Danmarks kolonirugende kystfugle skal tælles
mandag 8. marts 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Rundt regnet 500 lokaliteter – primært øer og holme - med måger, terner, ederfugle og tejster vil blive tjekket i løbet af april og maj, hvor de danske kolonirugende kystfugle skal tælles. Den nationale optælling sker i et samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Hvordan har den skrantende bestand af hættemåger det i Danmark?
Hvor stor har de seneste års fremgang været for vores største mågeart svartbagen?
Og hvordan ser det i realiteten ud i de kolonier af havterner og fjordterner, der de senere år er meldt i tilbagegang på mange af ternernes klassiske lokaliteter?
Sådan lyder nogle få af de mange spørgsmål, der vil blive forsøgt besvaret i løbet af foråret, når de seneste årtiers mest omfattende tælling af kolonirugende danske kystfugle vil blive gennemført.
- Formålet med den landsdækkende optælling er at få et aktuelt overblik over mange af de bestande af kystfugle, som er mere eller mindre afhængige af den danske natur, hvorfor vi har et særligt ansvar for at passe på arterne og give dem gode levevilkår, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
- Ikke siden slutningen af 1980’erne, da Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) måge- og ternegruppe foretog målrettede optællinger af fuglekolonier i kystlandskabet, er der udført systematiske nationale tællinger af samtlige vores terne- og mågearter. På mange måder er der huller i vores viden om den aktuelle status for flere af arterne, og vores kendskab til forholdene på mange af fuglenes ynglesteder er begrænset, siger Thomas Bregnballe.
Også ederfuglen, der har været i tilbagegang på nogle af sine østdanske kolonier, mens den til gengæld har etableret sig i Limfjorden, skal tælles. Det samme skal den sort-hvide alkefugl tejsten, der måske kan findes på nye lokaliteter i Kattegat.
- Der sker hele tiden forskydninger og ændringer i vores fuglefauna. En art som sildemågen ser ud til at gå tilbage i Kattegat, men på samme tid etablerer den nye ynglelokaliteter i Vestjylland. Også hættemågen har ændret status, men her er der ikke tale om en geografisk flytning, men om en reel og omfattende tilbagegang i den samlede danske ynglebestand. Forårets tælling vil kunne fortælle os, om hættemågen fortsat taber terræn som dansk ynglefugl, siger forskeren.
Ligesom hættemågen er også havternen og fjordternen de senere år gået tilbage, om end det ikke er sket i så alarmerende et omfang.
- Optællingen i april og maj vil forhåbentlig give os et fingerpeg om ternernes aktuelle situation i kystnaturen. Skyldes ternernes tilbagegang en forringet naturkvalitet? Skyldes den flere ræve eller mink på ynglelokaliteterne?
Eller kan et øget turisttryk for eksempel på grund af en stigende kajaksejlads være skyld i at kolonier af terner forsvinder eller flytter? Den slags miljødata håber vi at kunne uddrage af tællingerne, der vil blive udført af 50-100 fugletællere og caretakere med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening, siger Thomas Bregnballe.
Ederfuglene skal helst tælles i slutningen af april og begyndelsen af maj, mens mågerne med fordel kan tælles det meste af maj.
Der er mulighed for at melde sig som optæller frem til søndag 2. maj.
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe, seniorforsker, DMU.
Tlf. 89 20 15 17 eller 40 20 32 28.
Email: tb@dmu.dk
Thomas Vikstrøm, biolog, DOF’s caretakerprojekt.
Tlf. 33 28 38 22.
Email: thomas.vikstroem@dof.dk
Hvor stor har de seneste års fremgang været for vores største mågeart svartbagen?
Og hvordan ser det i realiteten ud i de kolonier af havterner og fjordterner, der de senere år er meldt i tilbagegang på mange af ternernes klassiske lokaliteter?
Sådan lyder nogle få af de mange spørgsmål, der vil blive forsøgt besvaret i løbet af foråret, når de seneste årtiers mest omfattende tælling af kolonirugende danske kystfugle vil blive gennemført.
- Formålet med den landsdækkende optælling er at få et aktuelt overblik over mange af de bestande af kystfugle, som er mere eller mindre afhængige af den danske natur, hvorfor vi har et særligt ansvar for at passe på arterne og give dem gode levevilkår, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
- Ikke siden slutningen af 1980’erne, da Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) måge- og ternegruppe foretog målrettede optællinger af fuglekolonier i kystlandskabet, er der udført systematiske nationale tællinger af samtlige vores terne- og mågearter. På mange måder er der huller i vores viden om den aktuelle status for flere af arterne, og vores kendskab til forholdene på mange af fuglenes ynglesteder er begrænset, siger Thomas Bregnballe.
Også ederfuglen, der har været i tilbagegang på nogle af sine østdanske kolonier, mens den til gengæld har etableret sig i Limfjorden, skal tælles. Det samme skal den sort-hvide alkefugl tejsten, der måske kan findes på nye lokaliteter i Kattegat.
- Der sker hele tiden forskydninger og ændringer i vores fuglefauna. En art som sildemågen ser ud til at gå tilbage i Kattegat, men på samme tid etablerer den nye ynglelokaliteter i Vestjylland. Også hættemågen har ændret status, men her er der ikke tale om en geografisk flytning, men om en reel og omfattende tilbagegang i den samlede danske ynglebestand. Forårets tælling vil kunne fortælle os, om hættemågen fortsat taber terræn som dansk ynglefugl, siger forskeren.
Ligesom hættemågen er også havternen og fjordternen de senere år gået tilbage, om end det ikke er sket i så alarmerende et omfang.
- Optællingen i april og maj vil forhåbentlig give os et fingerpeg om ternernes aktuelle situation i kystnaturen. Skyldes ternernes tilbagegang en forringet naturkvalitet? Skyldes den flere ræve eller mink på ynglelokaliteterne?
Eller kan et øget turisttryk for eksempel på grund af en stigende kajaksejlads være skyld i at kolonier af terner forsvinder eller flytter? Den slags miljødata håber vi at kunne uddrage af tællingerne, der vil blive udført af 50-100 fugletællere og caretakere med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening, siger Thomas Bregnballe.
Ederfuglene skal helst tælles i slutningen af april og begyndelsen af maj, mens mågerne med fordel kan tælles det meste af maj.
Der er mulighed for at melde sig som optæller frem til søndag 2. maj.
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe, seniorforsker, DMU.
Tlf. 89 20 15 17 eller 40 20 32 28.
Email: tb@dmu.dk
Thomas Vikstrøm, biolog, DOF’s caretakerprojekt.
Tlf. 33 28 38 22.
Email: thomas.vikstroem@dof.dk
