Velkommen til vandstærene
mandag 11. april 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Husvilde vandstære har fået en kommunal håndsrækning i Aalestrup Kommune i Himmerland, der praktiserer kassetænkning ved åerne. 15 redekasser til vandstære er sat op som led i et beskæftigelsesprojekt.
Jan Skriver
De er ikke flyttet ind endnu, vandstærene, men de bruger redekasserne som overnatning i vinterhalvåret.
Og dagen skal nok komme, da den danske fuglefaunas eneste dykkende spurvefugl, vil yngle i en af de kommunale specialdesignede boliger.
Det er Orla Bertram Nielsen, som er kassemester for vandstærene, sikker på.
- Vi har placeret redekasserne under broer ved Lerkenfeldt og Simested Å, der er blandt Danmarks bedste ørredvande og reneste og naturligt snoede vandløb. Hver vinter er adskillige vandstære på besøg ved de to åer, og jeg er optimist. Vi skal nok få vandstæren til at yngle i en redekasse på et tidspunkt, siger Orla Bertram Nielsen, der er beskæftigelseskonsulent i Aalestrup Kommune.
Det er som led i et kommunalt projekt med opsætning af redekasser, at vandstærene er budt velkomne året rundt i kommunen. Også kirkeugler og spætter har fået kasser at flytte ind i.
- Som lystfisker er jeg særligt glad for vandstæren. Dels er det en kæk fugl, der godt kan finde på at synge sine klare smukke toner på en vinterdag. Dels er dens tilstedeværelse et tegn på, at åen er ren og fyldt med de vandinsekter, som både fuglen og fiskene lever af. Desværre byder det danske landskab kun på få af de rene, strømmende vandløb med gruset bund, hvor vandstæren helst vil være. Jeg er dog ret sikker på, at mangel på egnede redesteder forhindrer en del vandstære i at blive her hele året. Med redekasserne har vi lokalt rettet op på boligmangelen. At skaffe bedre åer generelt i Danmark er en større national opgave, siger Orla Bertram Nielsen.
- Vi har naturligvis placeret redekasserne til vandstærene ved åernes bedste strækninger for vandstæren. Kasserne, der er specielt designede til vandstærene, sidder i cirka halvanden meters højde under broer nær strømmende vand. Det er tydeligt, at vandstærene overnatter i kasserne om vinteren. Og en hvid vipstjert har ynglet i en af dem. Måske vil det første vandstære-kuld komme denne sommer, siger beskæftigelseskonsulenten i Aalestrup Kommune.
De vandstære, der har holdt vinter i Danmark, er i disse uger på vej mod deres ynglesteder i Norge og Sverige, hvor der lever talstærke bestande af arten.
Antallet af vandstære i Danmark varierer alt efter vinterens beskaffenhed. Den dykkende spurvefugl, der kan være under vand i op til et minut på sin jagt efter bundens insekter og orme, er helt afhængig af åbent vand. Isvintre kan sende den langt mod sydvest fra dens skandinaviske ynglesteder.
Ændringerne i klimaet i retning af mildere vintre spås at være en fordel for vandstæren, der på den konto kan gå en bundsolid fremtid i møde.
I Danmark er vandstæren en sjælden ynglefugl. Kun cirka en håndfuld par har deres rede ved de i reglen alt for dovne og dresserede danske vandløb, der sjældent byder den strømglade vandstær de bedste levevilkår.
Og dagen skal nok komme, da den danske fuglefaunas eneste dykkende spurvefugl, vil yngle i en af de kommunale specialdesignede boliger.
Det er Orla Bertram Nielsen, som er kassemester for vandstærene, sikker på.
- Vi har placeret redekasserne under broer ved Lerkenfeldt og Simested Å, der er blandt Danmarks bedste ørredvande og reneste og naturligt snoede vandløb. Hver vinter er adskillige vandstære på besøg ved de to åer, og jeg er optimist. Vi skal nok få vandstæren til at yngle i en redekasse på et tidspunkt, siger Orla Bertram Nielsen, der er beskæftigelseskonsulent i Aalestrup Kommune.
Det er som led i et kommunalt projekt med opsætning af redekasser, at vandstærene er budt velkomne året rundt i kommunen. Også kirkeugler og spætter har fået kasser at flytte ind i.
- Som lystfisker er jeg særligt glad for vandstæren. Dels er det en kæk fugl, der godt kan finde på at synge sine klare smukke toner på en vinterdag. Dels er dens tilstedeværelse et tegn på, at åen er ren og fyldt med de vandinsekter, som både fuglen og fiskene lever af. Desværre byder det danske landskab kun på få af de rene, strømmende vandløb med gruset bund, hvor vandstæren helst vil være. Jeg er dog ret sikker på, at mangel på egnede redesteder forhindrer en del vandstære i at blive her hele året. Med redekasserne har vi lokalt rettet op på boligmangelen. At skaffe bedre åer generelt i Danmark er en større national opgave, siger Orla Bertram Nielsen.
- Vi har naturligvis placeret redekasserne til vandstærene ved åernes bedste strækninger for vandstæren. Kasserne, der er specielt designede til vandstærene, sidder i cirka halvanden meters højde under broer nær strømmende vand. Det er tydeligt, at vandstærene overnatter i kasserne om vinteren. Og en hvid vipstjert har ynglet i en af dem. Måske vil det første vandstære-kuld komme denne sommer, siger beskæftigelseskonsulenten i Aalestrup Kommune.
De vandstære, der har holdt vinter i Danmark, er i disse uger på vej mod deres ynglesteder i Norge og Sverige, hvor der lever talstærke bestande af arten.
Antallet af vandstære i Danmark varierer alt efter vinterens beskaffenhed. Den dykkende spurvefugl, der kan være under vand i op til et minut på sin jagt efter bundens insekter og orme, er helt afhængig af åbent vand. Isvintre kan sende den langt mod sydvest fra dens skandinaviske ynglesteder.
Ændringerne i klimaet i retning af mildere vintre spås at være en fordel for vandstæren, der på den konto kan gå en bundsolid fremtid i møde.
I Danmark er vandstæren en sjælden ynglefugl. Kun cirka en håndfuld par har deres rede ved de i reglen alt for dovne og dresserede danske vandløb, der sjældent byder den strømglade vandstær de bedste levevilkår.
