Frugtbart falkeår på Møns og Stevns Klint
torsdag 1. juli 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Men ved Hammeren på Bornholm har vandrefalkene mistet to af deres tre unger, der er fundet døde i reden. 2010 er et feminint falkeår, for 8 af 10 udklækkede unger har været hunner, hvilket er usædvanligt
Jan Skriver
Frugtbart og feminint, men også forfejlet.
Sådan kan de danske vandrefalkes ynglesæson 2010 foreløbig sammenfattes på godt og ondt med bare tre ord.
- Det er gået godt på Stevns Klint og Møns Klint, hvor henholdsvis 4 og 3 unger nu er fløjet fra reden. Men ved Hammeren på Bornholms nordlige spids er to af de tre unger døde. Og Danmarks fjerde par vandrefalke, som i foråret etablerede sig i en redekasse på Mønbroen, forlod deres æg, siger ornitologen Niels Peter Andreasen, der som Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker følger udviklingen i vandrefalkens danske bestand.
Han har særligt nøje og stort set daglig i ynglesæsonen fulgt falkeparret på Møns Klint, siden det i 2001 etablerede sig. Den elegante rovfugl, der er et af verdens hurtigste dyr med en topfart i nabolaget af 380 kilometer i timen – i 2009 blev et styrtdyk målt til 389,62 km/t - havde da været forsvundet som ynglefugl fra den danske natur i 30 år.
I løbet af ni ynglesæsoner er der udklækket 50 vandrefalkeunger i den danske natur, hvoraf 4 er døde i rederne. Halvdelen af disse dødsfald på hjemmefronten skyldes de to omkomne falkeunger i reden ved Hammeren.
- Vi ved ikke, hvad der er sket på Bornholm, men de døde unger er hentet ind fra redestedet, og er nu sendt til obduktion på Veterinærinstituttet, siger Niels Peter Andreasen.
Normalt er der en svag overvægt af hanner i kuldene hos vandrefalkene, så sommeren 2010 er usædvanlig på den vis, at 8 af de 10 danske klækkede vandrefalkeunger har været hunner.
- Jeg tør ikke give en forklaring på dette forhold, siger Niels Peter Andreasen, der til gengæld ikke tøver med at udråbe den gamle han i pionérparret på Møns Klint til at være Danmarks mest produktive vandrefalk.
Denne falk, der stammer fra Kullen på den sydsvenske vestkyst, er nemlig far til 25 af de 50 falkeunger, der er klækket i Danmark i nyere tid. Han er dog i år blevet udskiftet med en ny han.
At vandrefalken efter år 2000 på ny er blevet en fast dansk ynglefugl skyldes primært fremgang i bestandene i vore nabolande.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der yngler 10-15 par vandrefalke, er der udsigt til flere falkepar i Danmark.
- Jeg tror, at Danmark kan huse en bestand på 10-15 par vandrefalke, især fordi det har vist sig, at falkene meget gerne yngler i opsatte redekasser. Men også fordi de kan etablere sig på hylder på bygninger og broer. I enkelte tilfælde kan de endvidere slå sig ned i træer med reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der nu tre jordrugende par på uforstyrrede småøer, siger Niels Peter Andreasen.
I øjeblikket er der landet over sat adskillige specielt designede falkekasser op primært på havneterræner.
Flere af dem ventes med lidt held at blive beboet af falke de næste år.
- Havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle og stære på havnene eller i nabolaget. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man bare huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen, der meget gerne vil informeres om eventuelle planer om at sætte redekasser til vandrefalke op på nye lokaliteter.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18.
Sådan kan de danske vandrefalkes ynglesæson 2010 foreløbig sammenfattes på godt og ondt med bare tre ord.
- Det er gået godt på Stevns Klint og Møns Klint, hvor henholdsvis 4 og 3 unger nu er fløjet fra reden. Men ved Hammeren på Bornholms nordlige spids er to af de tre unger døde. Og Danmarks fjerde par vandrefalke, som i foråret etablerede sig i en redekasse på Mønbroen, forlod deres æg, siger ornitologen Niels Peter Andreasen, der som Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker følger udviklingen i vandrefalkens danske bestand.
Han har særligt nøje og stort set daglig i ynglesæsonen fulgt falkeparret på Møns Klint, siden det i 2001 etablerede sig. Den elegante rovfugl, der er et af verdens hurtigste dyr med en topfart i nabolaget af 380 kilometer i timen – i 2009 blev et styrtdyk målt til 389,62 km/t - havde da været forsvundet som ynglefugl fra den danske natur i 30 år.
I løbet af ni ynglesæsoner er der udklækket 50 vandrefalkeunger i den danske natur, hvoraf 4 er døde i rederne. Halvdelen af disse dødsfald på hjemmefronten skyldes de to omkomne falkeunger i reden ved Hammeren.
- Vi ved ikke, hvad der er sket på Bornholm, men de døde unger er hentet ind fra redestedet, og er nu sendt til obduktion på Veterinærinstituttet, siger Niels Peter Andreasen.
Normalt er der en svag overvægt af hanner i kuldene hos vandrefalkene, så sommeren 2010 er usædvanlig på den vis, at 8 af de 10 danske klækkede vandrefalkeunger har været hunner.
- Jeg tør ikke give en forklaring på dette forhold, siger Niels Peter Andreasen, der til gengæld ikke tøver med at udråbe den gamle han i pionérparret på Møns Klint til at være Danmarks mest produktive vandrefalk.
Denne falk, der stammer fra Kullen på den sydsvenske vestkyst, er nemlig far til 25 af de 50 falkeunger, der er klækket i Danmark i nyere tid. Han er dog i år blevet udskiftet med en ny han.
At vandrefalken efter år 2000 på ny er blevet en fast dansk ynglefugl skyldes primært fremgang i bestandene i vore nabolande.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der yngler 10-15 par vandrefalke, er der udsigt til flere falkepar i Danmark.
- Jeg tror, at Danmark kan huse en bestand på 10-15 par vandrefalke, især fordi det har vist sig, at falkene meget gerne yngler i opsatte redekasser. Men også fordi de kan etablere sig på hylder på bygninger og broer. I enkelte tilfælde kan de endvidere slå sig ned i træer med reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der nu tre jordrugende par på uforstyrrede småøer, siger Niels Peter Andreasen.
I øjeblikket er der landet over sat adskillige specielt designede falkekasser op primært på havneterræner.
Flere af dem ventes med lidt held at blive beboet af falke de næste år.
- Havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle og stære på havnene eller i nabolaget. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man bare huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen, der meget gerne vil informeres om eventuelle planer om at sætte redekasser til vandrefalke op på nye lokaliteter.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18.
