Føderige græsenge sikret for Mandøs engfugle
torsdag 30. september 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Landmænd på den naturbeskyttede Mandø i Vadehavet har af Esbjerg Kommune fået nej til at pløje årtier gamle græsenge op for at kunne dyrke kulturgræsser og bruge gødning. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) hilser afgørelsen velkommen. Den har stor principiel betydning for danske engområder og deres fugleliv
Jan Skriver
Mandøs store kobbersneppe kan ånde lettet op, hvis ellers en vadefugl kan det. Det samme kan klyden, mosehornuglen og brushanen på den græsklædte ø i Vadehavet syd for Esbjerg.
Disse sjældne ynglefugle har nemlig været i fare for at få deres spisekamre af vedvarende græsarealer pløjet op, selv om fuglene lever i et Natura 2000-område, der er beskyttet af EU’s lovgivning på grund af sine internationalt betydningsfulde naturværdier.
For en række landmænd på Mandø har ønsket at dyrke 85 hektar enge, der i årtier har været ugødede og rige på en variation af planter, insekter, orme og snegle. Her er føde for en lang række arter af fugle, både ynglende og rastende flokke på træk.
Nu har plan & miljøudvalget i Esbjerg Kommune sagt nej til landmændenes anmodninger om at ændre driften fra vedvarende græs til kulturgræsser med brug af gødning.
En sådan omlægning af de gamle græsenge vil nemlig medføre stærkt forringede levevilkår for de vadehavsfugle, der netop er grundlaget for Mandøs status som et Natura 2000-område, altså et særligt vigtigt levested for fugle.
- Vi er yderst tilfredse med, at de folkevalgte i Esbjerg Kommunes plan & miljøudvalg lever op til deres ansvar og pligter i henhold til naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen fra Esbjerg bør få stor national og principiel betydning for danske engområder de kommende år, fordi de statsfinansierede MVJ-ordninger, hvor landmænd får tilskud til at drive miljøvenligt jordbrug, udløber. Det kan resultere i en lavine af sager, hvor landmænd vil søge naturmyndighederne om lov til at pløje vedvarende græsenge, der er vitale fugleområder, og lægge driften om til kulturgræsser eller måske ligefrem kornavl. En sådan omlægning med jævnlig pløjning af jorden vil være til stor skade for fugle og natur, siger Marco Brodde, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I Esbjerg Kommune er der cirka 950 hektar, primært græsenge, der ligger i EU-beskyttede Natura 2000-områder, og hvor landmænd ifølge Naturbeskyttelsesloven har pligt til at anmelde deres ønsker om at ændre driften til kommunen, der er myndighed på natur- og miljøområdet. Cirka en fjerdedel af kommunens beskyttede områder ligger på Mandø, og det er cirka en tredjedel af disse, som øens landmænd har ønsket at omlægge, fordi statstilskuddene til miljøvenligt jordbrug, MVJ-ordningerne, hører op.
- Der er al mulig grund til landet over at holde godt øje med naturmyndighedernes håndtering af disse sager de næste år, for man kan sige, at det nu er kommunerne, som økonomisk set risikerer at sidde med aben. Kommunerne har nemlig pligt til at betale kompensation eller erstatning til lodsejere, som på grund af et nej til at omlægge driften i et Natura 2000-område, får et tab i deres bedrift. En frivillig aftale om en naturvenlig drift af arealerne i Natura 2000-områderne udløser kompensation, et egentligt afslag udløser en erstatning, siger Marco Brodde.
Afgørelsen fra Esbjerg Kommune er en sejr for naturen, mener Dansk Ornitologisk Forening, hvor biolog og naturpolitisk medarbejder Anja Härle Eberhardt siger, at Europa Kommissionen holder øje med, at Danmark hidtil ikke har implementeret EU’s habitatdirektiv tilfredsstillende i administrationen af den danske natur. Danmark har med andre ord ikke taget sine forpligtelser til at overholde internationale aftaler om at beskytte særligt værdifulde naturområder alvorligt.
- De danske kommuner har ganske enkelt pligt til at vurdere om en ændring i dyrkningen af et givet areal, der ligger i et Natura 2000-område, går ud over den naturkvalitet, som EU-direktiverne netop skal beskytte. Eksemplet fra Mandø fortæller om en dansk kommune, der tager sine forpligtelser alvorligt. Der er et stort behov for at få undersøgt, om landmændene anmelder deres ændringer i brugen af arealer i Natura 2000-områderne. Der er også brug for at få belyst, om kommunerne giver de nødvendige afslag, når ændringer i markdriften ødelægger gode naturområder, siger Anja Härle Eberhardt.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Marco Brodde,
medlem af DOF’s hovedbestyrelse,
tlf. 40 95 45 63.
Anja Härle Eberhardt,
biolog & naturpolitisk medarbejder DOF,
tlf. 33 28 38 25 (direkte).
Disse sjældne ynglefugle har nemlig været i fare for at få deres spisekamre af vedvarende græsarealer pløjet op, selv om fuglene lever i et Natura 2000-område, der er beskyttet af EU’s lovgivning på grund af sine internationalt betydningsfulde naturværdier.
For en række landmænd på Mandø har ønsket at dyrke 85 hektar enge, der i årtier har været ugødede og rige på en variation af planter, insekter, orme og snegle. Her er føde for en lang række arter af fugle, både ynglende og rastende flokke på træk.
Nu har plan & miljøudvalget i Esbjerg Kommune sagt nej til landmændenes anmodninger om at ændre driften fra vedvarende græs til kulturgræsser med brug af gødning.
En sådan omlægning af de gamle græsenge vil nemlig medføre stærkt forringede levevilkår for de vadehavsfugle, der netop er grundlaget for Mandøs status som et Natura 2000-område, altså et særligt vigtigt levested for fugle.
- Vi er yderst tilfredse med, at de folkevalgte i Esbjerg Kommunes plan & miljøudvalg lever op til deres ansvar og pligter i henhold til naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen fra Esbjerg bør få stor national og principiel betydning for danske engområder de kommende år, fordi de statsfinansierede MVJ-ordninger, hvor landmænd får tilskud til at drive miljøvenligt jordbrug, udløber. Det kan resultere i en lavine af sager, hvor landmænd vil søge naturmyndighederne om lov til at pløje vedvarende græsenge, der er vitale fugleområder, og lægge driften om til kulturgræsser eller måske ligefrem kornavl. En sådan omlægning med jævnlig pløjning af jorden vil være til stor skade for fugle og natur, siger Marco Brodde, der er medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
I Esbjerg Kommune er der cirka 950 hektar, primært græsenge, der ligger i EU-beskyttede Natura 2000-områder, og hvor landmænd ifølge Naturbeskyttelsesloven har pligt til at anmelde deres ønsker om at ændre driften til kommunen, der er myndighed på natur- og miljøområdet. Cirka en fjerdedel af kommunens beskyttede områder ligger på Mandø, og det er cirka en tredjedel af disse, som øens landmænd har ønsket at omlægge, fordi statstilskuddene til miljøvenligt jordbrug, MVJ-ordningerne, hører op.
- Der er al mulig grund til landet over at holde godt øje med naturmyndighedernes håndtering af disse sager de næste år, for man kan sige, at det nu er kommunerne, som økonomisk set risikerer at sidde med aben. Kommunerne har nemlig pligt til at betale kompensation eller erstatning til lodsejere, som på grund af et nej til at omlægge driften i et Natura 2000-område, får et tab i deres bedrift. En frivillig aftale om en naturvenlig drift af arealerne i Natura 2000-områderne udløser kompensation, et egentligt afslag udløser en erstatning, siger Marco Brodde.
Afgørelsen fra Esbjerg Kommune er en sejr for naturen, mener Dansk Ornitologisk Forening, hvor biolog og naturpolitisk medarbejder Anja Härle Eberhardt siger, at Europa Kommissionen holder øje med, at Danmark hidtil ikke har implementeret EU’s habitatdirektiv tilfredsstillende i administrationen af den danske natur. Danmark har med andre ord ikke taget sine forpligtelser til at overholde internationale aftaler om at beskytte særligt værdifulde naturområder alvorligt.
- De danske kommuner har ganske enkelt pligt til at vurdere om en ændring i dyrkningen af et givet areal, der ligger i et Natura 2000-område, går ud over den naturkvalitet, som EU-direktiverne netop skal beskytte. Eksemplet fra Mandø fortæller om en dansk kommune, der tager sine forpligtelser alvorligt. Der er et stort behov for at få undersøgt, om landmændene anmelder deres ændringer i brugen af arealer i Natura 2000-områderne. Der er også brug for at få belyst, om kommunerne giver de nødvendige afslag, når ændringer i markdriften ødelægger gode naturområder, siger Anja Härle Eberhardt.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Marco Brodde,
medlem af DOF’s hovedbestyrelse,
tlf. 40 95 45 63.
Anja Härle Eberhardt,
biolog & naturpolitisk medarbejder DOF,
tlf. 33 28 38 25 (direkte).
