Hedehøge klædt på til nye afsløringer
mandag 19. juli 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tre eksemplarer af en af Danmarks truede og fåtallige arter af rovfugle, hedehøgen, har fået påmonteret hver sin satellitsender på ryggen. I sensommeren, når fuglene indleder deres træk mod Afrika, vil de pr. satellit sende nyheder fra rejsen, der vil kunne følges på internettet, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Jan Skriver
Jo bedre viden, desto større chance er der for en effektiv beskyttelse af sårbare og truede fuglearter.
Det er baggrunden for, at der for få dage siden blev fanget tre hedehøge i det sønderjyske marsklandskab, der er artens kerneområde i Danmark.
Efter fangsten fik hver af hedehøgene sat en lille, let satellitsender med en antenne på ryggen.
Isenkrammet vil i løbet af få uger begynde at fortælle nyt om rovfuglenes færden og træk fra deres danske yngleområder til vinterkvartererne i Afrika syd for Sahara og tilbage igen.
- Det er vigtigt at skaffe nuanceret viden om hedehøgenes trækruter, så vi ved, hvor de raster og holder vinter, for på den måde kan man bedre beskytte arten i et internationalt samarbejde. De seneste tre år er der sat satellitsendere på otte danske hedehøge, men signalerne fra de første to fugle er hørt op. Hedehøgene Asger og Karen, der blev mærket i 2008, er begge døde under trækket, hvilket illustrerer truslerne. De næste år er det vigtigt at supplere med flere satellitmærkede hedehøge for at få så gode data om de danske fugles færden gennem året som muligt. Den danske bestand tæller blot 70-80 fugle i sensommeren, når årets unger er fløjet fra rederne, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
DOF deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgen i hovedrollen. Projektet er under ledelse af hollandske forskere, som står bag størsteparten af finansieringen.
Medlemmerne af DOF bidrager ved at betale en ud af tre af de kostbare satellitsendere.
Investeringen handler om på tværs af landegrænser og kontinenter at blive bedre til at beskytte de fåtallige hedehøge, der er i tilbagegang mange steder i Europa.
Ornitologen Michael Bødker Clausen har på vegne af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Hedehøg de seneste uger været flittig i felten i det sydvestjyske for at finde de ynglende hedehøge, der har for vane at slå sig ned og bygge rede i dyrkede marker.
Derfor gælder det om at lokalisere rovfuglene tidligst muligt på ynglesæsonen, så rederne kan blive indhegnet som en livsforsikring mod de høstmaskiner, der snart kører ud på markerne. Knap en halv snes reder er blevet indhegnet de seneste uger.
- Hedehøgens ynglesæson i år tegner desværre ikke så frugtbar som sidste år, da 20-22 par ynglede. I år har jeg fundet og fået meldinger om 17-19 par hedehøge. Og fuglene er mere end 14 dage forsinkede i deres ynglecyklus sammenlignet med normale år. Sikkert på grund af den meget kolde og efterårsagtige maj, siger Michael Bødker Clausen.
Enkelte par har unger i reden, men endnu er det for tidligt at sige, hvor mange hedehøge den danske sommer vil fostre.
Hollandske forskere har beregnet, at der i gennemsnit skal produceres 1,25 flyvefærdig unge pr. rede for at opretholde en levedygtig bestand af hedehøge.
Der er stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
- Jeg møder stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. Det er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg og raps bliver brugt som redested.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse de kommende år.
Brik for brik vil falde på plads og med tiden vise et nuanceret billede af hedehøgens flere tusind kilometer lange træk forår og efterår frem og tilbage mellem tropisk Vestafrika og det tempererede Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Michael Borch Grell, biolog.
Tlf. 22 12 72 40 (mobil)
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
Det er baggrunden for, at der for få dage siden blev fanget tre hedehøge i det sønderjyske marsklandskab, der er artens kerneområde i Danmark.
Efter fangsten fik hver af hedehøgene sat en lille, let satellitsender med en antenne på ryggen.
Isenkrammet vil i løbet af få uger begynde at fortælle nyt om rovfuglenes færden og træk fra deres danske yngleområder til vinterkvartererne i Afrika syd for Sahara og tilbage igen.
- Det er vigtigt at skaffe nuanceret viden om hedehøgenes trækruter, så vi ved, hvor de raster og holder vinter, for på den måde kan man bedre beskytte arten i et internationalt samarbejde. De seneste tre år er der sat satellitsendere på otte danske hedehøge, men signalerne fra de første to fugle er hørt op. Hedehøgene Asger og Karen, der blev mærket i 2008, er begge døde under trækket, hvilket illustrerer truslerne. De næste år er det vigtigt at supplere med flere satellitmærkede hedehøge for at få så gode data om de danske fugles færden gennem året som muligt. Den danske bestand tæller blot 70-80 fugle i sensommeren, når årets unger er fløjet fra rederne, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
DOF deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgen i hovedrollen. Projektet er under ledelse af hollandske forskere, som står bag størsteparten af finansieringen.
Medlemmerne af DOF bidrager ved at betale en ud af tre af de kostbare satellitsendere.
Investeringen handler om på tværs af landegrænser og kontinenter at blive bedre til at beskytte de fåtallige hedehøge, der er i tilbagegang mange steder i Europa.
Ornitologen Michael Bødker Clausen har på vegne af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Hedehøg de seneste uger været flittig i felten i det sydvestjyske for at finde de ynglende hedehøge, der har for vane at slå sig ned og bygge rede i dyrkede marker.
Derfor gælder det om at lokalisere rovfuglene tidligst muligt på ynglesæsonen, så rederne kan blive indhegnet som en livsforsikring mod de høstmaskiner, der snart kører ud på markerne. Knap en halv snes reder er blevet indhegnet de seneste uger.
- Hedehøgens ynglesæson i år tegner desværre ikke så frugtbar som sidste år, da 20-22 par ynglede. I år har jeg fundet og fået meldinger om 17-19 par hedehøge. Og fuglene er mere end 14 dage forsinkede i deres ynglecyklus sammenlignet med normale år. Sikkert på grund af den meget kolde og efterårsagtige maj, siger Michael Bødker Clausen.
Enkelte par har unger i reden, men endnu er det for tidligt at sige, hvor mange hedehøge den danske sommer vil fostre.
Hollandske forskere har beregnet, at der i gennemsnit skal produceres 1,25 flyvefærdig unge pr. rede for at opretholde en levedygtig bestand af hedehøge.
Der er stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Ringmærkningsdelen bliver udført af Zoologisk Museum.
- Jeg møder stor velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. Det er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg og raps bliver brugt som redested.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse de kommende år.
Brik for brik vil falde på plads og med tiden vise et nuanceret billede af hedehøgens flere tusind kilometer lange træk forår og efterår frem og tilbage mellem tropisk Vestafrika og det tempererede Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Michael Borch Grell, biolog.
Tlf. 22 12 72 40 (mobil)
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10.
