Danmarks vinterfugle skal tælles fra 4.000 punkter
tirsdag 28. december 2010 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Frem til 20. januar vil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tage pulsen på den kolde vinters fugleliv i Danmark ved hjælp af systematiske punkttællinger i alle typer af natur over hele landet
Jan Skriver
Den efterhånden månedlange hårde vinter, der giver udsigt til en isvinter, stiller en række ornitologiske spørgsmål, der længe har været skubbet i baggrunden af grønne vintre.
Hvordan har de blot 5-8 gram tunge fuglekonger og gærdesmutter det netop nu i det danske landskab, her hvor vi er midt i den anden hårde vinter i træk?
Hvor befinder de forskellige arter af vandfugle sig? Er de alle trukket mod mildere egne i sydvest?
Og hvad med vejrfugle som vibe, sanglærke og til dels rørspurv, har de helt rømmet Danmark denne vinter?
I løbet af januar vil der formentlig komme svar på mange af spørgsmålene, når flere end 200 rutinerede fugletællere har været flittige i felten i perioden fra 20. december til 20. januar for at tælle fugle på 270 ruter jævnt fordelt i alle typer af natur i Danmark. Det er ikke havernes fugle, der er i fokus under tællingen, det er skovenes, agerlandets, hedernes, mosernes, søernes, fjordenes og kysternes fugle, det primært handler om.
Punkttællingens ruter er hver omkring fem kilometer lange, og for hver cirka 300 meter vil alle fugle blive registreret i løbet af 5 minutter, hvorpå tælleren drager videre til næste punkt.
I løbet af vinterfugletællingen vil der på den måde træde et billede frem af de almindelige danske fugles aktuelle situation.
Da vil vi få et fingerpeg om gærdesmuttens, blishønens eller vibens ve og vel. Er de der, eller er de ikke? Og hvis de er, er der så færre eller flere end i gennemsnitlige vintre?
- Vi indledte vores systematiske tællinger af vinterfugle i 1975, så det er vinter nummer 36 i træk med disse tællinger, der finder sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år. Vi har altså kontinuerlige registreringer af danske fugle fra en tredjedel århundrede. Det er sådanne lange serier af tid, der giver os ny viden og gør os i stand til at uddrage tendenser i bestandsudviklingen for de mere almindelige og vidt udbredte fuglearter, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Det vil være de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år. Denne stabilitet i metoden betyder, at vi direkte kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt, og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
DOF's punkttællinger har tidligere med al tydelighed vist, hvordan hårde vintre kan påvirke fuglelivet.
- De seneste kolde vintre i 1996/97 og i 2009/10 var hårde ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden for de to arter, der er vores mindste fugle, var i bund i årene efter disse vintre. Nu er vi meget spændte på, hvordan to hårde vintre i træk vil påvirke bestandene, siger biologen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg, direkte 33 28 38 27.
Hvordan har de blot 5-8 gram tunge fuglekonger og gærdesmutter det netop nu i det danske landskab, her hvor vi er midt i den anden hårde vinter i træk?
Hvor befinder de forskellige arter af vandfugle sig? Er de alle trukket mod mildere egne i sydvest?
Og hvad med vejrfugle som vibe, sanglærke og til dels rørspurv, har de helt rømmet Danmark denne vinter?
I løbet af januar vil der formentlig komme svar på mange af spørgsmålene, når flere end 200 rutinerede fugletællere har været flittige i felten i perioden fra 20. december til 20. januar for at tælle fugle på 270 ruter jævnt fordelt i alle typer af natur i Danmark. Det er ikke havernes fugle, der er i fokus under tællingen, det er skovenes, agerlandets, hedernes, mosernes, søernes, fjordenes og kysternes fugle, det primært handler om.
Punkttællingens ruter er hver omkring fem kilometer lange, og for hver cirka 300 meter vil alle fugle blive registreret i løbet af 5 minutter, hvorpå tælleren drager videre til næste punkt.
I løbet af vinterfugletællingen vil der på den måde træde et billede frem af de almindelige danske fugles aktuelle situation.
Da vil vi få et fingerpeg om gærdesmuttens, blishønens eller vibens ve og vel. Er de der, eller er de ikke? Og hvis de er, er der så færre eller flere end i gennemsnitlige vintre?
- Vi indledte vores systematiske tællinger af vinterfugle i 1975, så det er vinter nummer 36 i træk med disse tællinger, der finder sted på nøjagtigt samme ruter som de foregående år. Vi har altså kontinuerlige registreringer af danske fugle fra en tredjedel århundrede. Det er sådanne lange serier af tid, der giver os ny viden og gør os i stand til at uddrage tendenser i bestandsudviklingen for de mere almindelige og vidt udbredte fuglearter, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Det vil være de samme trænede ornitologer, der udfører tællingerne, og de vil gøre det på samme tid af dagen som de andre år. Denne stabilitet i metoden betyder, at vi direkte kan sammenligne tællingerne fra år til år og på den måde få et fingerpeg om, hvilke fugle, der aktuelt har det godt, og hvilke der måske er gået ned i antal, siger Henning Heldbjerg, der leder DOF’s punkttællinger, der bruges til at overvåge de danske fuglebestande med.
DOF's punkttællinger har tidligere med al tydelighed vist, hvordan hårde vintre kan påvirke fuglelivet.
- De seneste kolde vintre i 1996/97 og i 2009/10 var hårde ved fuglekonger og gærdesmutter. Mange døde af kulde og mangel på føde. Ynglebestanden for de to arter, der er vores mindste fugle, var i bund i årene efter disse vintre. Nu er vi meget spændte på, hvordan to hårde vintre i træk vil påvirke bestandene, siger biologen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg, direkte 33 28 38 27.
