Venskabsforening for vildmosens skarver
tirsdag 5. april 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Venner kan man aldrig få for mange af, og nu har skarverne i Danmarks største koloni i Lille Vildmose fået en hel forening af rigtige venner.
Jan Skriver
Danmarks største skarvkoloni, hvis cirka 4.000 reder sidder i træerne på bredden af Tofte Sø i Lille Vildmose i Østhimmerland, har fået en venskabsforening.
"Skarven - Lille Vildmose - kendt og elsket" hedder foreningen, der vil arbejde for, at skarven frit kan stifte bo i den danske natur.
Og så vil foreningen gøre en indsats for at give folk reel viden om skarven.
Nok er den kendt, skarven, men den er langt fra elsket i alle kredse.
- Når fiskerne beskylder skarven for at æde alle fiskene i danske farvande, vil vi i perspektivets tjeneste også fortælle, hvor mange tons god spisefisk der bliver smidt ud som bifangster. Fiskerne hader pr. automatik skarven, men hadet bygger ofte på fordomme, siger Bent Bundgaard, der er formand for skarvens venner i Vildmosen.
Bundgaard, som er galleri-ejer og medlem af byrådet i Sejlflod Kommune, hvor Lille Vildmose og skarv-kolonien ligger, har svært ved at forstå visse kredses væmmelse ved skarven.
- Fiskerne kalder skarven hæslig og grim, men vi har næppe mere spændende og imponerende fugl i den danske natur end skarven. Folk rejser langt for at opleve traner og rovfugletræk i store naturscenerier. I Lille Vildmose har vi et fantastisk skue med den urgamle skarv og dens reder i hvidkalkede birketræer. Skarven er en af de få fuglearter, som vi har det største internationale ansvar for, fordi cirka en tredjedel af bestanden yngler her i landet, siger skarvfortaleren.
- Hver dag går trafikken af skarver fra kolonien ved Tofte Sø frem og tilbage mellem fiskepladserne i Kattegat, Limfjorden eller Mariager Fjord. At se skarverne trække over området er med til at understrege præget af vildmark i Lille Vildmose. Det er et natursceneri af de store, som burde kunne trække publikum langsvejs fra, siger Bent Bundgaard.
"Skarven - Lille Vildmose - kendt og elsket" vil blandt andet formidle kendsgerninger i stil med, at en skarv æder 400 gram fisk om dagen. I løbet af en ynglesæson bliver det til 128 kilo fisk for et par med tvillinger.
Og med en dansk bestand på cirka 40.000 par skarver fortærer ynglefuglene her i landet 6.720 tons fisk om året. De fleste er små fisk af arter, som vi har udnævnt til skidtfisk.
Men med i fiskeri-billedet hører også, at der visse år er blevet smidt op imod 500.000 tons god spisefisk tilbage i Nordsøen, fordi de er kommet ombord som utilsigtede bifangster.
Og med i billedet hører også, at det såkaldte PO-tilbagetræk, hvor spisefisk bliver overhældt med maling og gjort ubrugelig som menneskeføde, fordi fiskene ikke kan opnå EU's mindstepriser, visse år er på højde med de danske skarvers samlede fortæring af fisk.
I 2003 blev for eksempel 6.453 tons spisefisk destrueret som PO-tilbagetræk på grund af pris-situationen.
Om skarven er skurk eller skønhed kommer ganske an på øjnene, der ser.
Læs mere om skarvens venskabsforening på http://www.skarven-lillevildmose.dk/
"Skarven - Lille Vildmose - kendt og elsket" hedder foreningen, der vil arbejde for, at skarven frit kan stifte bo i den danske natur.
Og så vil foreningen gøre en indsats for at give folk reel viden om skarven.
Nok er den kendt, skarven, men den er langt fra elsket i alle kredse.
- Når fiskerne beskylder skarven for at æde alle fiskene i danske farvande, vil vi i perspektivets tjeneste også fortælle, hvor mange tons god spisefisk der bliver smidt ud som bifangster. Fiskerne hader pr. automatik skarven, men hadet bygger ofte på fordomme, siger Bent Bundgaard, der er formand for skarvens venner i Vildmosen.
Bundgaard, som er galleri-ejer og medlem af byrådet i Sejlflod Kommune, hvor Lille Vildmose og skarv-kolonien ligger, har svært ved at forstå visse kredses væmmelse ved skarven.
- Fiskerne kalder skarven hæslig og grim, men vi har næppe mere spændende og imponerende fugl i den danske natur end skarven. Folk rejser langt for at opleve traner og rovfugletræk i store naturscenerier. I Lille Vildmose har vi et fantastisk skue med den urgamle skarv og dens reder i hvidkalkede birketræer. Skarven er en af de få fuglearter, som vi har det største internationale ansvar for, fordi cirka en tredjedel af bestanden yngler her i landet, siger skarvfortaleren.
- Hver dag går trafikken af skarver fra kolonien ved Tofte Sø frem og tilbage mellem fiskepladserne i Kattegat, Limfjorden eller Mariager Fjord. At se skarverne trække over området er med til at understrege præget af vildmark i Lille Vildmose. Det er et natursceneri af de store, som burde kunne trække publikum langsvejs fra, siger Bent Bundgaard.
"Skarven - Lille Vildmose - kendt og elsket" vil blandt andet formidle kendsgerninger i stil med, at en skarv æder 400 gram fisk om dagen. I løbet af en ynglesæson bliver det til 128 kilo fisk for et par med tvillinger.
Og med en dansk bestand på cirka 40.000 par skarver fortærer ynglefuglene her i landet 6.720 tons fisk om året. De fleste er små fisk af arter, som vi har udnævnt til skidtfisk.
Men med i fiskeri-billedet hører også, at der visse år er blevet smidt op imod 500.000 tons god spisefisk tilbage i Nordsøen, fordi de er kommet ombord som utilsigtede bifangster.
Og med i billedet hører også, at det såkaldte PO-tilbagetræk, hvor spisefisk bliver overhældt med maling og gjort ubrugelig som menneskeføde, fordi fiskene ikke kan opnå EU's mindstepriser, visse år er på højde med de danske skarvers samlede fortæring af fisk.
I 2003 blev for eksempel 6.453 tons spisefisk destrueret som PO-tilbagetræk på grund af pris-situationen.
Om skarven er skurk eller skønhed kommer ganske an på øjnene, der ser.
Læs mere om skarvens venskabsforening på http://www.skarven-lillevildmose.dk/
