Trompapper trutter på sidste vers
torsdag 31. marts 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Vinterens massive invasion af dompapper, der lyder som små legetøjstrompeter, er forbi. Trækket går nu mod øst/nordøst. Det taler for, at dompapperne kommer fra Finland, Nordrusland, Sibirien og måske langt østpå. Teorien om at de seneste måneders invasion skyldes dompapper fra Kaukasus, ligner en and.
Jan Skriver
De lyder fortsat over det ganske land, de små trut fra trompeterende dompapper, som siden efteråret har bragt en ny finkelyd ind over hele Nordvesteuropa.
Men nu trutter fuglene til afgang for at flyve tilbage til de yngleområder, der hidtil har været en gåde for fuglefolk.
Ingen ved nemlig, hvor vinterens tusinder og atter tusinder af dompapper med trompetlyd stammer fra.
- De seneste dage er der set trompapper i pæne
antal trække ud fra Skagen. Cirka 80 procent af de trækkende dompapper har sagt trompetlyde. I påsken, hvor et halvt hundrede ornitologer fulgte trækket over Skagen, blev der i løbet af en dag noteret mindst 21 trompapper, der trak mod nordøst fra området ved Grenen. Finkerne fulgte skovene på halvøen, så lang tid som muligt, inden de fløj ud over havet, fortæller ornitologen Rolf Christensen, der gætter på, at mange hundrede dompapper med trompetlyde har passeret Skagenhalvøen de seneste dage.
Rolf Christensen mener, at vinterens trompapper må stamme fra Nordrusland eller længere mod øst i et område, der måske ikke tidligere har sendt så massive antal af dompapper til Nordvesteuropa, som det er set den forgangne vinter. Et fjernt østligt oprindelsessted kan forklare, at finkerne har en dialekt, som ikke tidligere er hørt så almindeligt på vores breddegrader.
- Flere steder på Nordøstsjællands kyster er der også noteret flokke af trompapper på det seneste. Særligt ved Gilbjerg Hoved. I begyndelsen af november havde denne lokalitet en dag med 1.270 dompapper. Og 3. november blev der ved Gilleleje talt 2.195 dompapper, hvilket er det næsthøjeste træktal for Danmark for denne art. Og Kongelunden på Amager har en dag med 295 dompapper, hvoraf 66 procent siger trompetlyde. Indicierne peger klart i retning af, at invasionsfuglene kommer fra egne i nordøst og ikke fra sydøst i Kaukasus-området. Jeg har aldrig troet på den teori. Den forholdsvis lille bestand af dompapper i Kaukasus kan slet ikke mønstre de måske flere 100.000'er af trompapper, som denne vinter har gæstet alle lande i Nordvesteuropa, siger Rolf Christensen.
Også Jon Fjeldså, professor på fuglesektionen på Zoologisk Museum, finder teorien om dompapperne fra Kaukasus-bjergene, der på grund af tidligt snefald pludselig sidste efterår skulle være fløjet mod nordvest, for yderst løs.
- Det ville være ret mærkeligt, om en bestand fra det forholdsvis lille kaukasiske område skulle kunne optræde massivt i Nordeuropa med mindre fuglene omhyggeligt havde aftalt at emigrere i samlet trop og i en bestemt retning, siger Jon Fjeldså.
Han mener, at "den kaukasiske and" nu bør være aflivet, da trækket af trompeterende dompapper netop i disse dage fra de fleste danske nordøstvendte kyster går mod sandsynligvis fjerne egne langt mod nordøst.
Zoologisk Museum har denne vinter modtaget flere døde dompapper, der før de udåndede fløj omkring og sagde den karakteristiske trompetlyd. Disse fugle er sendt til DNA-analyse hos engelske forskere, der for tiden forsker i dompappernes slægtskab og bestande.
Så beviset på trompetdompappernes - trompappernes - oprindelse vil sandsynligvis komme for en dag i snarlig fremtid.
- De døde trompetdompapper, vi har modtaget, passer i udseende på racen stor dompap, "P. p. pyrrhula", og de ligner mest de dompapper fra Vestsibirien, vi har i vores samling, siger Jon Fjeldså.
Læs mere om dompap her
Men nu trutter fuglene til afgang for at flyve tilbage til de yngleområder, der hidtil har været en gåde for fuglefolk.
Ingen ved nemlig, hvor vinterens tusinder og atter tusinder af dompapper med trompetlyd stammer fra.
- De seneste dage er der set trompapper i pæne
antal trække ud fra Skagen. Cirka 80 procent af de trækkende dompapper har sagt trompetlyde. I påsken, hvor et halvt hundrede ornitologer fulgte trækket over Skagen, blev der i løbet af en dag noteret mindst 21 trompapper, der trak mod nordøst fra området ved Grenen. Finkerne fulgte skovene på halvøen, så lang tid som muligt, inden de fløj ud over havet, fortæller ornitologen Rolf Christensen, der gætter på, at mange hundrede dompapper med trompetlyde har passeret Skagenhalvøen de seneste dage.
Rolf Christensen mener, at vinterens trompapper må stamme fra Nordrusland eller længere mod øst i et område, der måske ikke tidligere har sendt så massive antal af dompapper til Nordvesteuropa, som det er set den forgangne vinter. Et fjernt østligt oprindelsessted kan forklare, at finkerne har en dialekt, som ikke tidligere er hørt så almindeligt på vores breddegrader.
- Flere steder på Nordøstsjællands kyster er der også noteret flokke af trompapper på det seneste. Særligt ved Gilbjerg Hoved. I begyndelsen af november havde denne lokalitet en dag med 1.270 dompapper. Og 3. november blev der ved Gilleleje talt 2.195 dompapper, hvilket er det næsthøjeste træktal for Danmark for denne art. Og Kongelunden på Amager har en dag med 295 dompapper, hvoraf 66 procent siger trompetlyde. Indicierne peger klart i retning af, at invasionsfuglene kommer fra egne i nordøst og ikke fra sydøst i Kaukasus-området. Jeg har aldrig troet på den teori. Den forholdsvis lille bestand af dompapper i Kaukasus kan slet ikke mønstre de måske flere 100.000'er af trompapper, som denne vinter har gæstet alle lande i Nordvesteuropa, siger Rolf Christensen.
Også Jon Fjeldså, professor på fuglesektionen på Zoologisk Museum, finder teorien om dompapperne fra Kaukasus-bjergene, der på grund af tidligt snefald pludselig sidste efterår skulle være fløjet mod nordvest, for yderst løs.
- Det ville være ret mærkeligt, om en bestand fra det forholdsvis lille kaukasiske område skulle kunne optræde massivt i Nordeuropa med mindre fuglene omhyggeligt havde aftalt at emigrere i samlet trop og i en bestemt retning, siger Jon Fjeldså.
Han mener, at "den kaukasiske and" nu bør være aflivet, da trækket af trompeterende dompapper netop i disse dage fra de fleste danske nordøstvendte kyster går mod sandsynligvis fjerne egne langt mod nordøst.
Zoologisk Museum har denne vinter modtaget flere døde dompapper, der før de udåndede fløj omkring og sagde den karakteristiske trompetlyd. Disse fugle er sendt til DNA-analyse hos engelske forskere, der for tiden forsker i dompappernes slægtskab og bestande.
Så beviset på trompetdompappernes - trompappernes - oprindelse vil sandsynligvis komme for en dag i snarlig fremtid.
- De døde trompetdompapper, vi har modtaget, passer i udseende på racen stor dompap, "P. p. pyrrhula", og de ligner mest de dompapper fra Vestsibirien, vi har i vores samling, siger Jon Fjeldså.
Læs mere om dompap her
