Vinde fra øst vil give sikkert tranetræk
onsdag 24. marts 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Store flokke af traner er i disse dage på vej fra Rügen i Nordtyskland over den østlige del af Danmark til Hornborgasjön ved Göteborg. De næste dages vejr vil afgøre, hvor man kan opleve de imponerende trane-kiler pløje himmelen på fuglenes rejse mod moserne i nord
Jan Skriver
Vinteren er næsten glemt, og det er blevet forår med udsigt til tranetræk.
Hvis vejrudsigten vil, er det snart tid at lægge nakken tilbage for at opleve et af de mest imponerende syn i forårets fugletræk.
Europas højeste fugl, tranen, er netop nu på vej mod sine ynglepladser i nord.
Med de rette vindforhold vil de store fugles rute gå over den østlige del af Danmark med København og Nordsjælland som nøglepunkter.
- Jeg tør godt love traner i hundredvis, når vinden de næste dage går i sydøst. Da vil flokke af traner, der befinder sig på den tyske halvø Rügen, der er fuglenes afsæt til trækket over Østersøen, for alvor indlede deres flyvning mod nord, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Hvert år i løbet af marts forlader store mængder af traner Frankrig og Tyskland for at trække mod Hornborgasjön i Västergötaland øst for Göteborg, der er de dansende og trompeterende fugles centrale stoppested inden sidste etape mod ynglepladserne.
7. marts befandt en rekordstor koncentration på 68.000 traner sig i området Lac du Der-Chantecoq i Sydfrankrig, men nu har de fleste traner i denne kæmpeflok forladt det franske vådområde og er trukket mod nord og nordøst.
En del af disse tusindtallige flokke vil samles på Rügen i Tyskland, der traditionelt er fuglenes springbræt mod den svenske østersøkyst.
- Med vinden i sydøst er der nu lagt op til en garanti for tranetræk over den østlige del af Sjælland. Det skyldes, at vinddrift forskyder trækket over Østersøen vestpå. Derimod vil vestlige vinde sprede trækket mere, så færre traner flyver over Danmark, siger Michael Fink.
"Onsdag morgen skiftede vindretningen fra vest til syd. I løbet af dagen drejer vinden yderligere mod sydøst og øst, hvor den forbliver til og med fredag. Det blæser dog ikke helt så kraftigt fra øst, som vi har oplevet tidligere år op til Påske, men jeg håber det nok til at skubbe lidt traner over til os", siger Pressechef Niels Hansen fra DMI. Han tilføjer at torsdag kan blive en ganske forrygende dag at kigge traner med sol og op mod 15 grader i løbet af eftermiddagen.