Sløruglen risikerer denne vinter at uddø som dansk ynglefugl
torsdag 16. december 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I 2009 toppede den danske bestand af slørugler med cirka 500 ynglepar. Sidste vinter døde 9 ud af 10 af uglerne, og sommeren 2010 bød kun på rundt regnet 50 par. Nu er disse sidste danske slørugler akut truet af sult, fordi den lange, frosthårde vinter lægger låg på de mus, der er uglernes hovedføde, siger ugle-eksperten Klaus Dichmann fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Slørugle
Jan Skriver
Det er ved at være sidste udkald for sløruglen som dansk ynglefugl i denne omgang, hvis ikke der bliver gjort noget for at redde de smukke, sjældne og nataktive fugle.
Det siger ugleeksperten Klaus Dichmann, der leder Projekt Slørugle i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som i kraft af et landsdækkende, ambitiøst redekasseprojekt, en oplysningskampagne og en klimatisk håndsrækning fra en lang række milde vintre har banet vejen for en frugtbar bestand af slørugler i Danmark.
- Vi kender i dag kun 40 par slørugler i Jylland, 5 på Bornholm, 4 på Fyn og 1 par i Storstrøms Amt. Uglerne yngler alle i redekasser i bygninger på landejendomme, og vi håber, at værterne vil hjælpe deres logerende slørugler ved at lokke mus til, så skal uglerne nok selv fange dem i ly af natten. Det er miljømæssigt set en god investering at redde et par slørugler, som bor i en lade, fordi uglerne i løbet af et år fanger adskillige tusinde mus, der ellers kunne gøre skade på afgrøderne, siger Klaus Dichmann.
Konkret kan landmænd hjælpe de slørugler, der bor i deres bygninger, ved at lægge en smule korn frit fremme på ladens gulv for eksempel. Da vil der strømme mus til, som sløruglerne eksempelvis kan lokalisere, når de sidder på en hanebjælke.
Og det vil ikke være det store problem for uglerne at sætte kløerne i gnaverne.
Man vil også kunne snerydde et cirkelrundt område på 6-10 meter i diameter tæt på gården og i midten af rydningen lægge et lag af grene og kvas, hvorpå der smides korn ind under grenene. Kornet vil da lokke mus til, som uglerne vil kunne fange i det område omkring kvasdyngen, der er fri for sne. Virvaret af kvas vil forebygge, at småfugle æder det korn, der er lagt som lokkemad for mus.
- Disse to metoder er lette at føre ud i livet uden det store besvær. I Sverige prøvede man for nogle år siden at redde landets sidste par slørugler ved at indrette en slags fodertrug til uglerne. Truget var på sin vis en kæmpemæssig musefælde, der tillod uglerne at jage gnaverne, siger Klaus Dichmann.
Selv om slørugler er inkarnerede musejægere, vil de ikke gå af vejen for kyllingekød. Derfor vil man også kunne fodre slørugler med daggamle kyllinger, ligesom man gør med de små kirkeugler i kampen for at redde denne fåtallige ugle fra at uddø som dansk ynglefugl.
- Hvis man lægger daggamle kyllinger på et bræt i nærheden af sløruglens redekasse, er jeg ret sikker på, at den nok skal tage kødet, siger Klaus Dichmann.
Tidligere erfaringer har vist, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end for eksempel blandt natugler, der hører de danske løvskove til.
- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle, jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. Derfor har de flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har på den konto større chance for at overleve lange hårde vinterperioder end netop sløruglen, siger Klaus Dichmann, der krydser fingre for en ny årrække med milde vintre.
- Giv os grønne vintre som vi har haft mange af de seneste årtier, da vil bestanden af slørugler i Danmark kunne komme op på et niveau som før den forgangne hårde vinter. Redekasserne er i hvert fald klar til indflytning, og da uglerne i gennemsnit får flere end 4 unger pr. kuld, ja, store kuld er på hele 7 flyvefærdige unger, kan kasserne i perioder med optimale klimatiske forhold blive beboet igen i løbet af få år, siger DOF’s ugleekspert.
Yderligere oplysninger:
Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52.
Læs mere om sløruglen på Klaus Dichmanns hjemmeside:
www.tytoalba.dk
Det siger ugleeksperten Klaus Dichmann, der leder Projekt Slørugle i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), som i kraft af et landsdækkende, ambitiøst redekasseprojekt, en oplysningskampagne og en klimatisk håndsrækning fra en lang række milde vintre har banet vejen for en frugtbar bestand af slørugler i Danmark.
- Vi kender i dag kun 40 par slørugler i Jylland, 5 på Bornholm, 4 på Fyn og 1 par i Storstrøms Amt. Uglerne yngler alle i redekasser i bygninger på landejendomme, og vi håber, at værterne vil hjælpe deres logerende slørugler ved at lokke mus til, så skal uglerne nok selv fange dem i ly af natten. Det er miljømæssigt set en god investering at redde et par slørugler, som bor i en lade, fordi uglerne i løbet af et år fanger adskillige tusinde mus, der ellers kunne gøre skade på afgrøderne, siger Klaus Dichmann.
Konkret kan landmænd hjælpe de slørugler, der bor i deres bygninger, ved at lægge en smule korn frit fremme på ladens gulv for eksempel. Da vil der strømme mus til, som sløruglerne eksempelvis kan lokalisere, når de sidder på en hanebjælke.
Og det vil ikke være det store problem for uglerne at sætte kløerne i gnaverne.
Man vil også kunne snerydde et cirkelrundt område på 6-10 meter i diameter tæt på gården og i midten af rydningen lægge et lag af grene og kvas, hvorpå der smides korn ind under grenene. Kornet vil da lokke mus til, som uglerne vil kunne fange i det område omkring kvasdyngen, der er fri for sne. Virvaret af kvas vil forebygge, at småfugle æder det korn, der er lagt som lokkemad for mus.
- Disse to metoder er lette at føre ud i livet uden det store besvær. I Sverige prøvede man for nogle år siden at redde landets sidste par slørugler ved at indrette en slags fodertrug til uglerne. Truget var på sin vis en kæmpemæssig musefælde, der tillod uglerne at jage gnaverne, siger Klaus Dichmann.
Selv om slørugler er inkarnerede musejægere, vil de ikke gå af vejen for kyllingekød. Derfor vil man også kunne fodre slørugler med daggamle kyllinger, ligesom man gør med de små kirkeugler i kampen for at redde denne fåtallige ugle fra at uddø som dansk ynglefugl.
- Hvis man lægger daggamle kyllinger på et bræt i nærheden af sløruglens redekasse, er jeg ret sikker på, at den nok skal tage kødet, siger Klaus Dichmann.
Tidligere erfaringer har vist, at hårde vintre tolder langt kraftigere blandt det åbne landskabs slørugler end for eksempel blandt natugler, der hører de danske løvskove til.
- Sløruglen er ude af stand til at opbygge et fedtlag, som den kan tære på. Derfor må den jage hver nat for at holde sig i live. I modsætning til arter som mosehornuglen og den skandinaviske høgeugle, jager sløruglen udelukkende i den mørke nat. De fleste andre ugler kan jage ved højlys dag. Derfor har de flere timer til deres rådighed end sløruglen, så de fleste uglearter har på den konto større chance for at overleve lange hårde vinterperioder end netop sløruglen, siger Klaus Dichmann, der krydser fingre for en ny årrække med milde vintre.
- Giv os grønne vintre som vi har haft mange af de seneste årtier, da vil bestanden af slørugler i Danmark kunne komme op på et niveau som før den forgangne hårde vinter. Redekasserne er i hvert fald klar til indflytning, og da uglerne i gennemsnit får flere end 4 unger pr. kuld, ja, store kuld er på hele 7 flyvefærdige unger, kan kasserne i perioder med optimale klimatiske forhold blive beboet igen i løbet af få år, siger DOF’s ugleekspert.
Yderligere oplysninger:
Klaus Dichmann,
Hyldehegnet 27,
6400 Sønderborg.
Tlf. 74 42 05 52.
Læs mere om sløruglen på Klaus Dichmanns hjemmeside:
www.tytoalba.dk
