Hvepsevågen tog det sidste stik
tirsdag 7. september 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De danske løvskoves godt skjulte rovfugl, hvepsevågen, flyver på denne tid af året ud i det åbne landskab og trækker sydpå til Afrikas vrimmel af insekter. Men inden afgang er der tid til et sidste måltid af hvepse fra danske stubmarker
Jan Skriver
Det var tæt på Danmarks sydligste landsby, Birkemose, ved Gedser, at fotografen Anne Navntoft fik en oplevelse af de sjældne i den danske natur.
Hun kom helt tæt på en hvepsevåge, der praktiserede den for hvepsevåger sandsynligvis daglige foreteelse med at grave et hvepsebo fri til frokost. Men det er de færreste mennesker, der har set rovfuglen i aktion, mens de stikkende insekter svirrer omkring hovedet på den.
- Jeg fotograferede fuglen fra min bil, som det lykkedes mig at vende, så jeg sad i en gunstig position tæt på fuglen og hvepsenes bo på en stubmark. Hvepsevågen dansede noget omkring, og det så ud, som om den fik et stik i ny og næ, fortæller fotografen.
Rovfuglen er ellers fra naturens og evolutionens hånd designet, så den kan modstå stik fra sine med rette arrige byttedyr. Hvepsevågen har skæl på sine ben, så hvepsene ikke kan stikke den der.
Ej heller på det normalt sårbare område mellem øjnene og næbbet kan insekterne få deres brod ind, for her er rovfuglen beskyttet af stive, skælformede fjer. Det er kun indvortes i halsen, at en hveps kan få krammet på en hvepsevåge, men som forebyggelse har fuglen udviklet en teknik, så den ekvilibristisk med næbbet kan nippe brodden af hvepsen og sluge det nu ubevæbnede insekt.
Det er dog i reglen ikke de gamle hvepse, som hvepsevågen er ude efter. Det er larverne nede i boet, som jagten handler om.
I disse dage og uger forlader årets sidste hvepsevåger Danmark og trækker mod Afrika syd for Sahara.
De fleste trækkende hvepsevåger bliver set i den østlige del af Danmark med Helsingør, Stevns, Hyllekrog ved Rødby og Gedser, den danske sydspids, som de bedste træksteder.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Anne Navntoft,
Tlf. 26 36 19 31.
Hun kom helt tæt på en hvepsevåge, der praktiserede den for hvepsevåger sandsynligvis daglige foreteelse med at grave et hvepsebo fri til frokost. Men det er de færreste mennesker, der har set rovfuglen i aktion, mens de stikkende insekter svirrer omkring hovedet på den.
- Jeg fotograferede fuglen fra min bil, som det lykkedes mig at vende, så jeg sad i en gunstig position tæt på fuglen og hvepsenes bo på en stubmark. Hvepsevågen dansede noget omkring, og det så ud, som om den fik et stik i ny og næ, fortæller fotografen.
Rovfuglen er ellers fra naturens og evolutionens hånd designet, så den kan modstå stik fra sine med rette arrige byttedyr. Hvepsevågen har skæl på sine ben, så hvepsene ikke kan stikke den der.
Ej heller på det normalt sårbare område mellem øjnene og næbbet kan insekterne få deres brod ind, for her er rovfuglen beskyttet af stive, skælformede fjer. Det er kun indvortes i halsen, at en hveps kan få krammet på en hvepsevåge, men som forebyggelse har fuglen udviklet en teknik, så den ekvilibristisk med næbbet kan nippe brodden af hvepsen og sluge det nu ubevæbnede insekt.
Det er dog i reglen ikke de gamle hvepse, som hvepsevågen er ude efter. Det er larverne nede i boet, som jagten handler om.
I disse dage og uger forlader årets sidste hvepsevåger Danmark og trækker mod Afrika syd for Sahara.
De fleste trækkende hvepsevåger bliver set i den østlige del af Danmark med Helsingør, Stevns, Hyllekrog ved Rødby og Gedser, den danske sydspids, som de bedste træksteder.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Anne Navntoft,
Tlf. 26 36 19 31.
