veksler med græsland og krat, og hvor der er hestehold, siger Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Vi kan se, at de tre hedehøge ikke flakker om på må og få i deres afrikanske vinterkvarterer. Når de ankommer til et landskab sandsynligvis med masser af mad, så bliver de i et begrænset område i lang tid siger Henning Heldbjerg.
Danske hedehøge foretrækker tilsyneladende at opholder sig i Sahel-zonen syd for Sahara i tørre områder med spredt trævækst, hvor deres føde blandt andet består af forskellige arter af græshopper. Hedehøgene lever i deres vestafrikanske vinterkvarterer også af større insekter som knælere samt småfugle og mindre pattedyr.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgene i hovedrollerne. Projektet er under ledelse af hollandske forskere fra universitetet i Groningen.
- Nordvesteuropa huser i løbet af året kun hedehøgene i 3-4 måneder. Resten af året befinder rovfuglene sig på træk til og fra Afrika eller i deres tropiske vinterkvarter. Hvis vi ønsker at beskytte hedehøgene bedst muligt, må vi følge dem på deres færden året rundt, så vi kan indsamle detaljeret viden om deres trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed, siger Henning Heldbjerg.
Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Det er med afsæt i forskningsprojektet, at der i sommeren 2009 blev sat satellitsendere på Iben, Mathilde og Michael.
De har fået navne, fordi det er lettere at huske end en kode baseret på kombinationer af cifre og bogstaver.
Medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening har betalt den ene af de tre kostbare satellitsendere, der nu sidder på rovfugleryggene og sender viden hjem til forskerne.
I løbet af marts vil Michael, Iben og Mathilde begynde deres træk mod nord. Om alt går vel, vil de ankomme til deres danske ynglepladser i slutningen af april eller begyndelsen af maj.
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00.
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (direkte)
Det skete, da den hollandske forsker Hans Hut tog et billede af den sønderjyske hedehøg Michael, der med sin satellitsender på ryggen fløj omkring i den sydlige del af Senegal på grænsen til Gambia.
Michael er en af tre danske hedehøge, der 18. juli 2009 blev fanget på deres ynglepladser i det sydvestjyske marskland, og fik hver sin lille, lette satellitsender sat på ryggen, så forskerne kunne følge fuglenes træk mod deres vinterkvarterer og videre færd i livet. De øvrige hedehøge, Iben og Mathilde, befinder sig i øjeblikket i henholdsvis Mali og Guinea.
Det fortæller signalerne fra rovfuglenes sendere, der løbende - eller skulle vi sigende flyvende – hver uge rapporterer, hvor deres bærer befinder sig.
- Det er spændende for os at se glimt af det terræn, som de danske hedehøge overvintrer i. Michael har nu i næsten tre måneder holdt til i samme landskab i den sydlige del af Senegal.
Terrænet er præget af dyrkede marker med hirse og jordnødder, der veksler med græsland og krat, og hvor der er hestehold, siger Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Vi kan se, at de tre hedehøge ikke flakker om på må og få i deres afrikanske vinterkvarterer. Når de ankommer til et landskab sandsynligvis med masser af mad, så bliver de i et begrænset område i lang tid siger Henning Heldbjerg.
Danske hedehøge foretrækker tilsyneladende at opholder sig i Sahel-zonen syd for Sahara i tørre områder med spredt trævækst, hvor deres føde blandt andet består af forskellige arter af græshopper. Hedehøgene lever i deres vestafrikanske vinterkvarterer også af større insekter som knælere samt småfugle og mindre pattedyr.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgene i hovedrollerne. Projektet er under ledelse af hollandske forskere fra universitetet i Groningen.
- Nordvesteuropa huser i løbet af året kun hedehøgene i 3-4 måneder. Resten af året befinder rovfuglene sig på træk til og fra Afrika eller i deres tropiske vinterkvarter. Hvis vi ønsker at beskytte hedehøgene bedst muligt, må vi følge dem på deres færden året rundt, så vi kan indsamle detaljeret viden om deres trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed, siger Henning Heldbjerg.
Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Det er med afsæt i forskningsprojektet, at der i sommeren 2009 blev sat satellitsendere på Iben, Mathilde og Michael.
De har fået navne, fordi det er lettere at huske end en kode baseret på kombinationer af cifre og bogstaver.
Medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening har betalt den ene af de tre kostbare satellitsendere, der nu sidder på rovfugleryggene og sender viden hjem til forskerne.
I løbet af marts vil Michael, Iben og Mathilde begynde deres træk mod nord. Om alt går vel, vil de ankomme til deres danske ynglepladser i slutningen af april eller begyndelsen af maj.
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00.
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (direkte)
