Rotte- og musegifte i danske rovfugle og ugler
mandag 19. juli 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
9 ud af 10 museædende rovfugle og ugler flyver omkring med gifte i kroppen, viser den første danske undersøgelse af problemets omfang. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i flere år presset på for at få belyst problematikken
Jan Skriver
Danske rovfugle og ugler flyver omkring med høje koncentrationer af rotte- og musegifte i kroppen.
Flere end 90 procent af samtlige undersøgte rovfugle og ugler viste sig at have et eller flere såkaldte antikoagulante rodenticider, der er gifte til brug mod mus og rotter, i sig.
Disse gifte giver gnavere som mosegrise, mus og rotter indre blødninger, så de dør efter fem til syv dage, men antikoagulanterne kan også være dødelige som sekundærforgiftning, altså når en rovfugl eller en ugle fanger en forgiftet gnaver.
Det bliver fastslået i den første undersøgelse af sin art fra den danske natur. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i flere år i Vildtforvaltningsrådet presset på for at få undersøgelsen ført ud i livet.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, står bag analysen af forekomsten og koncentrationen af rotte- og musegifte i en række arter af rovfugle, ugler og små rovpattedyr i Danmark.
Blandt andet har 141 musvåger, 80 slørugler, 66 tårnfalke, en halv snes røde glenter, rørhøge, kirkeugler og store hornugler lagt kroppe til undersøgelsen, der også omfatter flere end et halvt hundrede eksemplarer af de små rovpattedyr brud og lækat.
- Vi blev overraskede over, at så høj en andel af de undersøgte individer havde gifte i sig. Vi kan ikke sige, hvordan giftene når ud i miljøet, så rovfugle og ugler kan få dem i sig, men vi må konstatere, at forekomsten af muse- og rottegifte i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr er markant højere, end det for eksempel er tilfældet med deres artsfæller i Storbritannien, hvor der er lavet tilsvarende undersøgelser, siger biolog Morten Elmeros, DMU.
Rovpattedyrene brud og lækat, der næsten udelukkende lever af gnavere, havde hyppigere end fuglene gifte i sig. 95 procent af de undersøgte lækatte og brude havde antikoagulante rodenticider i kroppen.
Rapporten fra DMU påpeger, at anvendelsen af antikoagulanter til bekæmpelse af gnavere i Danmark gennem de seneste 10-20 år ikke har haft en dokumenteret negativ effekt på bestandene af rovfugle og ugler, da de fleste arter i denne periode er gået frem.
Omvendt kan det ikke udelukkes, at brugen af antikoagulanter lokalt eller endog nationalt har medført en større ungedødelighed hos nogle rovfugle og ugler, hvilket kan have betydet en langsommere vækst i bestandene, hedder det i analysens konklusioner.
De undersøgte fugle og dyr, der er fundet over det meste af landet, stammer fra zoologiske museer, vildtplejestationer, konservatorer, lufthavne, DMU og privatpersoner.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20
Flere end 90 procent af samtlige undersøgte rovfugle og ugler viste sig at have et eller flere såkaldte antikoagulante rodenticider, der er gifte til brug mod mus og rotter, i sig.
Disse gifte giver gnavere som mosegrise, mus og rotter indre blødninger, så de dør efter fem til syv dage, men antikoagulanterne kan også være dødelige som sekundærforgiftning, altså når en rovfugl eller en ugle fanger en forgiftet gnaver.
Det bliver fastslået i den første undersøgelse af sin art fra den danske natur. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i flere år i Vildtforvaltningsrådet presset på for at få undersøgelsen ført ud i livet.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, står bag analysen af forekomsten og koncentrationen af rotte- og musegifte i en række arter af rovfugle, ugler og små rovpattedyr i Danmark.
Blandt andet har 141 musvåger, 80 slørugler, 66 tårnfalke, en halv snes røde glenter, rørhøge, kirkeugler og store hornugler lagt kroppe til undersøgelsen, der også omfatter flere end et halvt hundrede eksemplarer af de små rovpattedyr brud og lækat.
- Vi blev overraskede over, at så høj en andel af de undersøgte individer havde gifte i sig. Vi kan ikke sige, hvordan giftene når ud i miljøet, så rovfugle og ugler kan få dem i sig, men vi må konstatere, at forekomsten af muse- og rottegifte i danske rovfugle, ugler og små rovpattedyr er markant højere, end det for eksempel er tilfældet med deres artsfæller i Storbritannien, hvor der er lavet tilsvarende undersøgelser, siger biolog Morten Elmeros, DMU.
Rovpattedyrene brud og lækat, der næsten udelukkende lever af gnavere, havde hyppigere end fuglene gifte i sig. 95 procent af de undersøgte lækatte og brude havde antikoagulante rodenticider i kroppen.
Rapporten fra DMU påpeger, at anvendelsen af antikoagulanter til bekæmpelse af gnavere i Danmark gennem de seneste 10-20 år ikke har haft en dokumenteret negativ effekt på bestandene af rovfugle og ugler, da de fleste arter i denne periode er gået frem.
Omvendt kan det ikke udelukkes, at brugen af antikoagulanter lokalt eller endog nationalt har medført en større ungedødelighed hos nogle rovfugle og ugler, hvilket kan have betydet en langsommere vækst i bestandene, hedder det i analysens konklusioner.
De undersøgte fugle og dyr, der er fundet over det meste af landet, stammer fra zoologiske museer, vildtplejestationer, konservatorer, lufthavne, DMU og privatpersoner.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20
