Dusør fordobles til 50.000 kroner i sagen om giftdrab på fynske havørne
onsdag 4. august 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarkshistoriens formentlig største dusør til opklaring af faunakriminalitet skal give afsæt til en hurtigere opklaring af sommerens drab på havørne i Odense Fjord. Medlemmer af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og lokale naturinteresserede har givet tilsagn om at fordoble dusøren for afgørende oplysninger fra 25.000 til 50.000 kroner
Jan Skriver
- Det er glædeligt, at vores medlemmer og andre, der er forfærdet over de døde ørne, nu ringer ind og giver tilsagn om økonomisk støtte, der kan animere befolkningen til at give politiet tips, så ordensmagten hurtigere kan få opklaret giftdrabene på to havørne i Odense Fjord i juni. Det viser, at naturvenner i dagens Danmark ikke vil tolerere anslag mod vores fælles naturværdier og sjældne fugle.
Sådan siger Lennart Pedersen, der er leder af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Ørn.
Fordoblingen af dusøren kommer efter at det i juli blev dokumenteret, at den næsten flyvefærdige unge og den voksne han fra havørneparret på øen Leammer i Odense Fjord blev forgiftet af den meget stærke og forbudte gift carbofuran, der blokerer nervesystemet.
Det afslørede franske laboratorie-undersøgelser, som DTU Veterinærinstituttet havde bestilt efter aftale med Skov- og Naturstyrelsen.
- Der skal ikke herske tvivl om, at DOF anser det for meget vigtigt, at politiet får opklaret denne sag så hurtigt som muligt. Og vi synes, at dusøren er et godt initiativ i fuglebeskyttelsens tjeneste, siger Lennart Pedersen.
Sidste år blev en ynglemoden havørn skudt med riffel ved Saltbæk Vig i Vestsjælland. Denne naturforbrydelse er endnu ikke opklaret.
- Det er forkasteligt, at man her i 2010, da ørne og andre rovfugle hos størstedelen af befolkningen er kommet til ære og værdighed som uundværlige elementer i vores natur, fortsat skal opleve udslag af et ”gammeldags” had til de store fugle. Både skuddrabet ved Saltbæk Vig og denne sommers giftdrab i Odense Fjord er bevidste handlinger udført af mennesker uden omtanke og respekt for naturen, siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.
Havørneparret i Odense Fjord var det første ørnepar i næsten 100 år på egnen.
Oplysninger der kan føre til sagens opklaring kan gives til Kim Basset, lokalpolitiet i Odense, afdelingen for særlov, tlf: 66 14 64 14. Når man har ringet op og hører en klartone, skal man trykke 4094.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Lennart Pedersen,
Leder af DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 40 15 66 20.
Christian Hjorth,
formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.