Knopsvaner med fremmede nummerplader
torsdag 4. marts 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den kolde vinter med sne og isdækkede søer har drevet mange knopsvaner, som vi ellers ikke får besøg af, til Danmark. En ung svane, som blev fundet død 2. marts ved sukkerfabrikkens slambassiner lidt uden for Nakskov på Lolland, var nået lidt over 1.200 kilometer hjemmefra, før den kom til kort over for sit livs første møde med den barske kulde.
Ole Friis Larsen
Den kolde vinter med sne og isdækkede søer har drevet mange knopsvaner, som vi ellers ikke får besøg af, til Danmark. En ung svane, som blev fundet død 2. marts ved sukkerfabrikkens slambassiner lidt uden for Nakskov på Lolland, var nået lidt over 1.200 kilometer hjemmefra, før den kom til kort over for sit livs første møde med den barske kulde.
Svanen havde en gul halsring med koden MC34 i sort og en ring af aluminium på højre ben med nummeret AA 0861 fra ringmærkningscentralen på zoologisk museum i Hvideruslands hovedstad Minsk. Den fik sine ringe sat på 3. oktober sidste år ved Dobysno i den østligste del af Hviderusland af Ivan Bogdanovich, som har ringmærket over 500 af Hvideruslands knopsvaner.
”Det er den første genmelding fra Danmark gennem de seneste 10 år. Vores svaner plejer at overvintre i Polen og af og til i Tyskland, Ungarn eller Tjekkiet”, skriver Tatiana Pavlushchick i en mail.
”Denne svane var født i den østlige del af Hviderusland, så vi forventede, at den ville trække mod sydøst til Det Kaspiske Hav, men i stedet fløj den altså til Danmark, hvor de første ynglende knopsvaner i Hviderusland i øvrigt kom fra”.
I de seneste dage er endnu en hviderussisk knopsvane set i Danmark. Flere andre svaner med ringe vidner også om en usædvanlig tilstrømning af fremmede gæster i denne vinter og viser os, at fuglene, biodiversiteten og naturens skønhed er et fælles ansvar tværs over alle grænser.
I Rødbyhavn har der i hele februar været en knopsvane med aluring fra Litauen blandt de fugle, som hver dag stiller sig i kø, når Jakob Jakobsen kommer på havnen i sin bil for at fodre dem. Flere svaner østfra har været stationære. Det gælder 38MK med gul fodring fra Polen, som flere gange er blevet aflæst af folk fra Gedser Fuglestation i Nykøbing Falster og den blå 07YA fra Estland på samme lokalitet.
Gedserfolkene har endda mødt en dobbelt polsk svane. Nogle svaner bliver kaldt polske, når de har et gen, som gør, at de er hvide fra fødslen og aldrig får den grå farve, som svaneunger normalt har. Sådanne ’polske’ svaneunger ses også i danske svanekuld, men på havnen i Nykøbing Falster var der 12. februar sådan en ’polak’, der tilmed var ringmærket som ungfugl i Polen. Fuglen befandt sig blandt flere andre svaner med udenlandske ’nummerplader’. Dagen efter fandt ringmærkerne fra Gedser en lettisk og en polsk svane ved Præstø samt en fra Letland, to fra Litauen og seks fra Polen i havnen i Stege på Møn.
Endnu en sjælden gæst er knopsvanen med A1171 på sin ring af aluminium om det ene ben. Den blev set 28. februar på havnen i Nykøbing Falster, hvortil den er kommet fra Slovakiet langt nede i det østlige Centraleuropa.
En knopsvane med gul halsring og koden 98CJ i sort blev aflæst, da den fouragerede i selskab med en større flok andre knopsvaner i en våge i Nakskov Fjord 7. februar. Den havde fået sin farvering sat på næsten præcis to år tidligere, 1. februar 2008, ved Dabrowa Gornicza i det sydlige Polen, hvor vinteren da var så mild, at svanen kunne klare sig gennem den mørke årstid hjemme i nogle damme lidt uden for byen.
Svanen havde en gul halsring med koden MC34 i sort og en ring af aluminium på højre ben med nummeret AA 0861 fra ringmærkningscentralen på zoologisk museum i Hvideruslands hovedstad Minsk. Den fik sine ringe sat på 3. oktober sidste år ved Dobysno i den østligste del af Hviderusland af Ivan Bogdanovich, som har ringmærket over 500 af Hvideruslands knopsvaner.
”Det er den første genmelding fra Danmark gennem de seneste 10 år. Vores svaner plejer at overvintre i Polen og af og til i Tyskland, Ungarn eller Tjekkiet”, skriver Tatiana Pavlushchick i en mail.
”Denne svane var født i den østlige del af Hviderusland, så vi forventede, at den ville trække mod sydøst til Det Kaspiske Hav, men i stedet fløj den altså til Danmark, hvor de første ynglende knopsvaner i Hviderusland i øvrigt kom fra”.
I de seneste dage er endnu en hviderussisk knopsvane set i Danmark. Flere andre svaner med ringe vidner også om en usædvanlig tilstrømning af fremmede gæster i denne vinter og viser os, at fuglene, biodiversiteten og naturens skønhed er et fælles ansvar tværs over alle grænser.
I Rødbyhavn har der i hele februar været en knopsvane med aluring fra Litauen blandt de fugle, som hver dag stiller sig i kø, når Jakob Jakobsen kommer på havnen i sin bil for at fodre dem. Flere svaner østfra har været stationære. Det gælder 38MK med gul fodring fra Polen, som flere gange er blevet aflæst af folk fra Gedser Fuglestation i Nykøbing Falster og den blå 07YA fra Estland på samme lokalitet.
Gedserfolkene har endda mødt en dobbelt polsk svane. Nogle svaner bliver kaldt polske, når de har et gen, som gør, at de er hvide fra fødslen og aldrig får den grå farve, som svaneunger normalt har. Sådanne ’polske’ svaneunger ses også i danske svanekuld, men på havnen i Nykøbing Falster var der 12. februar sådan en ’polak’, der tilmed var ringmærket som ungfugl i Polen. Fuglen befandt sig blandt flere andre svaner med udenlandske ’nummerplader’. Dagen efter fandt ringmærkerne fra Gedser en lettisk og en polsk svane ved Præstø samt en fra Letland, to fra Litauen og seks fra Polen i havnen i Stege på Møn.
Endnu en sjælden gæst er knopsvanen med A1171 på sin ring af aluminium om det ene ben. Den blev set 28. februar på havnen i Nykøbing Falster, hvortil den er kommet fra Slovakiet langt nede i det østlige Centraleuropa.
En knopsvane med gul halsring og koden 98CJ i sort blev aflæst, da den fouragerede i selskab med en større flok andre knopsvaner i en våge i Nakskov Fjord 7. februar. Den havde fået sin farvering sat på næsten præcis to år tidligere, 1. februar 2008, ved Dabrowa Gornicza i det sydlige Polen, hvor vinteren da var så mild, at svanen kunne klare sig gennem den mørke årstid hjemme i nogle damme lidt uden for byen.
