Stor hornugle på natlige jagter i byen
mandag 30. august 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tre store hornugler i Jylland har i år fået en lille rygsæk på med en GPS-logger, der døgnet rundt kan fortælle forskerne, hvor uglerne befinder sig. Nu begynder der at tegne sig et mønster af uglernes færden i de mørke timer
Jan Skriver
Den store hornugle-hun fra parret i Kongerslev Kalkgrav i Østhimmerland har Danmarks største fredede landområde, Lille Vildmose, lige ved hånden, eller rettere kløerne, når den om natten skal jage til livets ophold.
Den store ugle flyver imidlertid ikke ud i den danske vildmark, når den er på nattejagt, men vælger i reglen at sætte kursen mod landsbyen Kongerslev for at jage tæt på menneskeboliger. Og uglen har tilsyneladende en forkærlighed for byens fodboldbaner og græsarealer omkring et idrætscenter.
- Vi har tidligere forbundet den store hornugle med de store, dybe og mennesketomme skove, men de senere år har vi fundet ud af, at den altid har ynglet i nærheden af mennesker, så det er måske slet ikke så overraskende, at uglen bruger landsbyen og dets nabolag som jagtmark. For få år siden ynglede et par store hornugler midt i Aalborg, og i millionbyen Hamborg i Tyskland yngler 7-8 par indenfor bygrænsen. Også i Sverige er der set eksempler på hornugler i byer, siger Lars Bo Jacobsen, der er biolog tilknyttet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Sammen med seniorforsker Peter Sunde, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, står han bag forskningsprojektet med hornuglerne i hovedrollerne.
I foråret og forsommeren blev tre voksne store hornugler – en sønderjysk, en midtjysk og en himmerlandsk - fanget på deres respektive ynglelokaliteter, hvorefter de fik påmonteret hver sin specialbyggede rygsæk med GPS-loggere.
Og så fløj uglerne ud i natten som pionerer, der for første gang nogensinde gav forskere mulighed for at følge ørneuglens - sådan hedder arten oversat fra engelsk - lydløse og hemmelighedsfulde færden og jagt i løbet af natten.
Efter at have tappet data fra GPS-loggerne i omkring to måneder er der nu så småt ved at tegne sig et billede af uglernes natteliv.
- Noget tyder på, at store hornugler har en stor aktionsradius omkring deres redested, når de jager. Den sønderjyske hornugle har i en periode vist sig målrettet at flyve cirka fem kilometer for at jage nær et havneterræn, hvor det sikkert er kragefugle eller måger, det gælder, siger Peter Sunde.
- Den store hornugle fra Kongerslev kan tænkes at bruge byens lyskilder til at forbedre oversigten til sine jagtbytter. Man ved, at natugler kan bruge den strategi. Vi kan kun gætte på, hvad den store hornugle jager i den himmerlandske landsby, men fra tidligere fødeanalyser på hornuglernes redesteder ved vi, at pindsvin og rotter ofte er blandt byttedyrene, siger Peter Sunde.
- Vi ved med sikkerhed, at ugleparret i Kongerslev Kalkgrav æder mange råger. Der er flere kolonier i området, og unge råger er formentlig lette bytter for hornuglerne. Også ringduer og husskader er med i uglernes menu. Den midtjyske hornugle-hun i GPS-projektet bruger også en by til sin nattejagt og hun har i en periode udelukkende ædt råger. Det kan vi se på gylpene fra redestedet, siger Lars Bo Jacobsen.
- At dømme efter de første måneders data fra loggerne lader det umiddelbart til, at den store hornugle ikke flakker om i natten på må og få og afsøger terrænet for et tilfældigt bytte, men i stedet vælger sig et hot spot, hvor den har erfaring for, at der er gode chancer for bytte.
Hornuglerne kan for eksempel jage ved rågekolonier. I det hele taget er de opportunister, siger Peter Sunde, der påpeger, at de næste måneders strøm af data kan bringe nye vinkler på uglernes jagt i nattemørket. De to biologer har kun høstet foreløbige resultater.
- Vi har at gøre med den største og tungeste flyvende jæger i den danske natur, når vi ser bort fra havørnen og kongeørnen, men vi har indtil nu praktisk talt intet vidst om, hvordan den store hornugle bruger landskabet i de mørke timer. Formålet med at fange og sætte GPS-loggere på et antal ugler er at finde ud af, hvordan fuglene færdes gennem hele døgnet. På det lange sigt vil en større viden om hornuglernes adfærd i terrænet kunne resultere i en bedre beskyttelse af arten og i det hele taget bidrage til en bedre forståelse af, hvordan store pladskrævende rovfugle og ugler tilpasser sig i et af verdens mest intensivt udnyttede landskaber. Danmark har over for EU pligt til at sikre de habitater, som den store hornugle lever i, siger Peter Sunde.
Pilotprojektet med at sætte GPS-loggere på store hornugler sker i et samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet og DMU, Aarhus Universitet.
En GPS-logger er et få centimeter langt stykke batteridrevet isenkram med en lillebitte antenne, der vanskeligt kan ses på fuglen i felten. Den vil heller ikke kunne mærkes af sin bærer.
Rygsækken inklusive GPS-loggeren vejer blot 47 gram, mens en hun af stor hornugle kan veje mellem 3.000 og 4.000 gram. Det er cirka 10 gange så meget som en skovhornugle.
De værdifulde data i GPS-loggeren hentes hjem, uden at forskerne behøver at fange uglen igen. De tager simpelthen ud med et pejleudstyr og finder den store hornugle med loggeren på ryggen, hvorefter de trådløst og på afstand downloader data. Hjemme på kontoret kan de så se alle uglens positioner fra den seneste måned på computerskærmen. Og der kan laves et kort med prikker, der giver et hurtigt overblik over uglens færden.
Den danske bestand af store hornugler skønnes i disse år at tælle rundt regnet et halvt hundrede par primært i Jylland. Den store hornugle er efter sin genindvandring som dansk ynglefugl i 1984 veletableret i hovedlandet. I næsten 100 år var den store hornugle fraværende i den danske natur. Den blev udryddet i 1800-tallet, dengang en kampagne mod alle kødædende fugle gik over nationen, så mange af de større rovfugle forsvandt ligesom den store hornugle.
De fleste store hornugler i Danmark yngler i dag på skrænter i grusgrave eller kalkgrave. Andre har deres redesteder i eller på større bygninger eller i større skove, hvor hornuglerne kan overtage gamle rovfuglereder.
Den store ugle flyver imidlertid ikke ud i den danske vildmark, når den er på nattejagt, men vælger i reglen at sætte kursen mod landsbyen Kongerslev for at jage tæt på menneskeboliger. Og uglen har tilsyneladende en forkærlighed for byens fodboldbaner og græsarealer omkring et idrætscenter.
- Vi har tidligere forbundet den store hornugle med de store, dybe og mennesketomme skove, men de senere år har vi fundet ud af, at den altid har ynglet i nærheden af mennesker, så det er måske slet ikke så overraskende, at uglen bruger landsbyen og dets nabolag som jagtmark. For få år siden ynglede et par store hornugler midt i Aalborg, og i millionbyen Hamborg i Tyskland yngler 7-8 par indenfor bygrænsen. Også i Sverige er der set eksempler på hornugler i byer, siger Lars Bo Jacobsen, der er biolog tilknyttet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Sammen med seniorforsker Peter Sunde, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, og Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet, står han bag forskningsprojektet med hornuglerne i hovedrollerne.
I foråret og forsommeren blev tre voksne store hornugler – en sønderjysk, en midtjysk og en himmerlandsk - fanget på deres respektive ynglelokaliteter, hvorefter de fik påmonteret hver sin specialbyggede rygsæk med GPS-loggere.
Og så fløj uglerne ud i natten som pionerer, der for første gang nogensinde gav forskere mulighed for at følge ørneuglens - sådan hedder arten oversat fra engelsk - lydløse og hemmelighedsfulde færden og jagt i løbet af natten.
Efter at have tappet data fra GPS-loggerne i omkring to måneder er der nu så småt ved at tegne sig et billede af uglernes natteliv.
- Noget tyder på, at store hornugler har en stor aktionsradius omkring deres redested, når de jager. Den sønderjyske hornugle har i en periode vist sig målrettet at flyve cirka fem kilometer for at jage nær et havneterræn, hvor det sikkert er kragefugle eller måger, det gælder, siger Peter Sunde.
- Den store hornugle fra Kongerslev kan tænkes at bruge byens lyskilder til at forbedre oversigten til sine jagtbytter. Man ved, at natugler kan bruge den strategi. Vi kan kun gætte på, hvad den store hornugle jager i den himmerlandske landsby, men fra tidligere fødeanalyser på hornuglernes redesteder ved vi, at pindsvin og rotter ofte er blandt byttedyrene, siger Peter Sunde.
- Vi ved med sikkerhed, at ugleparret i Kongerslev Kalkgrav æder mange råger. Der er flere kolonier i området, og unge råger er formentlig lette bytter for hornuglerne. Også ringduer og husskader er med i uglernes menu. Den midtjyske hornugle-hun i GPS-projektet bruger også en by til sin nattejagt og hun har i en periode udelukkende ædt råger. Det kan vi se på gylpene fra redestedet, siger Lars Bo Jacobsen.
- At dømme efter de første måneders data fra loggerne lader det umiddelbart til, at den store hornugle ikke flakker om i natten på må og få og afsøger terrænet for et tilfældigt bytte, men i stedet vælger sig et hot spot, hvor den har erfaring for, at der er gode chancer for bytte.
Hornuglerne kan for eksempel jage ved rågekolonier. I det hele taget er de opportunister, siger Peter Sunde, der påpeger, at de næste måneders strøm af data kan bringe nye vinkler på uglernes jagt i nattemørket. De to biologer har kun høstet foreløbige resultater.
- Vi har at gøre med den største og tungeste flyvende jæger i den danske natur, når vi ser bort fra havørnen og kongeørnen, men vi har indtil nu praktisk talt intet vidst om, hvordan den store hornugle bruger landskabet i de mørke timer. Formålet med at fange og sætte GPS-loggere på et antal ugler er at finde ud af, hvordan fuglene færdes gennem hele døgnet. På det lange sigt vil en større viden om hornuglernes adfærd i terrænet kunne resultere i en bedre beskyttelse af arten og i det hele taget bidrage til en bedre forståelse af, hvordan store pladskrævende rovfugle og ugler tilpasser sig i et af verdens mest intensivt udnyttede landskaber. Danmark har over for EU pligt til at sikre de habitater, som den store hornugle lever i, siger Peter Sunde.
Pilotprojektet med at sætte GPS-loggere på store hornugler sker i et samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet og DMU, Aarhus Universitet.
En GPS-logger er et få centimeter langt stykke batteridrevet isenkram med en lillebitte antenne, der vanskeligt kan ses på fuglen i felten. Den vil heller ikke kunne mærkes af sin bærer.
Rygsækken inklusive GPS-loggeren vejer blot 47 gram, mens en hun af stor hornugle kan veje mellem 3.000 og 4.000 gram. Det er cirka 10 gange så meget som en skovhornugle.
De værdifulde data i GPS-loggeren hentes hjem, uden at forskerne behøver at fange uglen igen. De tager simpelthen ud med et pejleudstyr og finder den store hornugle med loggeren på ryggen, hvorefter de trådløst og på afstand downloader data. Hjemme på kontoret kan de så se alle uglens positioner fra den seneste måned på computerskærmen. Og der kan laves et kort med prikker, der giver et hurtigt overblik over uglens færden.
Den danske bestand af store hornugler skønnes i disse år at tælle rundt regnet et halvt hundrede par primært i Jylland. Den store hornugle er efter sin genindvandring som dansk ynglefugl i 1984 veletableret i hovedlandet. I næsten 100 år var den store hornugle fraværende i den danske natur. Den blev udryddet i 1800-tallet, dengang en kampagne mod alle kødædende fugle gik over nationen, så mange af de større rovfugle forsvandt ligesom den store hornugle.
De fleste store hornugler i Danmark yngler i dag på skrænter i grusgrave eller kalkgrave. Andre har deres redesteder i eller på større bygninger eller i større skove, hvor hornuglerne kan overtage gamle rovfuglereder.
