Naturens rygrad er ved at knække
torsdag 28. oktober 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den hidtil mest omfattende vurdering af verdens hvirveldyr (pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk) bekræfter, at en femtedel af arterne er udryddelsestruede. Ifølge en netop offentliggjort rapport ville situationen dog være markant værre, hvis det ikke var for den nuværende globale bevaringsindsats. Rapporten, som BirdLife international har bidraget til, blev offentliggjort under biodiversitetstopmødet i Nagoya.
Rapporten, som offentliggøres i det ansete tidsskrift Science, har benyttet data for 25.000 arter fra den globale rødliste over truede arter til at undersøge hvirveldyrenes status og hvordan denne har ændret sig over tid. Rapporten viser, at i gennemsnit 50 pattedyr-, fugle- og paddearter rykker nærmere udryddelse hvert år som et resultat af massive landbrugsudvidelser, skovning, rovdrift og udbredelse af invasionsarter
”Naturens rygrad er ved at knække”, udtaler den amerikanske miljøforkæmper, forfatter og professor Edward O. Wilson fra Harvard Universitet og fortsætter: ”Et lille skridt på den globale rødliste er et gigantisk spring frem mod udryddelse. Rapporten viser kun en brøkdel af dét globale tab af biologisk mangfoldighed, som foregår i øjeblikket.”
Sydøstasien har oplevet det mest dramatiske fald, der i høj grad skyldes plantning af eksportafgrøder som f.eks. oliepalme, kommerciel produktion af tømmer, konvertering af natur til landbrugsjord, og ikke-bæredygtig jagt. Nogle dele af Mellemamerika, Andesbjergene og endda Australien har også oplevet markante tab. Her skyldes tabene bl.a. den livsfarlige chytrid-svamp, der angriber padder.
Mens rapporten bekræfter det vedvarende tab af biodiversitet, er det samtidig første gang, at man kan præsentere klare beviser for, at den globale bevaringsindsats har haft en positiv virkning. Rapporten viser nemlig, at biodiversiteten ville være gået tilbage med mindst 20 % yderligere, hvis det ikke var for den massive bevaringsindsats.
Alison Stattersfield, som er leder af BirdLife International’s Naturvidenskabelige Afdeling og én af i alt 12 Birdlife-forfattere til rapporten, udtaler: ”Vi ved hvad der skal gøres for at redde de enkelte arter fra udryddelse. Via BirdLife’s program for at stoppe udryddelsen griber vi effektivt og økonomisk fordelagtigt ind for at redde verdens kritisk truede fugle. Men der er brug for en større fælles indsats fra NGO’er, regeringer, virksomheder og engagerede enkeltpersoner for at stoppe udryddelsen og tage fat på de primære årsager til tabet af biodiversitet.”
Rapporten fremhæver 65 pattedyr-, fugle- og paddearter, hvis status er forbedret som resultatet af en vellykket bevaringsindsats. Dette inkluderer tre arter, som tidligere var uddøde i den vilde natur, men som senere er blevet genintroduceret, nemlig Californisk kondor og sortfodet ilder i USA samt Przewalski-hesten i Mongoliet.
Bevaringsindsatsen har især været vellykket i bekæmpelsen af invasive arter på øer. Den globale bestand af seyscellerdayal er vokset fra 15 fugle i 1965 til 180 i 2006 på grund af kontrol af indførte rovdyr, som f.eks. brun rotte, samt avl i fangenskab og genudsætningsprogrammer. På Mauritius er seks fuglearter i fremgang, bl.a. mauritiustårnfalk, hvis bestand er gået frem fra kun fire fugle i 1974 til næsten 1.000 på nuværende tidspunkt.
I Sydamerika har beskyttede områder og en kombination af Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter (CITES) samt Vicunja Konventionen sat skub i fremgangen af vincunjaen (fra kamelfamilien). På samme måde har lovgivning der forbyder kommerciel hvalfangst rykket pukkelhvalen ud af farezonen. Desværre viser meget få padder tegn på bedring, men der kommer gradvist flere internationale bestræbelser på området, bl.a. gennem et program, der skal genintroducere kihansi-spraytudse i Tanzanias vilde natur.
Forfatterne advarer om, at rapporten udelukkende repræsenterer en minimumvurdering af bevaringsindsatsernes egentlige virkning, og fremhæver, at omkring 9 % af de truede arter har voksende bestande. Resultaterne viser, at bevaring er effektiv, hvis den prioriteres med tilstrækkelige ressourcer og engagement, samt at man er nødt til at skalere den globale indsats betydeligt op, hvis trusselsgraden ikke skal overstige bevaringsniveauet. I dette lys, har beslutningstagerne på mødet i Nagoya for FN’s Konvention om Biologisk Mangfoldighed (CBD) krævet en markant stigning i ressourcer – fra et ekstremt lavt niveau – for at gøre konventionens målsætninger opnåelige.
“Det er et klart bevis på, at vi simpelthen skal komme ud af mødet i Nagoya med en strategi for biodiversitetsindsatsen for det kommende årti”, udtaler Julia Marton-Lefèvre, der er Generaldirektør for IUCN (den International Union for Bevaring af Naturen), og fortsætter: ”Det er et opråb til os alle sammen – regeringer, virksomheder og borgere – om at mobilisere ressourcer og gribe ind hvor det er nødvendigt. Bevaringsindsatsen virker, men den har behov for mere støtte – hurtigt!”
Rapporten fremhæver, at procentdelen af truede hvirveldyrarter strækker sig fra 13 % af fugle til hele 41 % af padder. Selvom rapporten fokuserer på hvirveldyr, behandler den også trusselsniveauet hos en række andre grupper, der er inkluderet på IUCNs rødliste, såsom 14 % af søgræs, 32 % af ferskvandskrebs og 33 % af revbyggende koraller.
For nylig beregnede en undersøgelse fra FN omkostningerne ved tabet af natur til 2-5 2-5.000.000.000.000 USD/år, fortrinsvist i fattige dele af verden. En anden undersøgelse har for nyligt vist, at mere end 5.000 ferskvandsarter i Afrika er truet, hvilket udgør en risiko for millioner af mennesker, der af dybt afhængige af disse vitale ressourcer som f.eks. ferskvandsfisk.
Som rapporten demonstrerer, betyder den manglende opfyldelse af de internationale biodiversitets målsætninger ikke, at bevaringsindsatsen har været forgæves. Men nedbrydningen af den biologiske mangfoldighed har nået så farligt et niveau, at vi ikke har råd til at fejle igen. Verden har brug for ambitiøse mål for 2020, og for at nå disse mål, kræves øjeblikkelig og seriøs handling. Det er på tide at verdens regeringer tager ansvar og tager biodiversitetsudfordringen op.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00.
Michael Borch Grell,
leder af den naturfaglige afdeling, DOF,
Tlf. 33 28 38 20.
”Naturens rygrad er ved at knække”, udtaler den amerikanske miljøforkæmper, forfatter og professor Edward O. Wilson fra Harvard Universitet og fortsætter: ”Et lille skridt på den globale rødliste er et gigantisk spring frem mod udryddelse. Rapporten viser kun en brøkdel af dét globale tab af biologisk mangfoldighed, som foregår i øjeblikket.”
Sydøstasien har oplevet det mest dramatiske fald, der i høj grad skyldes plantning af eksportafgrøder som f.eks. oliepalme, kommerciel produktion af tømmer, konvertering af natur til landbrugsjord, og ikke-bæredygtig jagt. Nogle dele af Mellemamerika, Andesbjergene og endda Australien har også oplevet markante tab. Her skyldes tabene bl.a. den livsfarlige chytrid-svamp, der angriber padder.
Mens rapporten bekræfter det vedvarende tab af biodiversitet, er det samtidig første gang, at man kan præsentere klare beviser for, at den globale bevaringsindsats har haft en positiv virkning. Rapporten viser nemlig, at biodiversiteten ville være gået tilbage med mindst 20 % yderligere, hvis det ikke var for den massive bevaringsindsats.
Alison Stattersfield, som er leder af BirdLife International’s Naturvidenskabelige Afdeling og én af i alt 12 Birdlife-forfattere til rapporten, udtaler: ”Vi ved hvad der skal gøres for at redde de enkelte arter fra udryddelse. Via BirdLife’s program for at stoppe udryddelsen griber vi effektivt og økonomisk fordelagtigt ind for at redde verdens kritisk truede fugle. Men der er brug for en større fælles indsats fra NGO’er, regeringer, virksomheder og engagerede enkeltpersoner for at stoppe udryddelsen og tage fat på de primære årsager til tabet af biodiversitet.”
Rapporten fremhæver 65 pattedyr-, fugle- og paddearter, hvis status er forbedret som resultatet af en vellykket bevaringsindsats. Dette inkluderer tre arter, som tidligere var uddøde i den vilde natur, men som senere er blevet genintroduceret, nemlig Californisk kondor og sortfodet ilder i USA samt Przewalski-hesten i Mongoliet.
Bevaringsindsatsen har især været vellykket i bekæmpelsen af invasive arter på øer. Den globale bestand af seyscellerdayal er vokset fra 15 fugle i 1965 til 180 i 2006 på grund af kontrol af indførte rovdyr, som f.eks. brun rotte, samt avl i fangenskab og genudsætningsprogrammer. På Mauritius er seks fuglearter i fremgang, bl.a. mauritiustårnfalk, hvis bestand er gået frem fra kun fire fugle i 1974 til næsten 1.000 på nuværende tidspunkt.
I Sydamerika har beskyttede områder og en kombination af Konventionen om International Handel med Udryddelsestruede Vilde Dyr og Planter (CITES) samt Vicunja Konventionen sat skub i fremgangen af vincunjaen (fra kamelfamilien). På samme måde har lovgivning der forbyder kommerciel hvalfangst rykket pukkelhvalen ud af farezonen. Desværre viser meget få padder tegn på bedring, men der kommer gradvist flere internationale bestræbelser på området, bl.a. gennem et program, der skal genintroducere kihansi-spraytudse i Tanzanias vilde natur.
Forfatterne advarer om, at rapporten udelukkende repræsenterer en minimumvurdering af bevaringsindsatsernes egentlige virkning, og fremhæver, at omkring 9 % af de truede arter har voksende bestande. Resultaterne viser, at bevaring er effektiv, hvis den prioriteres med tilstrækkelige ressourcer og engagement, samt at man er nødt til at skalere den globale indsats betydeligt op, hvis trusselsgraden ikke skal overstige bevaringsniveauet. I dette lys, har beslutningstagerne på mødet i Nagoya for FN’s Konvention om Biologisk Mangfoldighed (CBD) krævet en markant stigning i ressourcer – fra et ekstremt lavt niveau – for at gøre konventionens målsætninger opnåelige.
“Det er et klart bevis på, at vi simpelthen skal komme ud af mødet i Nagoya med en strategi for biodiversitetsindsatsen for det kommende årti”, udtaler Julia Marton-Lefèvre, der er Generaldirektør for IUCN (den International Union for Bevaring af Naturen), og fortsætter: ”Det er et opråb til os alle sammen – regeringer, virksomheder og borgere – om at mobilisere ressourcer og gribe ind hvor det er nødvendigt. Bevaringsindsatsen virker, men den har behov for mere støtte – hurtigt!”
Rapporten fremhæver, at procentdelen af truede hvirveldyrarter strækker sig fra 13 % af fugle til hele 41 % af padder. Selvom rapporten fokuserer på hvirveldyr, behandler den også trusselsniveauet hos en række andre grupper, der er inkluderet på IUCNs rødliste, såsom 14 % af søgræs, 32 % af ferskvandskrebs og 33 % af revbyggende koraller.
For nylig beregnede en undersøgelse fra FN omkostningerne ved tabet af natur til 2-5 2-5.000.000.000.000 USD/år, fortrinsvist i fattige dele af verden. En anden undersøgelse har for nyligt vist, at mere end 5.000 ferskvandsarter i Afrika er truet, hvilket udgør en risiko for millioner af mennesker, der af dybt afhængige af disse vitale ressourcer som f.eks. ferskvandsfisk.
Som rapporten demonstrerer, betyder den manglende opfyldelse af de internationale biodiversitets målsætninger ikke, at bevaringsindsatsen har været forgæves. Men nedbrydningen af den biologiske mangfoldighed har nået så farligt et niveau, at vi ikke har råd til at fejle igen. Verden har brug for ambitiøse mål for 2020, og for at nå disse mål, kræves øjeblikkelig og seriøs handling. Det er på tide at verdens regeringer tager ansvar og tager biodiversitetsudfordringen op.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
Tlf. 33 28 38 00.
Michael Borch Grell,
leder af den naturfaglige afdeling, DOF,
Tlf. 33 28 38 20.
