Danske hedehøge er nået til Afrika
torsdag 16. september 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tre eksemplarer af en af Danmarks truede og fåtallige arter af rovfugle, hedehøgen, fik i juli påmonteret hver sin satellitsender på ryggen. Nu sender i alt fem danske hedehøge ved hjælp af teknikken ugentlige nyheder, der kan følges på internettet, oplyser DOF.
Jan Skriver
I alt fem af de otte danske hedehøge, der siden sommeren 2008 er blevet forsynet med hver sin lette satellitsender på ryggen, lever, trives og flyver nu mere eller mindre målrettet mod deres vestafrikanske vinterkvarterer.
Det fortæller de seneste rapporteringer fra satellit, der kan følges på computer via internettet.
- De to første danske hedehøge, der i juli 2008 fik sat satellitsendere på, Asger og Karen, er formentlig døde. Og Ditte, den unge hedehøg fra en rede i år i Ottersbøl ved Skærbæk, er slet ikke kommet af sted mod Afrika. Den er formentlig død kort efter, at den blev flyvefærdig og forlod reden, men dens satellitsender rapporterer fortsat fra en mark i det sydvestjyske. Senderen er dog ikke så præcis, at vi kan finde den på marken. Det er velkendt, at dødeligheden blandt unge fugle er noget højere end hos voksne, så på den måde er det ikke overraskende, at Ditte få uger gammel er bukket under i løbet af den danske sensommer. Vi må i stedet glæde os over, at hele fem ud af otte danske hedehøge i projektet er i live og hver uge sender nye data, der gør os klogere på rovfuglenes træk, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
De tre garvede hedehøge i projektet, Michael, Iben og Mathilde, der fik sat satellitsendere på i juli 2009, er kommet godt af sted.
Michael krydsede Gibraltarstrædet 11. september, og han befinder sig nu i Mauretanien. Det samme gør Iben, der fra 7. til 13. september tilbagelagde 2.000 kilometer gennem Algeriet og Mauretanien. Mathilde tager den lidt mere med ro, og er formentlig først nu ved at krydse Middelhavet med afsæt fra den spanske østkyst.
- Det er uhyre spændende, at vi nu har tre rutinerede hedehøge i spil, som vi kender fra sidste års vinter. Vi er meget spændte på, om rovfuglene vil vælge de samme vinterkvarterer år efter år. Det vil vi formentlig få et fingerpeg om de kommende måneder, siger biologen.
De to voksne hanner, Jørn og Lars, der fik satellitsendere på i juli 2010, har taget hver deres rute sydpå. Jørn har fulgt den slagne vej, og befinder sig nu i Algeriet, mens Lars er startet trækket senere end de øvrige og opholder sig nu vest for Berlin.
Det er kendt, at hedehøgene fra Nordeuropa kan have tre overordnede trækruter. Der er en vestlig rute, der går over Frankrig, Spanien, Gibraltarstrædet til Marokko og som de fleste danske ynglefugle følger, en central trækrute over Italien og Middelhavet via Malta, og så er der en østlig rute over Grækenland. Den centrale over Italien og Malta er en ekstra risikabel affære på grund af den voldsomme og illegale jagt på ferieøen.
DOF deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgen i hovedrollen. Projektet er under ledelse af hollandske forskere, som står bag størsteparten af finansieringen.
Medlemmerne af DOF bidrager ved at betale en ud af tre af de kostbare satellitsendere.
Investeringen handler om på tværs af landegrænser og kontinenter at blive bedre til at beskytte de fåtallige hedehøge, der er i tilbagegang mange steder i Europa.
På det nationale plan kører Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Åbenrå Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Dette projekt tager særlig sigte på at beskytte hedehøgene i yngleområderne. Ringmærkningsdelen i Projekt Hedehøg bliver udført af Zoologisk Museum.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg og raps bliver brugt som redested.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse de kommende år.
Årets rapport om de danske hedehøges status efter ynglesæsonen 2010 vil udkomme i oktober.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (direkte)
Det fortæller de seneste rapporteringer fra satellit, der kan følges på computer via internettet.
- De to første danske hedehøge, der i juli 2008 fik sat satellitsendere på, Asger og Karen, er formentlig døde. Og Ditte, den unge hedehøg fra en rede i år i Ottersbøl ved Skærbæk, er slet ikke kommet af sted mod Afrika. Den er formentlig død kort efter, at den blev flyvefærdig og forlod reden, men dens satellitsender rapporterer fortsat fra en mark i det sydvestjyske. Senderen er dog ikke så præcis, at vi kan finde den på marken. Det er velkendt, at dødeligheden blandt unge fugle er noget højere end hos voksne, så på den måde er det ikke overraskende, at Ditte få uger gammel er bukket under i løbet af den danske sensommer. Vi må i stedet glæde os over, at hele fem ud af otte danske hedehøge i projektet er i live og hver uge sender nye data, der gør os klogere på rovfuglenes træk, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
De tre garvede hedehøge i projektet, Michael, Iben og Mathilde, der fik sat satellitsendere på i juli 2009, er kommet godt af sted.
Michael krydsede Gibraltarstrædet 11. september, og han befinder sig nu i Mauretanien. Det samme gør Iben, der fra 7. til 13. september tilbagelagde 2.000 kilometer gennem Algeriet og Mauretanien. Mathilde tager den lidt mere med ro, og er formentlig først nu ved at krydse Middelhavet med afsæt fra den spanske østkyst.
- Det er uhyre spændende, at vi nu har tre rutinerede hedehøge i spil, som vi kender fra sidste års vinter. Vi er meget spændte på, om rovfuglene vil vælge de samme vinterkvarterer år efter år. Det vil vi formentlig få et fingerpeg om de kommende måneder, siger biologen.
De to voksne hanner, Jørn og Lars, der fik satellitsendere på i juli 2010, har taget hver deres rute sydpå. Jørn har fulgt den slagne vej, og befinder sig nu i Algeriet, mens Lars er startet trækket senere end de øvrige og opholder sig nu vest for Berlin.
Det er kendt, at hedehøgene fra Nordeuropa kan have tre overordnede trækruter. Der er en vestlig rute, der går over Frankrig, Spanien, Gibraltarstrædet til Marokko og som de fleste danske ynglefugle følger, en central trækrute over Italien og Middelhavet via Malta, og så er der en østlig rute over Grækenland. Den centrale over Italien og Malta er en ekstra risikabel affære på grund af den voldsomme og illegale jagt på ferieøen.
DOF deltager i et samarbejde med Ringmærkningscentralen på Zoologisk Museum, Københavns Universitet i det internationale forskningsprojekt med hedehøgen i hovedrollen. Projektet er under ledelse af hollandske forskere, som står bag størsteparten af finansieringen.
Medlemmerne af DOF bidrager ved at betale en ud af tre af de kostbare satellitsendere.
Investeringen handler om på tværs af landegrænser og kontinenter at blive bedre til at beskytte de fåtallige hedehøge, der er i tilbagegang mange steder i Europa.
På det nationale plan kører Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Dansk Landbrug, Esbjerg Kommune, Tønder Kommune, Åbenrå Kommune, Statens Miljøcenter Ribe og Skov- og Naturstyrelsen. Dette projekt tager særlig sigte på at beskytte hedehøgene i yngleområderne. Ringmærkningsdelen i Projekt Hedehøg bliver udført af Zoologisk Museum.
De fleste hedehøge i det sydvestjyske marskland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg og raps bliver brugt som redested.
Man ved, at de vesteuropæiske bestande af hedehøge som for eksempel den danske primært holder vinter i Sahel-zonen syd for Sahara, men de nærmere detaljer skal satellitmærkningen være med til at belyse de kommende år.
Årets rapport om de danske hedehøges status efter ynglesæsonen 2010 vil udkomme i oktober.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog.
Tlf. 33 28 38 27 (direkte)
