Svære tider for sjældne arktiske knortegæs
onsdag 6. oktober 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hvad betød den lange, hårde vinter 2009/2010 for frugtbarheden hos ”Danmarks vigtigste fugl”, den lysbugede knortegås? Sådan lyder det store spørgsmål før den kommende weekends tælling af unge lysbugede knortegæs, der sammen med forældrefuglene opholder sig i Danmark det meste af vinterhalvåret
Jan Skriver
Danmark har det allerstørste ansvar over for den lysbugede knortegås, der yngler i Nordøstgrønland og på Svalbard, cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.
De danske kystområder huser nemlig i størsteparten af vinterhalvåret hele bestanden, der skønnes at være på blot 7.000 individer i en af verdens mindste gåsebestande.
Derfor er den lysbugede knortegås udnævnt til ”Danmarks vigtigste fugl”.
I disse år er den arktiske gås inde i en periode med magre år, efter at bestanden i en årrække har
været svagt stigende.
Og efter en vinter 2009/2010, hvor skønsmæssigt 400-600 individer bukkede under på grund af sult, er der ekstra grund til bekymring.
- Situationen de seneste ti år har generelt været bekymrende, for i den periode har andelen af unge lysbugede knortegæs i gennemsnit kun været 9 procent af bestanden, hvilket er i underkanten, hvis de unge gæs talmæssigt skal erstatte de voksne fugle, som dør i løbet af året. Med andre ord kan bestanden være på vej mod en ny tilbagegang og forværret bevaringsstatus, siger gåseforskeren Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Det er ikke længere siden end i 1960’erne, at bestanden af lysbugede knortegæs fra Svalbard balancerede på randen af udryddelse, da kun 1.600 fugle var tilbage. I 1972 blev alle knortegæs totalfredet i Danmark, og det lagde kimen til bedre tider for arten, hvis bestand voksede til over 6.000 individer fra 1970’erne til slutningen af 90’erne. Det var en periode, hvor andelen af ungfugle efter ynglesæsonerne i Arktis i gennemsnit var 14-15 procent.
Bestanden er vokset yderligere de seneste 10 år på trods af den ringere ynglesucces, men det skyldes en række milde vintre, der har øget overlevelsen. De voksnes dødelighed kan tredobles, og op til 80 procent af gæslingerne kan bukke under i hårde vintre, oplyser gåseforskeren.
- At ungeproduktionen hos de lysbugede knortegæs de seneste år har været for nedadgående resulterer naturligt nok også i en stigende andel af ældre fugle i bestanden. Vi har lavet beregninger, der viser, at 40 procent af bestanden i dag er over 10 år. For 15 år siden var det blot 20 procent af knortegæssene, der var så gamle. Det er foruroligende, at en stadigt større procentdel af gæssene er mere end 9-10 år gamle, siger Preben Clausen.
- Vi ved fra studier af den nært beslægtede bramgås, at den er i topform som ynglefugl, når den er 6-10 år gammel. Jo flere ældre fugle i en bestand, desto mindre frugtbarhed. Bestanden risikerer derfor at komme ind i en ond cirkel på grund af en stadigt stigende gennemsnitsalder, siger gåseforskeren.
Der er flere teorier bag den mulige forklaring på knortegæssenes aktuelle situation med i bedste fald en stagnerende bestand og en værste fald en truet bestand.
- Det er en kendsgerning, at ålegræsset, der er knortegæssenes vigtigste føde, er forsvundet eller er stærkt reduceret i udbredelse i mange danske fjordområder. Det er sket på flere vigtige rastepladser for de lysbugede knortegæs som for eksempel Nissum Fjord og Nibe Bredning. Det betyder, at gæssene risikerer at være i ringere foderstand og kondition, når de i slutningen af foråret forlader Danmark for at trække mod deres ynglepladser i Arktis. Det er velkendt, at gæs i dårlig form og foderstand fostrer færre gæslinger end velnærede artsfæller, siger Preben Clausen.
- Det spiller muligvis også en negativ rolle for den lysbugede knortegås på Svalbard, at øgruppens bramgæs i mange år har været i kraftig fremgang. Den større bramgås kan udkonkurrere knortegåsen i kampen om redepladserne og føden, siger gåseforskeren.
- Sidst, men ikke mindst, kan vi ikke udelukke, at en stigende bestand af isbjørne på Svalbard tager en større andel af gæssenes æg i det arktiske forår, påpeger Preben Clausen.
Weekendens tælling af unge lysbugede knortegæs koncentrerer sig om en halv snes lokaliteter, der er mere eller mindre klassiske rastepladser for arten i Danmark.
Størsteparten af bestanden befinder sig om efteråret en håndfuld steder i Limfjordens lavvandede bredninger, i Mariager og Randers Fjorde, på Østkysten af Vendsyssel og Himmerland, og som noget nyt på nordkysten af Djursland og på dele af Nordfyns kyster.
- Der er en tendens til, at de lysbugede knortegæs spreder sig mere i kystlandet, sandsynligvis fordi de er tvunget til at lede efter nye områder med ålegræs, siger Preben Clausen.
De unge knortegæs, der blev klækket i den arktiske sommer, og som nu er på deres første efterårstræk og vinterophold i Danmark, kan kendes på deres lyse bræmmer på fjerene.
Fjerbræmmerne kan ses som streger på ryggen og vingerne, når fuglene befinder sig på vandet eller går på engene.
Yderligere oplysninger:
Preben Clausen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Tlf. 89 20 15 19 – mobil: 23 34 47 67.
e-mail pc@dmu.dk
De danske kystområder huser nemlig i størsteparten af vinterhalvåret hele bestanden, der skønnes at være på blot 7.000 individer i en af verdens mindste gåsebestande.
Derfor er den lysbugede knortegås udnævnt til ”Danmarks vigtigste fugl”.
I disse år er den arktiske gås inde i en periode med magre år, efter at bestanden i en årrække har
været svagt stigende.
Og efter en vinter 2009/2010, hvor skønsmæssigt 400-600 individer bukkede under på grund af sult, er der ekstra grund til bekymring.
- Situationen de seneste ti år har generelt været bekymrende, for i den periode har andelen af unge lysbugede knortegæs i gennemsnit kun været 9 procent af bestanden, hvilket er i underkanten, hvis de unge gæs talmæssigt skal erstatte de voksne fugle, som dør i løbet af året. Med andre ord kan bestanden være på vej mod en ny tilbagegang og forværret bevaringsstatus, siger gåseforskeren Preben Clausen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Det er ikke længere siden end i 1960’erne, at bestanden af lysbugede knortegæs fra Svalbard balancerede på randen af udryddelse, da kun 1.600 fugle var tilbage. I 1972 blev alle knortegæs totalfredet i Danmark, og det lagde kimen til bedre tider for arten, hvis bestand voksede til over 6.000 individer fra 1970’erne til slutningen af 90’erne. Det var en periode, hvor andelen af ungfugle efter ynglesæsonerne i Arktis i gennemsnit var 14-15 procent.
Bestanden er vokset yderligere de seneste 10 år på trods af den ringere ynglesucces, men det skyldes en række milde vintre, der har øget overlevelsen. De voksnes dødelighed kan tredobles, og op til 80 procent af gæslingerne kan bukke under i hårde vintre, oplyser gåseforskeren.
- At ungeproduktionen hos de lysbugede knortegæs de seneste år har været for nedadgående resulterer naturligt nok også i en stigende andel af ældre fugle i bestanden. Vi har lavet beregninger, der viser, at 40 procent af bestanden i dag er over 10 år. For 15 år siden var det blot 20 procent af knortegæssene, der var så gamle. Det er foruroligende, at en stadigt større procentdel af gæssene er mere end 9-10 år gamle, siger Preben Clausen.
- Vi ved fra studier af den nært beslægtede bramgås, at den er i topform som ynglefugl, når den er 6-10 år gammel. Jo flere ældre fugle i en bestand, desto mindre frugtbarhed. Bestanden risikerer derfor at komme ind i en ond cirkel på grund af en stadigt stigende gennemsnitsalder, siger gåseforskeren.
Der er flere teorier bag den mulige forklaring på knortegæssenes aktuelle situation med i bedste fald en stagnerende bestand og en værste fald en truet bestand.
- Det er en kendsgerning, at ålegræsset, der er knortegæssenes vigtigste føde, er forsvundet eller er stærkt reduceret i udbredelse i mange danske fjordområder. Det er sket på flere vigtige rastepladser for de lysbugede knortegæs som for eksempel Nissum Fjord og Nibe Bredning. Det betyder, at gæssene risikerer at være i ringere foderstand og kondition, når de i slutningen af foråret forlader Danmark for at trække mod deres ynglepladser i Arktis. Det er velkendt, at gæs i dårlig form og foderstand fostrer færre gæslinger end velnærede artsfæller, siger Preben Clausen.
- Det spiller muligvis også en negativ rolle for den lysbugede knortegås på Svalbard, at øgruppens bramgæs i mange år har været i kraftig fremgang. Den større bramgås kan udkonkurrere knortegåsen i kampen om redepladserne og føden, siger gåseforskeren.
- Sidst, men ikke mindst, kan vi ikke udelukke, at en stigende bestand af isbjørne på Svalbard tager en større andel af gæssenes æg i det arktiske forår, påpeger Preben Clausen.
Weekendens tælling af unge lysbugede knortegæs koncentrerer sig om en halv snes lokaliteter, der er mere eller mindre klassiske rastepladser for arten i Danmark.
Størsteparten af bestanden befinder sig om efteråret en håndfuld steder i Limfjordens lavvandede bredninger, i Mariager og Randers Fjorde, på Østkysten af Vendsyssel og Himmerland, og som noget nyt på nordkysten af Djursland og på dele af Nordfyns kyster.
- Der er en tendens til, at de lysbugede knortegæs spreder sig mere i kystlandet, sandsynligvis fordi de er tvunget til at lede efter nye områder med ålegræs, siger Preben Clausen.
De unge knortegæs, der blev klækket i den arktiske sommer, og som nu er på deres første efterårstræk og vinterophold i Danmark, kan kendes på deres lyse bræmmer på fjerene.
Fjerbræmmerne kan ses som streger på ryggen og vingerne, når fuglene befinder sig på vandet eller går på engene.
Yderligere oplysninger:
Preben Clausen, seniorforsker, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.
Tlf. 89 20 15 19 – mobil: 23 34 47 67.
e-mail pc@dmu.dk
