Vinteren presser skarver til at æde døde fisk
onsdag 3. marts 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mange skarver har det hårdt denne vinter, der har været den koldeste i 14 år. Flere steder landet over er skarven set æde døde og alt for store fisk ved våger i tilfrosne søer og fjordområder. Og mange skarver er søgt op i åer og dambrug for at finde føde.
Jan Skriver
Livet som inkarneret fisker i de danske farvande har været en prøvelse denne vinter, som har budt på adskillige observationer af skarver, der har måttet ty til ådsler for at overleve.
For få dage siden fotograferede Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening (DOF) en skarv, der tvunget af omstændighederne forsøgte at sluge en død kæmpeål.
- Skarven holdt til ved en våge i en af Københavns større søer, hvor mange fugle i denne tid er samlet for at fange fisk, der er stimlet sammen i det åbne vand. Jeg så skarven fra morgenstunden, da den baksede med at få den døde ål ud af svælget. Fuglen sad fortsat på isen med ålen ud af halsen om eftermiddagen, så jeg ved ikke, om den overlevede, fortæller Allan Gudio Nielsen.
Naturvejlederen oplevede, at skarverne fiskede efter både levende og døde fisk i vågen.
Det var tydeligt, at sulten i mange tilfælde overhalede sansen for proportioner, så fiskeæderne tog munden for fuld.
Også Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua i Silkeborg, hvor der bliver forsket i ferskvandsfisk, har denne vinter set flere eksempler på, at skarver er blevet kvalt i alt for store byttefisk.
- Forleden blev en skarv fundet drivende i Gudenåen. Fuglen var netop død, fordi den ikke havde kunnet sluge en halv meter lang gedde, fortæller Niels Jepsen, der mener, at den ålesultne skarv på Allan Gudio Nielsens fotos må være bukket under i sit forsøg på at blive mæt.
- Som jeg ser billederne, er det skarvens mave, der bliver trukket ud af fuglens svælg på grund af ålens vægt. Måske sidder den døde åls gæller ligefrem fast i skarvens mave. Jeg har tidligere set et eksempel på, at en levende ål har bidt sig fast i en skarv og har kvalt fuglen. Men det kan ikke være tilfældet her, da ålen åbenlyst er et ådsel, siger Niels Jepsen.
Seniorforskeren hos DTU Aqua har aldrig tidligere oplevet skarver søge så meget op i åer, bække, put & take fiskesøer og dambrug, som tilfældet har været denne vinter.
- I de seneste mange milde vintre stort set uden isdække har et stigende antal danske skarver vænnet sig til at overvintre. Det har været en rigtig dårlig strategi i år, hvor skarverne af bitter nød i takt med frostens indtog har måttet søge op i de ferske, strømmende vande eller i dambrug for at fange fisk. Dambrugerne har ifølge den nationale forvaltningsplan for skarven lov til at regulere fugle, der gør skade i fiskedammene, og jeg fornemmer, at mange skarver på den konto er blevet skudt de seneste par måneder, siger Niels Jepsen.
Skarvforskeren Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, kan kun bekræfte, at de danske skarver er voldsomt pressede af sult denne vinter.
- Jeg har fået flere meldinger om skarver, der æder døde fisk, hvilket skarven normalt kun gør, når den er i nød. Jeg har også hørt om skarver, der ligefrem har forsøgt at tage franskbrød fra ænder og måger ved våger, hvor folk fodrer vandfuglene, siger Thomas Bregnballe.
Umiddelbart kan det undre, at vinterskarverne opfører sig så ekstremt, for der er fortsat store isfri områder i de indre farvande, hvor fuglene kan fiske.
- Måske ligger forklaringen i, at mange arter af fisk søger ud på dybere vand om vinteren, hvor fuglene ikke kan nå dem. Det spiller også negativt ind set med skarvens øjne, at fiskene er mindre aktive, når vandets temperatur er lav, så de er sværere at lokalisere. Desuden er skarvens energiforbrug meget højt, når den skal dykke i koldt vand, fordi kroppen hurtigt bliver afkølet.
Det koster energi at holde kropstemperaturen, siger skarvforskeren.
- Undersøgelser har vist, at de skarver, som bliver og overvintrer i Grønland, reducerer deres fødesøgning til et dagligt ophold i det kolde vand til i gennemsnit cirka 9 minutter. På de få minutter skal skarven fange fisk nok til at dække sit energiforbrug i et døgn, siger Thomas Bregnballe.
For få dage siden fotograferede Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening (DOF) en skarv, der tvunget af omstændighederne forsøgte at sluge en død kæmpeål.
- Skarven holdt til ved en våge i en af Københavns større søer, hvor mange fugle i denne tid er samlet for at fange fisk, der er stimlet sammen i det åbne vand. Jeg så skarven fra morgenstunden, da den baksede med at få den døde ål ud af svælget. Fuglen sad fortsat på isen med ålen ud af halsen om eftermiddagen, så jeg ved ikke, om den overlevede, fortæller Allan Gudio Nielsen.
Naturvejlederen oplevede, at skarverne fiskede efter både levende og døde fisk i vågen.
Det var tydeligt, at sulten i mange tilfælde overhalede sansen for proportioner, så fiskeæderne tog munden for fuld.
Også Niels Jepsen, seniorforsker hos DTU Aqua i Silkeborg, hvor der bliver forsket i ferskvandsfisk, har denne vinter set flere eksempler på, at skarver er blevet kvalt i alt for store byttefisk.
- Forleden blev en skarv fundet drivende i Gudenåen. Fuglen var netop død, fordi den ikke havde kunnet sluge en halv meter lang gedde, fortæller Niels Jepsen, der mener, at den ålesultne skarv på Allan Gudio Nielsens fotos må være bukket under i sit forsøg på at blive mæt.
- Som jeg ser billederne, er det skarvens mave, der bliver trukket ud af fuglens svælg på grund af ålens vægt. Måske sidder den døde åls gæller ligefrem fast i skarvens mave. Jeg har tidligere set et eksempel på, at en levende ål har bidt sig fast i en skarv og har kvalt fuglen. Men det kan ikke være tilfældet her, da ålen åbenlyst er et ådsel, siger Niels Jepsen.
Seniorforskeren hos DTU Aqua har aldrig tidligere oplevet skarver søge så meget op i åer, bække, put & take fiskesøer og dambrug, som tilfældet har været denne vinter.
- I de seneste mange milde vintre stort set uden isdække har et stigende antal danske skarver vænnet sig til at overvintre. Det har været en rigtig dårlig strategi i år, hvor skarverne af bitter nød i takt med frostens indtog har måttet søge op i de ferske, strømmende vande eller i dambrug for at fange fisk. Dambrugerne har ifølge den nationale forvaltningsplan for skarven lov til at regulere fugle, der gør skade i fiskedammene, og jeg fornemmer, at mange skarver på den konto er blevet skudt de seneste par måneder, siger Niels Jepsen.
Skarvforskeren Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, kan kun bekræfte, at de danske skarver er voldsomt pressede af sult denne vinter.
- Jeg har fået flere meldinger om skarver, der æder døde fisk, hvilket skarven normalt kun gør, når den er i nød. Jeg har også hørt om skarver, der ligefrem har forsøgt at tage franskbrød fra ænder og måger ved våger, hvor folk fodrer vandfuglene, siger Thomas Bregnballe.
Umiddelbart kan det undre, at vinterskarverne opfører sig så ekstremt, for der er fortsat store isfri områder i de indre farvande, hvor fuglene kan fiske.
- Måske ligger forklaringen i, at mange arter af fisk søger ud på dybere vand om vinteren, hvor fuglene ikke kan nå dem. Det spiller også negativt ind set med skarvens øjne, at fiskene er mindre aktive, når vandets temperatur er lav, så de er sværere at lokalisere. Desuden er skarvens energiforbrug meget højt, når den skal dykke i koldt vand, fordi kroppen hurtigt bliver afkølet.
Det koster energi at holde kropstemperaturen, siger skarvforskeren.
- Undersøgelser har vist, at de skarver, som bliver og overvintrer i Grønland, reducerer deres fødesøgning til et dagligt ophold i det kolde vand til i gennemsnit cirka 9 minutter. På de få minutter skal skarven fange fisk nok til at dække sit energiforbrug i et døgn, siger Thomas Bregnballe.
