Hedehøgene er hjemme
onsdag 2. juni 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Nu er alle tre satellitmærkede sønderjyske hedehøge, der har holdt vinter i Senegal, Mali og Guinea syd for Sahara, igen hjemme i marsken. Og en ny ynglesæson, der tegner sen, men god, er netop begyndt. Også i år skal der satellitmærkes danske hedehøge
Jan Skriver
Hedehøgen Michael ankom som den første for flere uger siden til Ballum i marsken, hvor han yngler. Derpå dukkede Mathilde op. Og senest er Iben noget forsinket vendt tilbage til det sønderjyske marsklandskab.
Så nu er de tre navngivne danske hedehøge hjemme igen. Hedehøgene blev fanget i juli 2009 i det sydvestjyske marskland, og fik hver sin lille, lette satellitsender sat på ryggen, så forskerne i næsten et år har kunnet følge fuglenes træk.
Og en ny ynglesæson, der er kommet sent i gang, er indledt. - Hedehøgene er i år generelt 8-10 dage senere i deres ynglecyklus, end de har været de senere år. Til gengæld tror jeg på lidt flere par i 2010 end sidste år. I øjeblikket har jeg trods fuglenes sene ynglestart lokaliseret 17-18 par hedehøge i Sønderjylland, hvor jeg i 2009 på samme tidspunkt kun havde styr på 12-15 par, siger Michael Clausen, der er manden i felten i Projekt Hedehøg, som har fungeret siden 2004.
Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet, Sønderjysk Landboforening og kommunerne Esbjerg, Tønder og Aabenraa.
Det er enestående i dansk naturforvaltning, at myndigheder og private organisationer går sammen om at beskytte en truet fugleart. - Det er helt afgørende, at vi har en god dialog og et tæt samarbejde med landmændene i området, for de har de marker af hvede og raps, som hedehøgene ynder at bygge rede i. Jeg oplever, at landmændene er meget interesserede i at beskytte deres sjældne logerende, når de bliver informeret om, at mejetærskere og store maskiner er blandt de største trusler for hedehøgene, siger Michael Clausen, der sammen med landmændene sørger for at indhegne hedehøgenes reder på de dyrkede marker, så maskinerne kører uden om og skåner rovfuglenes sårbare unger.
Men først og fremmest skal han have at vide, hvor hedehøgene er. Og der kan let putte sig par i marker, som man ikke tidligere har haft kendskab til.
- Jo flere der giver et praj om mulige ynglepar, desto bedre kan vi sikre bestanden som helhed. Hvert par hedehøge betyder noget, når vi taler om en national bestand på bare en snes par, siger Michael Clausen.
I 2009 blev bestanden af hedehøge i Danmark vurderet til bare 21-23 par, der næsten alle ynglede i Sønderjylland.
Også denne sommer håber vi at få tilladelse til at fange og satellitmærke 3 hedehøge i et samarbejde mellem DOF og Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet, og fortsat som et led i et internationalt forskningsprojekt med hedehøgene i hovedrollerne. Projektet er under ledelse af hollandske forskere fra universitetet i Groningen.
DOF’s medlemmer vil betale de 40.000 kroner, som satellitsenderne koster. Pengene er godt givet ud, for senderne skaffer os ny viden om hedehøgene, så vi forvaltningsmæssigt set får bedre redskaber til at beskytte de sjældne fugle og forebygge at bestanden går endnu mere tilbage, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I kraft af de tre satellitsendere, som Michael, Mathilde og Iben nu har båret i godt 10 måneder, er der kommet adskillige nye nuancer om rovfuglenes træk for en dag. For eksempel viste det sig, at de danske hedehøge på deres efterårstræk efter at have passeret Gibraltar-strædet tog en flere uger lang pause i Marokko, inden de fløj videre til Senegal, Mali og Guinea i Sahel-zonen syd for Sahara. Alle tre fugle havde ligeledes et ophold i Nordafrika på forårstrækket.
I år har det på forårstrækket vist sig, at Iben i maj har taget sig god tid og for eksempel i næsten fire uger slået sig ned ved Elben nær Magdeburg i Tyskland. På et tidspunkt troede forskerne, at den sønderjyske hedehøg ville slå sig fast ned i det tyske, men så tog pokker ved hende. Og nu er Iben tilbage på sin hjemmebane i marsken og er klar til at tage en ny tørn som dansk ynglefugl.
- Satellitmærkningen er med til at give os ny viden, som vi ellers umuligt vil kunne få. Tænk på, at Nordvesteuropa i løbet af året kun huser hedehøgene i godt tre måneder. Resten af året befinder rovfuglene sig på træk til og fra Afrika eller i deres tropiske vinterkvarter. Hvis vi ønsker at beskytte hedehøgene bedst muligt, må vi følge dem på deres færden året rundt, så vi kan indsamle detaljeret viden om deres trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed, siger Henning Heldbjerg.
Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Det var med afsæt i forskningsprojektet, at der i sommeren 2009 blev sat satellitsendere på Iben, Mathilde og Michael, og det er samme projekt, som i juli 2010 vil sætte sendere på endnu et trekløver. De satellitmærkede hedehøge får navne, fordi et navn er lettere at huske end en kode baseret på kombinationer af cifre og bogstaver.
Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
Henning Heldbjerg, biolog, tlf. 33 28 38 27 (direkte)
Michael Clausen, ansat i Projekt Hedehøg, tlf. 29 89 15 10.
Så nu er de tre navngivne danske hedehøge hjemme igen. Hedehøgene blev fanget i juli 2009 i det sydvestjyske marskland, og fik hver sin lille, lette satellitsender sat på ryggen, så forskerne i næsten et år har kunnet følge fuglenes træk.
Og en ny ynglesæson, der er kommet sent i gang, er indledt. - Hedehøgene er i år generelt 8-10 dage senere i deres ynglecyklus, end de har været de senere år. Til gengæld tror jeg på lidt flere par i 2010 end sidste år. I øjeblikket har jeg trods fuglenes sene ynglestart lokaliseret 17-18 par hedehøge i Sønderjylland, hvor jeg i 2009 på samme tidspunkt kun havde styr på 12-15 par, siger Michael Clausen, der er manden i felten i Projekt Hedehøg, som har fungeret siden 2004.
Projekt Hedehøg er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet, Sønderjysk Landboforening og kommunerne Esbjerg, Tønder og Aabenraa.
Det er enestående i dansk naturforvaltning, at myndigheder og private organisationer går sammen om at beskytte en truet fugleart. - Det er helt afgørende, at vi har en god dialog og et tæt samarbejde med landmændene i området, for de har de marker af hvede og raps, som hedehøgene ynder at bygge rede i. Jeg oplever, at landmændene er meget interesserede i at beskytte deres sjældne logerende, når de bliver informeret om, at mejetærskere og store maskiner er blandt de største trusler for hedehøgene, siger Michael Clausen, der sammen med landmændene sørger for at indhegne hedehøgenes reder på de dyrkede marker, så maskinerne kører uden om og skåner rovfuglenes sårbare unger.
Men først og fremmest skal han have at vide, hvor hedehøgene er. Og der kan let putte sig par i marker, som man ikke tidligere har haft kendskab til.
- Jo flere der giver et praj om mulige ynglepar, desto bedre kan vi sikre bestanden som helhed. Hvert par hedehøge betyder noget, når vi taler om en national bestand på bare en snes par, siger Michael Clausen.
I 2009 blev bestanden af hedehøge i Danmark vurderet til bare 21-23 par, der næsten alle ynglede i Sønderjylland.
Også denne sommer håber vi at få tilladelse til at fange og satellitmærke 3 hedehøge i et samarbejde mellem DOF og Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet, og fortsat som et led i et internationalt forskningsprojekt med hedehøgene i hovedrollerne. Projektet er under ledelse af hollandske forskere fra universitetet i Groningen.
DOF’s medlemmer vil betale de 40.000 kroner, som satellitsenderne koster. Pengene er godt givet ud, for senderne skaffer os ny viden om hedehøgene, så vi forvaltningsmæssigt set får bedre redskaber til at beskytte de sjældne fugle og forebygge at bestanden går endnu mere tilbage, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I kraft af de tre satellitsendere, som Michael, Mathilde og Iben nu har båret i godt 10 måneder, er der kommet adskillige nye nuancer om rovfuglenes træk for en dag. For eksempel viste det sig, at de danske hedehøge på deres efterårstræk efter at have passeret Gibraltar-strædet tog en flere uger lang pause i Marokko, inden de fløj videre til Senegal, Mali og Guinea i Sahel-zonen syd for Sahara. Alle tre fugle havde ligeledes et ophold i Nordafrika på forårstrækket.
I år har det på forårstrækket vist sig, at Iben i maj har taget sig god tid og for eksempel i næsten fire uger slået sig ned ved Elben nær Magdeburg i Tyskland. På et tidspunkt troede forskerne, at den sønderjyske hedehøg ville slå sig fast ned i det tyske, men så tog pokker ved hende. Og nu er Iben tilbage på sin hjemmebane i marsken og er klar til at tage en ny tørn som dansk ynglefugl.
- Satellitmærkningen er med til at give os ny viden, som vi ellers umuligt vil kunne få. Tænk på, at Nordvesteuropa i løbet af året kun huser hedehøgene i godt tre måneder. Resten af året befinder rovfuglene sig på træk til og fra Afrika eller i deres tropiske vinterkvarter. Hvis vi ønsker at beskytte hedehøgene bedst muligt, må vi følge dem på deres færden året rundt, så vi kan indsamle detaljeret viden om deres trækforhold, overlevelse og stedtrofasthed, siger Henning Heldbjerg.
Det handler om på tværs af landegrænser at blive bedre til at beskytte disse fåtallige rovfugle, der er i tilbagegang på mange af artens levesteder i Europa.
Det var med afsæt i forskningsprojektet, at der i sommeren 2009 blev sat satellitsendere på Iben, Mathilde og Michael, og det er samme projekt, som i juli 2010 vil sætte sendere på endnu et trekløver. De satellitmærkede hedehøge får navne, fordi et navn er lettere at huske end en kode baseret på kombinationer af cifre og bogstaver.
Dansk Ornitologisk Forening, tlf. 33 28 38 00.
Henning Heldbjerg, biolog, tlf. 33 28 38 27 (direkte)
Michael Clausen, ansat i Projekt Hedehøg, tlf. 29 89 15 10.
