Ræve giver ragnarok i reservaterne

I 2001 etablerede ræven sig på den 40 hektar store Fjandø i Nissum Fjord. Denne klassiske fugleø er juridisk beskyttet efter alle naturkunstens regler.

Fjandø er i EU udpeget både som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Den er også et af de danske Ramsar-områder, hvor vilkårene for vandfugle derfor skal gøres så optimale som muligt. Desuden er øen vildtreservat.
Men ræven har slanget sig over i fugleparadiset, så nu er kurverne, der viser antallet af ynglefugle styrtdykket og har nået bunden.

Siden rovdyrene etablerede sig på Fjandø, har fuglekolonierne stort set været uden ynglesucces.

I 2000 ynglede 1.900 par splitterner og 9.000 par hættemåger på Fjandø. Splitternen, der på europæisk plan bliver betegnet som en sårbar og truet fugleart, havde i Nissum Fjord sin største yngleplads i Danmark.

Men de seneste forår har været tavse på Fjandø. Både splitternen og hættemågen er forsvundet på grund af rævene. Også 250 par havterner, flere end 30 par klyder og en halv snes par rødben er rømmet, efter at rævene har bosat sig på yngleøen.

I Ringkøbing Fjord deler Klægbanken, der engang
var Danmarks måske tættest beboede fugleø, vilkår med Fjandø.

Her ynglede for få år siden flere end 10.000 par hættemåger og flere end 1.000 par splitterner på denne smalle og flere kilometer lange fugleø, der er ejet af den danske stat. Og skestorken har forsøgt at etablere sig på stedet flere gange, men har aldrig for alvor fået fodfæste.

I flere ynglesæsoner de seneste år har Klægbanken været gold for kolonirugende fugle. Ræve har forhindret fuglene i at få ynglesucces.

Tidligere sørgede naturfredningsrådet i mange årtier for, at øen i det tidlige forår blev ryddet for ræve og dermed sikret for kystnaturens sårbare og sjældne fugle.

I Nibe Gjøl Bredning Vildtreservat i Limfjorden, der udgør et ørige på en halv snes holme tæt beboet af måger, terner og vadefugle, kunne man i foråret 2006 tydeligt aflæse, hvad ræve betyder på fugleøer.

Da foråret begyndte, var der ræve på to holme, der begge er cirka 80 hektar store.

Af hensyn til verdens nordligste koloni af skestorke, som yngler på den ene holm, blev der på denne ø gennemført en rævejagt tidligt på foråret. To ræve blev nedlagt, og ynglesæsonen blev reddet for skestorkene, op imod tusind par sildemåger, snesevis af havterner og klyder, et halvt hundrede par grågæs og adskillige par edderfugle.

Men på den anden holm mødte rævene ingen modstand, da de bosatte sig i vildtreservatet.
Det resulterede i et forgæves forår for fuglene. En koloni på cirka 2.000 par stormmåger fik ikke en eneste unge på vingerne. Omkring 150 par havterner forsvandt. Og klyden, der tidligere har haft en af sine vigtigste nordjyske ynglepladser på øen med omkring 100 par, havde et goldt forår.

- Der er ingen tvivl om, at ræve kan gøre hele forskellen på yngleøerne. Og vi skal, så vidt det er muligt, sætte ind med en indsats for at bevare de vigtigste fugleøer som rævefri. Men vi bør acceptere ræven som en naturligt hjemmehørende art i Danmark i modsætning til minken og mårhunden, der i den danske fauna er fremmede og indførte rovdyr, og som nu målrettet bliver bekæmpet, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Biologen mener, at der bør tænkes strategier til at rævesikre øer i fuglebeskyttelsesområder ind i de såkaldte NATURA 2000-planer, der skal bidrage til at gøre forvaltningen af naturområderne så fuglevenlig som muligt.

- Det er vigtigt, at man ikke ligefrem tilgodeser rævene, så de bliver lokket over på fugleøer eller bliver fristet til at bosætte sig i reservater, der har deres status netop på grund af fuglelivet. For eksempel kan man visse steder fjerne bevoksninger, der direkte favoriserer ræve klos op ad fuglereservater, siger Knud Flensted.

- Og på Rømø-dæmningen kunne man kabellægge de elledninger, som er med til at lokke ræve fra fastlandet over på øen, fordi de serverer ådsler for rovdyrene, når fugle flyver imod ledningerne og bliver dræbt, siger biologen.

I Thy inviterer man ræve til at bosætte sig i kunstgrave, men denne tilsyneladende gæstfrihed skyldes udelukkende, at man så lettere kan forebygge, at rovdyrene vokser i antal og gør for kraftige indhug blandt sjældne ynglefugle.

- For et par år siden købte vi for offentlige midler 12 kunstgrave til ræve. Og vi har netop planlagt 13 grave mere. Kunstgravene giver os mulighed for i december, januar og februar - forud for ynglesæsonen - at regulere rævene så effektivt som muligt, hvilket er nødvendigt, når vi skal beskytte klithedernes sårbare og fåtallige fugle som traner, tinksmede, hjejler og store regnspover. Vi har fået penge fra EU i form af såkaldte LIFE-midler netop for at tage vare på eksempelvis tinksmeden og tranen. Kunstgravene og rævereguleringen er et led i handlingsplanen for at hjælpe disse fåtallige fugle, siger Anton Linnet, der er vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen Thy.

- Vi bliver nødt til at have en pragmatisk holdning til ræveregulering. Det er nytteløst at investere i naturpleje i form af græsning, rydning og afbrænding, hvis talstærke rævebestande æder de fugle, som kommer ud af den øgede naturkvalitet efter vores målrettede indsats. Rævene skal behandles med respekt, men hvis de forhindrer klithedernes og engenes fugle i at få fodfæste, må de reguleres, siger vildtkonsulenten.

På Agger Tange, hvor antallet af engryler og kobbersnepper siden 1996 er vokset på grund af en målrettet naturpleje med intensiv kreaturgræsning, og hvor 100 par klyder yngler på en lille ø, er der anlagt 7 kunstgrave til ræve.
Pasningen af kunstgravene er lagt i de bevæbnede hænder på medlemmer af Agger Jagtforening.

- Ornitologer, naturvenner og jægere har samme interesse i denne sammenhæng; nemlig at give vandfuglene de bedste betingelser for at fostre unger på de forholdsvis få lokaliteter, der er optimale, siger Anton Linnet.

I et intensivt dyrket kulturlandskab, der er yderst fattigt på ynglende vadefugle, ænder og gæs, fungerer reservater som slaraffenlande for ræve.

Vejlerne, der er et af Danmarks rigeste områder for vandfugle, er samtidig en magnet for rovdyrene. For at værne om sjældne fugle, som er beskyttet af EU, bliver rævene reguleret om vinteren. Reguleringen finder sted fra 7 kunstgrave, der er etableret i udkanten af reservatet. Og den lokale Hannæs Jagtforening sørger for reguleringen, der sker i december og januar, inden de tidligste ynglefugle ankommer for at etablere sig og bygge rede.

- Den kendsgerning at det danske landskab er skarpt delt op i et intensivt dyrket landbrugsland uden ret meget fugleliv og så beskyttet, fuglerig natur i stil med Vejlerne, forstærker problematikken med ræve. For det er klart, at rovdyrene tiltrækkes af fuglereservatets vældige føderessourcer. Men ræven skal ikke have positiv særbehandling i et fuglereservat. Derfor regulerer vi bestanden, siger Poul Hald-Mortensen, biolog i Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Vejlerne.

EU's fuglebeskyttelsesdirektiv forpligter Danmark til aktivt at hjælpe arter som for eksempel trane, skestork, plettet rørvagtel, rørdrum, sortterne, dværgmåge og klyde. Desuden er en række af engenes og kysternes fuglearter beskyttet i form af internationale aftaler.

- Hvis vi undlod at gøre noget aktivt for at holde bestanden af ræve nede, risikerede Vejlerne at blive ligeså meget reservat for ræve som for vandfugle. Og så vil vi komme på kant med EU-direktiver, som påbyder os at beskytte og forbedre levevilkårene for de sjældne fuglearter.

Det nytter at tage toppen af rævebestanden i reservaterne.

- Og det vil være direkte omsorgssvigt over for ynglefuglene på fugleøerne, hvis man undlod at regulere rovdyrene, fastslår biologen.

- Der er behov for at genskabe en fast kurs i lighed med den, der eksisterede i over 65 år fra reservatlovens vedtagelse i 1936 og til reservatkontoret blev nedlagt for få år siden.

- I den periode havde vi i Danmark en egentlig og centralt koordineret regulering af ræve, der både fungerede på de videnskabelige reservater og på vildtreservaternes ynglefugleøer.

- I dag savner vi i høj grad denne centrale koordinering, der kan sikre en ensartet og klar forvaltning af ræveproblematikken i fuglereservater over hele landet. Lige så glædeligt som det var med splitternens og sandternens tilbagevenden, da det for en del år siden lykkedes atter at gøre den nordligste ø i Vadehavet, Langli, fri for ræve, ja, lige så ærgerligt og nationalt skammeligt synes jeg, det er, når man i vore dage ikke formår permanent at friholde Klægbanken og Fjandø for ræve. Vi må huske på, at den opgave formåede vores dengang fattigere samfund som følge af respekten for enestående naturværdier at påtage sig i årtier, siger Poul Hald-Mortensen.