Tønder Kommune vil ikke overholde Naturbeskyttelsesloven
mandag 15. februar 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Ifølge Naturbeskyttelsesloven skal Tønder Kommune pålægge landmændene i Tøndermarsken at drive landbrugsarealerne naturvenligt. Til Dansk Ornitologisk Forening oplyser Tønder Kommune, at det ved de godt, men det ønsker de ikke at gøre
Tønder Kommune ønsker ikke at pålægge landmænd den driftsform, der er nødvendig i Tøndermarsken og som de er forpligtet til ifølge Naturbeskyttelsesloven for at sikre EU’s krav til fuglebeskyttelsen. Det kom frem på et møde Dansk Ornitologisk Forening (DOF) holdt med Tønder Kommunes miljøchef og tekniske chef i starten af februar 2010.
”Vi står i en situation, der er helt grotesk,” siger DOF’s formand Christian Hjorth. ”Det er påvist, at den nuværende drift ikke opfylder fuglebeskyttelsesdirektivet; det er påvist, hvilke metoder, der skal bruges for at opfylde fuglebeskyttelsesdirektivet; det er påvist, at landmændene ikke frivilligt ønsker at bruge disse metoder; og det er påvist, at Tønder Kommune har en lovmæssig forpligtelse og et lov-instrument til at få landmændene til at bruge metoderne. Alt er sådan set fuldstændig på det rene, og alligevel sker der ingen ting, og ingen bliver stillet til ansvar.”
”Tønder Kommune kunne redde ynglesæsonen nu, men deres lovstridige smøleri gør naturforholdene i dette internationale, fredede naturområde værre år for år,” fortsætter Christian Hjorth. ”Hvis Tønder Kommune rykker nu og pålægger landmændene en naturvenlig drift, kan landmændene nå at tilmelde sig MVJ-ordningen til den forhøjede takst på 1400 kr. pr. ha. inden den 21. april 2010.”
Ifølge Naturbeskyttelsesloven skal Tønder Kommune yde erstatning til landmændene ved et påbud. Men kommunen er kun forpligtet til at kompensere det tab, der kan opgøres af taksationsmyndighederne, og den erstatning er ikke nær så høj som MVJ-ordningen.
Tønder Kommune kan også søge Miljøministeren om at dække kommunens udgifter i forbindelse med udbetaling af erstatning til landmændene. Men det ønsker kommunen heller ikke. I stedet ønsker kommunen at fortsætte med at indgå frivillige MVJ-ordninger med landmændene.
”Men mulighederne for en frivillige MVJ-ordning er afprøvet,” siger Christian Hjorth. ”Hovedparten af landmændene i Tøndermarsken ønsker ikke at have vand på marskengene. Mange af de krav i MVJ-ordningen, som landmændene er utilfredse med, er krav, som landmænd, der afgræsser enge i andre egne af landet lever med. Når to landboforeninger i området har advaret medlemmerne mod at tilmelde sig ordningen, så er de frivillige muligheder opbrugt.”
Yderligere oplysninger: Formand Christian Hjorth, tlf. 97 44 85 20, eller biolog Anja Eberhardt, tlf. 30 54 92 34
Bilag: Uddrag af: LBK nr 933 af 24/09/2009 - Gældende
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
(Naturbeskyttelsesloven)
Kapitel 2 a
Internationale naturbeskyttelsesområder
Bevaringsforanstaltninger m.v.
§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
/…./
§ 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år efter Natura 2000-planens vedtagelse.
Erstatning
§ 19 g. For det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f påfører en ejer, bruger eller indehaver af andre rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter § 19 d.
Stk. 3. Ved afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet.
”Vi står i en situation, der er helt grotesk,” siger DOF’s formand Christian Hjorth. ”Det er påvist, at den nuværende drift ikke opfylder fuglebeskyttelsesdirektivet; det er påvist, hvilke metoder, der skal bruges for at opfylde fuglebeskyttelsesdirektivet; det er påvist, at landmændene ikke frivilligt ønsker at bruge disse metoder; og det er påvist, at Tønder Kommune har en lovmæssig forpligtelse og et lov-instrument til at få landmændene til at bruge metoderne. Alt er sådan set fuldstændig på det rene, og alligevel sker der ingen ting, og ingen bliver stillet til ansvar.”
”Tønder Kommune kunne redde ynglesæsonen nu, men deres lovstridige smøleri gør naturforholdene i dette internationale, fredede naturområde værre år for år,” fortsætter Christian Hjorth. ”Hvis Tønder Kommune rykker nu og pålægger landmændene en naturvenlig drift, kan landmændene nå at tilmelde sig MVJ-ordningen til den forhøjede takst på 1400 kr. pr. ha. inden den 21. april 2010.”
Ifølge Naturbeskyttelsesloven skal Tønder Kommune yde erstatning til landmændene ved et påbud. Men kommunen er kun forpligtet til at kompensere det tab, der kan opgøres af taksationsmyndighederne, og den erstatning er ikke nær så høj som MVJ-ordningen.
Tønder Kommune kan også søge Miljøministeren om at dække kommunens udgifter i forbindelse med udbetaling af erstatning til landmændene. Men det ønsker kommunen heller ikke. I stedet ønsker kommunen at fortsætte med at indgå frivillige MVJ-ordninger med landmændene.
”Men mulighederne for en frivillige MVJ-ordning er afprøvet,” siger Christian Hjorth. ”Hovedparten af landmændene i Tøndermarsken ønsker ikke at have vand på marskengene. Mange af de krav i MVJ-ordningen, som landmændene er utilfredse med, er krav, som landmænd, der afgræsser enge i andre egne af landet lever med. Når to landboforeninger i området har advaret medlemmerne mod at tilmelde sig ordningen, så er de frivillige muligheder opbrugt.”
Yderligere oplysninger: Formand Christian Hjorth, tlf. 97 44 85 20, eller biolog Anja Eberhardt, tlf. 30 54 92 34
Bilag: Uddrag af: LBK nr 933 af 24/09/2009 - Gældende
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
(Naturbeskyttelsesloven)
Kapitel 2 a
Internationale naturbeskyttelsesområder
Bevaringsforanstaltninger m.v.
§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
/…./
§ 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-planen, og hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde.
Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst indtil et år efter Natura 2000-planens vedtagelse.
Erstatning
§ 19 g. For det tab, som en afgørelse efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f påfører en ejer, bruger eller indehaver af andre rettigheder over ejendommen, ydes der erstatning.
Stk. 2. Spørgsmålet om eventuel erstatning som følge af en afgørelse efter § 19 e afgøres i forbindelse med aftale efter § 19 c eller endelig afgørelse efter § 19 d.
Stk. 3. Ved afgørelse om erstatning finder reglerne i § 39, stk. 1, 2 og 4, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet.
