Blåhalsen rykker nordpå som ynglefugl i Danmark
onsdag 9. juni 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efter en genindvandring af sydlig blåhals i 1992 i det sønderjyske grænseland skønnes den danske bestand nu at tælle langt over 100 ynglepar. I år er blåhalsen for første gang konstateret ynglende i Vejlerne og i Lille Vildmose i Nordjylland, skriver dof.dk
Jan Skriver
Den sydlige blåhals er fra sine danske kerneområder i Sydvestjylland og den sydlige del af Ringkøbing Fjord og Skjern Ådalen ved at brede sig nordpå i hovedlandet.
Dette forår er blåhalsen for første gang nogensinde fundet ynglende i fuglereservatet Vejlerne i Thy og i Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose i Østhimmerland.
- Der ankom en fortrop af sydlige blåhalse, der sad og sang i april. I slutningen af maj har vi så fundet to syngende og territoriehævdende blåhalse, der fortæller, at arten yngler i området, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen, der tæller ynglefugle i Vejlerne i forårsmånederne og tre uger ind i juni.
Ynglefundene af den sydlige blåhals i Vejlerne er det hidtil nordligste for arten i Danmark. Og et ynglefund i Lille Vildmose er landets hidtil østligste.
Blåhalsene i Lille Vildmose har dog ikke haft held med deres ynglesæson, fordi parret var nabo til to par rødryggede tornskader, der sandsynligvis har ædt blåhalsenes unger.
- Jeg tror, at vi de kommende år vil opleve blåhalsen på mange nye lokaliteter i Jylland. Arten foretrækker – i hvert fald i Vejlerne - et terræn med små vandhuller, grøfter eller kanaler omkranset af tagrør og gerne med mindre indslag af pilekrat. Og den slags terræn har vi mange steder i det danske landskab, siger Henrik Haaning Nielsen.
Biolog John Frikke har på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fulgt blåhalsens indvandring tæt de seneste knap 20 år.
- Langs Den jyske Vestkyst og i en række ådale og moser vil der ganske givet være gode muligheder for at finde den sydlige blåhals ynglende de kommende år. Erfaringer fra vores nabolande i syd viser, at arten nærmest er eksploderet i antal mod nord på rekordtid, siger han.
I Holland er bestanden af sydlige blåhalse mangedoblet. Omkring 1998-2000 blev det vurderet, at der ynglede mellem 9.000 og 11.000 par sydlige blåhalse i vadehavslandet, hvilket er en tidobling af bestanden på 25 år. Og i Slesvig-Holsten lige syd for den dansk-tyske grænse blev bestanden allerede midt i 1990'erne skønnet til mindst 70 par. Blåhalsen var allerede da godt på vej til at kolonisere flere og flere områder i nord.
Det er blevet forudsagt, at klimaændringerne i retning af højere temperaturer og mere nedbør vil tilgodese den sydlige blåhals i en grad, så den vil have koloniseret store dele af Danmark omkring 2080. Det spår i hvert fald Klimaatlasset, som den internationale naturbeskyttelsesorganisation BirdLife International står bag. Atlasset giver et bud på udviklingen i fuglelivet set i lyset af de globale ændringer af klimaet.
Den sydlige blåhals er en underart af blåhalsen. Den nordlige blåhals, der har en rød brystplet midt i det blå hals-parti, hvor den sydlige har en hvid plet, er vidt udbredt i Skandinaviens fjeldområder, mens den sydlige er langt mere fåtallig og har en pletvis udbredelse i Mellemeuropa og Sydeuropa.
Holland, Tyskland og Danmark repræsenterer nordgrænsen for den sydlige blåhals.
Historien om sangfuglen med den blå hals handler om en art, som vendte sine nordvestlige terræner heriblandt Danmark ryggen fra midten af 1800-tallet, for så at vende tilbage for få årtier siden.
Blåhalsen har næppe været vidt udbredt som ynglefugl i Danmark, men i sidste halvdel af 1800-tallet havde den formentlig rede på Fyn og Møn.
- I 1992 fandt sønderjyske ornitologer blåhalsen ynglende i Tøndermarsken. Den var genindvandret næsten på 100-året for sin uddøen i Danmark.
Hvorfor den døde ud, og hvorfor den nu er kommet tilbage, må forblive en gåde, men den sydlige blåhals er kendt for at svinge voldsomt bestandsmæssigt. I disse år synes der ikke at være grænser for væksten. Tilsyneladende er blåhalsen ikke kræsen med sit terræn. Den vil helst have vand under fødderne, måske fordi dens insektføde er afhængig af våde grøfter. Den er dog også set i udkanten af raps- og kornmarker, hvor man normalt ikke vil forvente at finde en art som blåhalsen, siger John Frikke.
Blåhalse-detektiver, der vælger at droppe nattesøvnen for et møde med "den svenske nattergal", som den er blevet kaldt, får udover stemningen i forsommernatten i hvert fald én belønning. Blåhalsens sang hører til de smukkeste og mest varierede i vores natur. Nogle mener, at melodien overgår både nattergalens, de fugtige krats mesterlige sanger, og ådalenes imitator, kærsangeren, der ellers kan hele repertoiret.
Dette forår er blåhalsen for første gang nogensinde fundet ynglende i fuglereservatet Vejlerne i Thy og i Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose i Østhimmerland.
- Der ankom en fortrop af sydlige blåhalse, der sad og sang i april. I slutningen af maj har vi så fundet to syngende og territoriehævdende blåhalse, der fortæller, at arten yngler i området, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen, der tæller ynglefugle i Vejlerne i forårsmånederne og tre uger ind i juni.
Ynglefundene af den sydlige blåhals i Vejlerne er det hidtil nordligste for arten i Danmark. Og et ynglefund i Lille Vildmose er landets hidtil østligste.
Blåhalsene i Lille Vildmose har dog ikke haft held med deres ynglesæson, fordi parret var nabo til to par rødryggede tornskader, der sandsynligvis har ædt blåhalsenes unger.
- Jeg tror, at vi de kommende år vil opleve blåhalsen på mange nye lokaliteter i Jylland. Arten foretrækker – i hvert fald i Vejlerne - et terræn med små vandhuller, grøfter eller kanaler omkranset af tagrør og gerne med mindre indslag af pilekrat. Og den slags terræn har vi mange steder i det danske landskab, siger Henrik Haaning Nielsen.
Biolog John Frikke har på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fulgt blåhalsens indvandring tæt de seneste knap 20 år.
- Langs Den jyske Vestkyst og i en række ådale og moser vil der ganske givet være gode muligheder for at finde den sydlige blåhals ynglende de kommende år. Erfaringer fra vores nabolande i syd viser, at arten nærmest er eksploderet i antal mod nord på rekordtid, siger han.
I Holland er bestanden af sydlige blåhalse mangedoblet. Omkring 1998-2000 blev det vurderet, at der ynglede mellem 9.000 og 11.000 par sydlige blåhalse i vadehavslandet, hvilket er en tidobling af bestanden på 25 år. Og i Slesvig-Holsten lige syd for den dansk-tyske grænse blev bestanden allerede midt i 1990'erne skønnet til mindst 70 par. Blåhalsen var allerede da godt på vej til at kolonisere flere og flere områder i nord.
Det er blevet forudsagt, at klimaændringerne i retning af højere temperaturer og mere nedbør vil tilgodese den sydlige blåhals i en grad, så den vil have koloniseret store dele af Danmark omkring 2080. Det spår i hvert fald Klimaatlasset, som den internationale naturbeskyttelsesorganisation BirdLife International står bag. Atlasset giver et bud på udviklingen i fuglelivet set i lyset af de globale ændringer af klimaet.
Den sydlige blåhals er en underart af blåhalsen. Den nordlige blåhals, der har en rød brystplet midt i det blå hals-parti, hvor den sydlige har en hvid plet, er vidt udbredt i Skandinaviens fjeldområder, mens den sydlige er langt mere fåtallig og har en pletvis udbredelse i Mellemeuropa og Sydeuropa.
Holland, Tyskland og Danmark repræsenterer nordgrænsen for den sydlige blåhals.
Historien om sangfuglen med den blå hals handler om en art, som vendte sine nordvestlige terræner heriblandt Danmark ryggen fra midten af 1800-tallet, for så at vende tilbage for få årtier siden.
Blåhalsen har næppe været vidt udbredt som ynglefugl i Danmark, men i sidste halvdel af 1800-tallet havde den formentlig rede på Fyn og Møn.
- I 1992 fandt sønderjyske ornitologer blåhalsen ynglende i Tøndermarsken. Den var genindvandret næsten på 100-året for sin uddøen i Danmark.
Hvorfor den døde ud, og hvorfor den nu er kommet tilbage, må forblive en gåde, men den sydlige blåhals er kendt for at svinge voldsomt bestandsmæssigt. I disse år synes der ikke at være grænser for væksten. Tilsyneladende er blåhalsen ikke kræsen med sit terræn. Den vil helst have vand under fødderne, måske fordi dens insektføde er afhængig af våde grøfter. Den er dog også set i udkanten af raps- og kornmarker, hvor man normalt ikke vil forvente at finde en art som blåhalsen, siger John Frikke.
Blåhalse-detektiver, der vælger at droppe nattesøvnen for et møde med "den svenske nattergal", som den er blevet kaldt, får udover stemningen i forsommernatten i hvert fald én belønning. Blåhalsens sang hører til de smukkeste og mest varierede i vores natur. Nogle mener, at melodien overgår både nattergalens, de fugtige krats mesterlige sanger, og ådalenes imitator, kærsangeren, der ellers kan hele repertoiret.
