Indfør skydepræmier for nedlagte mårhunde
tirsdag 17. august 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) frygter, at den østasiatiske mårhund kan blive en større trussel for den indfødte danske fauna end den nordamerikanske mink, der i dag lever vildt over det meste af landet. Staten bør give en præmie for hver fanget eller nedlagt mårhund, mener DOF, der opfordrer til en national strategi med fældefangst og radiomærkning til sporing af mårhundefamilier
Jan Skriver
Indfør en ordning så der vanker for eksempel 500 kroner for hver mårhund, der går i en fælde, eller bliver skudt i den danske natur.
En skydepræmie kan blive det incitament, der gør forskellen i en effektiv bekæmpelse af den invasive mårhund, der i disse år invaderer og bosætter sig i den danske natur, hvor den truer bestande af indfødte fugle og dyr.
Sådan siger Lars Holm Hansen på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der ser med stigende bekymring på et af den danske naturs nyeste fremmedelementer, mårhunden.
- Som samfund har vi de senere år ofret store summer på at genoprette tabt natur i vådområder til glæde for en række ynglende vandfugle. Denne investering i øgede naturværdier med flere fugle risikerer at gå tabt i takt med, at den altædende mårhund spreder sig. Rovdyret, som nogle mener burde hedde ”Østasiatisk vandræv”, hører slet ikke hjemme i Danmark. Derfor bør den ganske enkelt udryddes, men hvis ikke vi er hurtige nok med en målrettet indsats, risikerer vi at tabe kampen ligesom det skete, da dræbersneglen invaderede vores natur, siger Lars Holm Hansen.
Han repræsenterer DOF i den nationale følgegruppe, som er kommet med forslag til Skov- og Naturstyrelsen, der snart vil offentliggøre en national indsatsplan til en bekæmpelse af mårhunden.
- Det er vigtigt, at alle jægere landet over bidrager til bekæmpelsen af mårhunden, men fra centralt hold skal der en professionel indsats til med folk hyret af Skov- og Naturstyrelsen. De skal sætte fælder op og radiomærke og genudsætte fangne mårhunde, ligesom man for eksempel gør i Sverige. På den måde kan man spore mårhundene tilbage til deres bo, hvorpå hele familien kan aflives, siger Lars Holm Hansen.
Mårhundens naturlige levesteder findes tusinder af kilometer mod øst og sydøst i Kina, Korea og Japan.
I disse år er rovdyret i foruroligende grad ved at få fodfæste i Danmarks natur. Siden 2008 har Skov- og Naturstyrelsen fået kendskab til cirka 70 verificerede fund af mårhunde, alle fra Jylland. ”Verificerede fund” er trafikdræbte dyr, fotodokumenterede fund eller skudte individer.
Senest er det dokumenteret, at mårhunden nu yngler så langt mod nord i Jylland som i Lille Vildmose, hvor der for få dage siden blev fundet en trafikdræbt mårhundehvalp. Også fra Varde-egnen er det dokumenteret, at mårhunden nu yngler i Danmark, og der lurer en frygt for ”finske tilstande”.
For mange repræsenterer Finland nemlig et rædselsscenarium med mårhunden i hovedrollen, for i De tusinde Søers Land lever i dag skønsmæssigt cirka en million mårhunde, der altså slet ikke hører naturligt hjemme i landet, men er kommet på grund af menneskets trang til at indføre pelsdyr.
I 1928 og i en årrække efter 2. Verdenskrig blev der udsat flere end 9.000 mårhunde i Ukraine, Hviderusland, Rusland og Letland, hvorfra koloniseringen mod nord og vest begyndte.
I dag er der så mange mårhunde i Finland, at der hvert år bliver dræbt 150.000 individer alene i den finske trafik. Og det er påvist, at mårhunden kan føre til tilbagegange i bestande af ande- og vandfugle. I visse vådområder er der observeret nedgange på 50-70 procent i antallet af jordrugende fugle i de områder, hvor mårhunden vandrer ind og etablerer sig.
Mårhunden er yderst dygtig til at tilpasse sig, og den er ekstremt frugtbar. Normalt består et kuld af 6-9 hvalpe, men der er set kuld på 18.
Ifølge flere internationale naturbeskyttelses-konventioner har Danmark som nation pligt til at erklære et invasivt rovdyr som mårhunden krig. Vi skal kort og godt gøre en aktiv indsats for at forebygge dyret i at sprede sig, og helst skal vi helt udrydde arten i vores natur.
Det er endnu primært i Vest- og Nordvestjylland, at mårhunden er konstateret i Danmark, men en enkelt er også fundet nord for Limfjorden. Rovdyret, der hører til hundefamilien ligesom ræven, er en fremragende svømmer og ofte stærkt knyttet til våde, sumpede områder.
Mange af mårhundene i den danske natur stammer ganske givet fra dyr undsluppet fra fangenskab, men nu bliver det skønnet, at arten i stigende grad vandrer ind sydfra, fordi den tyske bestand er så talrig, at den sender individer mod nord.
Og så kan det gå hurtigt med indvandringen og forplantningen, viser alle erfaringer.
Jagtstatistikken for mårhunden i Tyskland taler sit tydelige sprog om en risiko for, at den invasive art kan brede sig til alle danske landsdele i løbet af få årtier.
I Tyskland har mårhunden været kendt siden 1960’erne, men det var først i 1990’erne, at den for alvor bredte sig, så der i dag findes tætte bestande et stykke nord for Hamborg, mens den tynder ud nordpå i Slesvig-Holsten.
I 1993/94 blev der skudt 70 mårhunde i vores broderland syd for grænsen. Godt ti år senere var det tal vokset til 23.000 skudte dyr. Og i sæsonen 2007/08 blev der i den tyske natur nedlagt 34.590 mårhunde. Det svarer nogenlunde til det antal ræve, som jægerne årligt skyder i den danske natur.
I Sverige er der afsat et millionbeløb til at bekæmpe mårhunden. Blandt andet prøver man at fange mårhunde, der så steriliseres, påmonteres en radiosender og slippes fri igen, hvorpå dyret fører naturmyndighederne på sporet af magen og familien, der så bliver skudt.
Også i Norge, hvor der endnu kun er set få eksemplarer af mårhunde, har man erklæret det maskeklædte rovdyr krig. Her er der en dusør på 5.000 kroner pr. mårhund, død eller levende.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Lars Holm Hansen, DOF-Vestjylland.
Tlf. 22 96 13 17 – 97 38 44 24.
Christian Hjorth,
formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
En skydepræmie kan blive det incitament, der gør forskellen i en effektiv bekæmpelse af den invasive mårhund, der i disse år invaderer og bosætter sig i den danske natur, hvor den truer bestande af indfødte fugle og dyr.
Sådan siger Lars Holm Hansen på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der ser med stigende bekymring på et af den danske naturs nyeste fremmedelementer, mårhunden.
- Som samfund har vi de senere år ofret store summer på at genoprette tabt natur i vådområder til glæde for en række ynglende vandfugle. Denne investering i øgede naturværdier med flere fugle risikerer at gå tabt i takt med, at den altædende mårhund spreder sig. Rovdyret, som nogle mener burde hedde ”Østasiatisk vandræv”, hører slet ikke hjemme i Danmark. Derfor bør den ganske enkelt udryddes, men hvis ikke vi er hurtige nok med en målrettet indsats, risikerer vi at tabe kampen ligesom det skete, da dræbersneglen invaderede vores natur, siger Lars Holm Hansen.
Han repræsenterer DOF i den nationale følgegruppe, som er kommet med forslag til Skov- og Naturstyrelsen, der snart vil offentliggøre en national indsatsplan til en bekæmpelse af mårhunden.
- Det er vigtigt, at alle jægere landet over bidrager til bekæmpelsen af mårhunden, men fra centralt hold skal der en professionel indsats til med folk hyret af Skov- og Naturstyrelsen. De skal sætte fælder op og radiomærke og genudsætte fangne mårhunde, ligesom man for eksempel gør i Sverige. På den måde kan man spore mårhundene tilbage til deres bo, hvorpå hele familien kan aflives, siger Lars Holm Hansen.
Mårhundens naturlige levesteder findes tusinder af kilometer mod øst og sydøst i Kina, Korea og Japan.
I disse år er rovdyret i foruroligende grad ved at få fodfæste i Danmarks natur. Siden 2008 har Skov- og Naturstyrelsen fået kendskab til cirka 70 verificerede fund af mårhunde, alle fra Jylland. ”Verificerede fund” er trafikdræbte dyr, fotodokumenterede fund eller skudte individer.
Senest er det dokumenteret, at mårhunden nu yngler så langt mod nord i Jylland som i Lille Vildmose, hvor der for få dage siden blev fundet en trafikdræbt mårhundehvalp. Også fra Varde-egnen er det dokumenteret, at mårhunden nu yngler i Danmark, og der lurer en frygt for ”finske tilstande”.
For mange repræsenterer Finland nemlig et rædselsscenarium med mårhunden i hovedrollen, for i De tusinde Søers Land lever i dag skønsmæssigt cirka en million mårhunde, der altså slet ikke hører naturligt hjemme i landet, men er kommet på grund af menneskets trang til at indføre pelsdyr.
I 1928 og i en årrække efter 2. Verdenskrig blev der udsat flere end 9.000 mårhunde i Ukraine, Hviderusland, Rusland og Letland, hvorfra koloniseringen mod nord og vest begyndte.
I dag er der så mange mårhunde i Finland, at der hvert år bliver dræbt 150.000 individer alene i den finske trafik. Og det er påvist, at mårhunden kan føre til tilbagegange i bestande af ande- og vandfugle. I visse vådområder er der observeret nedgange på 50-70 procent i antallet af jordrugende fugle i de områder, hvor mårhunden vandrer ind og etablerer sig.
Mårhunden er yderst dygtig til at tilpasse sig, og den er ekstremt frugtbar. Normalt består et kuld af 6-9 hvalpe, men der er set kuld på 18.
Ifølge flere internationale naturbeskyttelses-konventioner har Danmark som nation pligt til at erklære et invasivt rovdyr som mårhunden krig. Vi skal kort og godt gøre en aktiv indsats for at forebygge dyret i at sprede sig, og helst skal vi helt udrydde arten i vores natur.
Det er endnu primært i Vest- og Nordvestjylland, at mårhunden er konstateret i Danmark, men en enkelt er også fundet nord for Limfjorden. Rovdyret, der hører til hundefamilien ligesom ræven, er en fremragende svømmer og ofte stærkt knyttet til våde, sumpede områder.
Mange af mårhundene i den danske natur stammer ganske givet fra dyr undsluppet fra fangenskab, men nu bliver det skønnet, at arten i stigende grad vandrer ind sydfra, fordi den tyske bestand er så talrig, at den sender individer mod nord.
Og så kan det gå hurtigt med indvandringen og forplantningen, viser alle erfaringer.
Jagtstatistikken for mårhunden i Tyskland taler sit tydelige sprog om en risiko for, at den invasive art kan brede sig til alle danske landsdele i løbet af få årtier.
I Tyskland har mårhunden været kendt siden 1960’erne, men det var først i 1990’erne, at den for alvor bredte sig, så der i dag findes tætte bestande et stykke nord for Hamborg, mens den tynder ud nordpå i Slesvig-Holsten.
I 1993/94 blev der skudt 70 mårhunde i vores broderland syd for grænsen. Godt ti år senere var det tal vokset til 23.000 skudte dyr. Og i sæsonen 2007/08 blev der i den tyske natur nedlagt 34.590 mårhunde. Det svarer nogenlunde til det antal ræve, som jægerne årligt skyder i den danske natur.
I Sverige er der afsat et millionbeløb til at bekæmpe mårhunden. Blandt andet prøver man at fange mårhunde, der så steriliseres, påmonteres en radiosender og slippes fri igen, hvorpå dyret fører naturmyndighederne på sporet af magen og familien, der så bliver skudt.
Også i Norge, hvor der endnu kun er set få eksemplarer af mårhunde, har man erklæret det maskeklædte rovdyr krig. Her er der en dusør på 5.000 kroner pr. mårhund, død eller levende.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Lars Holm Hansen, DOF-Vestjylland.
Tlf. 22 96 13 17 – 97 38 44 24.
Christian Hjorth,
formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
