Duer bruger falke som vagtværn
tirsdag 12. april 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Blide ringduer ynder at have barske tårnfalke som naboer. Rovfuglene beskytter nemlig duerne mod angreb fra kragefugle, som vil stjæle deres æg eller unger oplyser DOF.
Jan Skriver
Gode naboer er guld værd, og i ringduens tilfælde kan et fornuftigt naboskab formentlig betyde forskellen på liv eller død.
Det har ringmærkerne Johannes Bang, Hillerød, og Bent Jensen, Helsinge, fundet ud af.
I samarbejde med Søren Klarskov Petersen og Poul Erik Hansen har de ringmærket tårnfalke i en årrække.
De fire fuglefolk, som er blandt de cirka 170 frivillige ringmærkere hos Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, har sat ringe på flere hundrede tårnfalke i Nordsjælland og Sydsjælland.
I ringmærkernes sjællandske distrikter yngler mindst 100 par tårnfalke i redekasser, der er sat op i markskel, skovbryn eller i høje træer i det åbne land.
Påfaldende mange steder har ringduer valgt at bygge rede få meter fra tårnfalkekasserne. I et enkelt tilfælde har en due endda bygget direkte på taget af falkekassen. Tættere naboskab fås næppe i dette land.
- For nogle år siden gik det op for os, at der på forbavsende mange tårnfalke-lokaliteter ynglede ringduer helt tæt på rovfuglene. Vi aftalte, at vi systematisk ville registrere, hvordan duerne slog sig ned i nabolaget af falkene, fortæller Bent Jensen.
- Efter fem år gjorde vi mønsteret op. Det viste sig, at der ynglede et par ringduer inden for en radius af bare tre meter fra stort set hver tredje beboede falkekasse. Og hvis falkene droppede en ynglesæson i kassen, var der heller ingen duer på stedet.
- Duernes forkærlighed for et tæt naboskab med falkene skal ses i lyset af de små rovfugles temperament. Tårnfalke forsvarer bogstaveligt talt med næb og kløer deres redested. Hvis en krage eller en skade kommer tæt på falkens æg eller unger, går den skrigende tårnfalk på vingerne og genner fjenden væk. Det er selvsagt en fordel for de fredelige duer, som uden at røre sig har et altid vågent vagtværn, siger Bent Jensen.
De to ringmærkeres registreringer viser, at duerne på egne, som er sparsomt bevoksede med træer, er mere tilbøjelige til at dyrke et meget tæt naboskab med tårnfalke, end det er tilfældet med artsfæller i skovrige egne.
Andelen af duer tæt på falkekasser er påfaldende høj i Sydvestsjælland sammenlignet med i Nordsjælland.
I kraft af de beboede tårnfalkekasser i det åbne land, har ringduen her fået et sikkert yngleterræn i fred for kragefugle. Uden falkenes beskyttelse ville duernes æg eller unger formentlig være lette bytter for krager i et terræn, der er åbent, så ægrøvere har frit udsyn.
På grundlag af Johannes Bangs og Bent Jensens materiale har biologen og forskeren Peter Sunde formidlet de danske ringmærkeres opdagelse til et internationalt forum.
Peter Sunde har i samarbejde med ringmærkerne netop publiceret resultaterne af studiet af ringduens og tårnfalkens naboskab i det britiske fugleforskningstidsskrift "Bird Study".
Også i Italien har fuglefolk konstateret, at duer kan bruge falke i familielivets tjeneste.
På Posletten er det registreret, at ringduen har en forkærlighed for at yngle ganske tæt på lærkefalke.
Hvad duerne yder til gengæld for tjenesterne fra falke-korpset, ligger ikke klart. Måske betaler de tilbage med en afslappende kurren.
Det har ringmærkerne Johannes Bang, Hillerød, og Bent Jensen, Helsinge, fundet ud af.
I samarbejde med Søren Klarskov Petersen og Poul Erik Hansen har de ringmærket tårnfalke i en årrække.
De fire fuglefolk, som er blandt de cirka 170 frivillige ringmærkere hos Ringmærkningscentralen, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, har sat ringe på flere hundrede tårnfalke i Nordsjælland og Sydsjælland.
I ringmærkernes sjællandske distrikter yngler mindst 100 par tårnfalke i redekasser, der er sat op i markskel, skovbryn eller i høje træer i det åbne land.
Påfaldende mange steder har ringduer valgt at bygge rede få meter fra tårnfalkekasserne. I et enkelt tilfælde har en due endda bygget direkte på taget af falkekassen. Tættere naboskab fås næppe i dette land.
- For nogle år siden gik det op for os, at der på forbavsende mange tårnfalke-lokaliteter ynglede ringduer helt tæt på rovfuglene. Vi aftalte, at vi systematisk ville registrere, hvordan duerne slog sig ned i nabolaget af falkene, fortæller Bent Jensen.
- Efter fem år gjorde vi mønsteret op. Det viste sig, at der ynglede et par ringduer inden for en radius af bare tre meter fra stort set hver tredje beboede falkekasse. Og hvis falkene droppede en ynglesæson i kassen, var der heller ingen duer på stedet.
- Duernes forkærlighed for et tæt naboskab med falkene skal ses i lyset af de små rovfugles temperament. Tårnfalke forsvarer bogstaveligt talt med næb og kløer deres redested. Hvis en krage eller en skade kommer tæt på falkens æg eller unger, går den skrigende tårnfalk på vingerne og genner fjenden væk. Det er selvsagt en fordel for de fredelige duer, som uden at røre sig har et altid vågent vagtværn, siger Bent Jensen.
De to ringmærkeres registreringer viser, at duerne på egne, som er sparsomt bevoksede med træer, er mere tilbøjelige til at dyrke et meget tæt naboskab med tårnfalke, end det er tilfældet med artsfæller i skovrige egne.
Andelen af duer tæt på falkekasser er påfaldende høj i Sydvestsjælland sammenlignet med i Nordsjælland.
I kraft af de beboede tårnfalkekasser i det åbne land, har ringduen her fået et sikkert yngleterræn i fred for kragefugle. Uden falkenes beskyttelse ville duernes æg eller unger formentlig være lette bytter for krager i et terræn, der er åbent, så ægrøvere har frit udsyn.
På grundlag af Johannes Bangs og Bent Jensens materiale har biologen og forskeren Peter Sunde formidlet de danske ringmærkeres opdagelse til et internationalt forum.
Peter Sunde har i samarbejde med ringmærkerne netop publiceret resultaterne af studiet af ringduens og tårnfalkens naboskab i det britiske fugleforskningstidsskrift "Bird Study".
Også i Italien har fuglefolk konstateret, at duer kan bruge falke i familielivets tjeneste.
På Posletten er det registreret, at ringduen har en forkærlighed for at yngle ganske tæt på lærkefalke.
Hvad duerne yder til gengæld for tjenesterne fra falke-korpset, ligger ikke klart. Måske betaler de tilbage med en afslappende kurren.