Hjejlen er uddød som ynglefugl i Danmark
mandag 26. april 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En epoke er slut for karakterfuglen på den engang vidtstrakte jyske hede. Hjejlen, der blev berømmet af digteren Steen Steensen Blicher, er døet ud som dansk ynglefugl, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
I 1990’erne forsvandt urfuglen som ynglefugl i Danmark og siden 2000 har vilde storke ikke ynglet. Nu deler vadefuglen med den vemodige stemme, hjejlen, samme skæbne.
I 2009 blev der trods intens eftersøgning slet ikke fundet ynglepar af hjejler på artens sidste levesteder i Danmark, hvorfor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i rapporten ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2009” må erklære arten uddød som ynglende i vores natur.
- Hjejlen har været i tilbagegang i årtier, så på sin vis er dens forsvinden ikke overraskende, ligesom det for eksempel var tilfældet, da urfuglen og den indfødte hvide stork døde ud. Den lille ynglebestand af hjejler så ud til at stabilisere sig i 1990’erne, men nu er det slut, siger Egon Østergaard, der er DOF’s caretaker for hjejlen, hvilket betyder, at han holder et særligt vågent øje med arten og dens ve og vel på ynglepladserne.
De indfødte danske hjejler har primært mistet deres livsgrundlag, fordi de åbne heder stort set er forsvundet.
- Hjejlen kræver vidtstrakte heder med kort vegetation. Det var en naturtype, der opstod for nogle århundreder siden særligt i Jylland som en del af den ekstensive landbrugsdrift. Men i dag er heden opdyrket næsten overalt, siger Egon Østergaard.
Hjejlens sidste ynglepladser i Danmark var klithederne i Thy, Kallesmærsk Hede ved Blåvand og Borris Hede, Danmarks største samlede hedeområde mellem Skjern og Herning.
- Kallesmærsk og Borris er militære skydeterræner, hvor hedens vegetation ofte bliver holdt lav på grund af hyppige brande og målrettet pleje af hedens åbne præg. På klithederne i Thy har der de senere år i kraft af EU-midler været udført en målrettet pleje af hjejlens yngleterræner, men det har ikke resulteret i flere ynglepar. Når vi har at gøre med blot en håndfuld ynglepar på lokaliteter, der ligger spredt og langt fra hinanden, skal der ikke meget til, før en art som hjejlen er væk, siger Egon Østergaard.
I hjejlens danske storhedstid i 1800-tallet var arten en almindeligt udbredt ynglefugl på de jyske heder og med enkelte yngleforekomster på øerne.
I takt med hedens opdyrkning gik antallet af hjejler ned, og omkring 1930 blev bestanden skønnet til at være under 100 par.
Også bestandene i Polen, Holland, Belgien og Luxembourg er forsvundet, primært fordi hederne ligesom i Danmark er blevet opdyrket eller plantet til med skov. Tilgroning næret af øget nedfald af næringsstoffer har desuden været med til at ødelægge heden som naturtype, fordi græsser og buske tager over, hvor hedelyng og urter tidligere havde monopol på de magre, næringsfattige jorder.
I Irland, England, Sverige og Litauen er hjejlen i tilbagegang, mens bestanden betegnes som stabil i Tyskland, Norge, Estland, Letland og Rusland. I Finland og Hviderusland er arten i fremgang.
- I teorien kan man godt forestille sig, at hjejlen i fremtiden vil yngle uregelmæssigt i Danmark, men hvis arten igen skal etablere sig, vil det kræve en målrettet hedepleje med få års mellemrum. Vegetationen på heden må ikke være over 5 centimeter høj, hvis hjejlen skal tilgodeses. Her er det værd at nævne, at hedepleje også vil gavne en række andre af vores fåtallige fuglearter, siger Egon Østergaard.
Mens hjejlen er på voldsom tilbagegang i Nordvesteuropa, der udgør artens sydlige udbredelsesområde, trives de nordlige bestande i for eksempel det nordlige Skandinavien, Finland, Rusland, De baltiske Lande og på Island bedre.
Det er primært hjejler fra yngleområderne i nord og øst, der i træktiderne gæster de danske kyster og lave engområder i antal på flere hundrede tusinder.
Men den sydlige hjejle, der endnu pryder Hernings byvåben som et symbol på hedens poesi, hører her i landet til de hedengangne.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard,
DOF’s caretaker for hjejlen.
Tlf. 24 45 31 55
I 2009 blev der trods intens eftersøgning slet ikke fundet ynglepar af hjejler på artens sidste levesteder i Danmark, hvorfor Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i rapporten ”Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2009” må erklære arten uddød som ynglende i vores natur.
- Hjejlen har været i tilbagegang i årtier, så på sin vis er dens forsvinden ikke overraskende, ligesom det for eksempel var tilfældet, da urfuglen og den indfødte hvide stork døde ud. Den lille ynglebestand af hjejler så ud til at stabilisere sig i 1990’erne, men nu er det slut, siger Egon Østergaard, der er DOF’s caretaker for hjejlen, hvilket betyder, at han holder et særligt vågent øje med arten og dens ve og vel på ynglepladserne.
De indfødte danske hjejler har primært mistet deres livsgrundlag, fordi de åbne heder stort set er forsvundet.
- Hjejlen kræver vidtstrakte heder med kort vegetation. Det var en naturtype, der opstod for nogle århundreder siden særligt i Jylland som en del af den ekstensive landbrugsdrift. Men i dag er heden opdyrket næsten overalt, siger Egon Østergaard.
Hjejlens sidste ynglepladser i Danmark var klithederne i Thy, Kallesmærsk Hede ved Blåvand og Borris Hede, Danmarks største samlede hedeområde mellem Skjern og Herning.
- Kallesmærsk og Borris er militære skydeterræner, hvor hedens vegetation ofte bliver holdt lav på grund af hyppige brande og målrettet pleje af hedens åbne præg. På klithederne i Thy har der de senere år i kraft af EU-midler været udført en målrettet pleje af hjejlens yngleterræner, men det har ikke resulteret i flere ynglepar. Når vi har at gøre med blot en håndfuld ynglepar på lokaliteter, der ligger spredt og langt fra hinanden, skal der ikke meget til, før en art som hjejlen er væk, siger Egon Østergaard.
I hjejlens danske storhedstid i 1800-tallet var arten en almindeligt udbredt ynglefugl på de jyske heder og med enkelte yngleforekomster på øerne.
I takt med hedens opdyrkning gik antallet af hjejler ned, og omkring 1930 blev bestanden skønnet til at være under 100 par.
Også bestandene i Polen, Holland, Belgien og Luxembourg er forsvundet, primært fordi hederne ligesom i Danmark er blevet opdyrket eller plantet til med skov. Tilgroning næret af øget nedfald af næringsstoffer har desuden været med til at ødelægge heden som naturtype, fordi græsser og buske tager over, hvor hedelyng og urter tidligere havde monopol på de magre, næringsfattige jorder.
I Irland, England, Sverige og Litauen er hjejlen i tilbagegang, mens bestanden betegnes som stabil i Tyskland, Norge, Estland, Letland og Rusland. I Finland og Hviderusland er arten i fremgang.
- I teorien kan man godt forestille sig, at hjejlen i fremtiden vil yngle uregelmæssigt i Danmark, men hvis arten igen skal etablere sig, vil det kræve en målrettet hedepleje med få års mellemrum. Vegetationen på heden må ikke være over 5 centimeter høj, hvis hjejlen skal tilgodeses. Her er det værd at nævne, at hedepleje også vil gavne en række andre af vores fåtallige fuglearter, siger Egon Østergaard.
Mens hjejlen er på voldsom tilbagegang i Nordvesteuropa, der udgør artens sydlige udbredelsesområde, trives de nordlige bestande i for eksempel det nordlige Skandinavien, Finland, Rusland, De baltiske Lande og på Island bedre.
Det er primært hjejler fra yngleområderne i nord og øst, der i træktiderne gæster de danske kyster og lave engområder i antal på flere hundrede tusinder.
Men den sydlige hjejle, der endnu pryder Hernings byvåben som et symbol på hedens poesi, hører her i landet til de hedengangne.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard,
DOF’s caretaker for hjejlen.
Tlf. 24 45 31 55
