Gærdesmutten er smuttet
onsdag 5. januar 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks bestand af gærdesmutter er på sit laveste niveau i 30 år, og den indeværende hårde vinter vil de næste uger sortere endnu flere af de mindste sangfugle fra i fuglekoret. Derfor er der nu udsigt til et forår med langt færre kraftfuldt syngende gærdesmutter end i årtierne forinden, oplyser Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
Med sin vægt på bare 7-8 gram er gærdesmutten den næstmindste danske fugleart efter fuglekongen, men den er en af de fugle, der om foråret ofte træder allerkraftigst frem i lydbilledet i haver, krat og skove.
Men nu er den anden hårde vinter i træk ved at sortere så kraftigt i den danske ynglebestand af gærdesmutter, at vi kan forvente mærkbart, eller måske rettere hørbart, færre syngende gærdesmutter, når forårets kor af fugle sætter ind.
- Efter den lange, hårde vinter 2009/10 blev ynglesæsonen 2010 den ringeste for danske gærdesmutter i 30 år. Vores tællinger viste, at bestanden efter sidste vinter gik tilbage med 68 procent. Det vil sige, at der sidste sommer kun var 1gærdesmutte for hver 3 territorier, der var besat året før.
Efter denne vinter vil Danmarks bestand af gærdesmutter få endnu et nøk nedad i antallet af ynglepar, ingen tvivl om det. Vi kan dog først i løbet af forårets systematiske fugletællinger sætte mere præcise tal på den tilbagegang, som det aktuelle hårde vintervejr forårsager, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor han blandt andet leder de såkaldte punkttællinger, der bruges til at overvåge de almindelige danske fuglearter og deres bestande.
- Vi kan se, at vintre med en gennemsnitstemperatur på under minus 1 graders Celsius resulterer i en nedgang i bestanden på 29-68 procent i den efterfølgende ynglesæson. Sådanne tilbagegange har vi noteret en halv snes gange siden 1976, da vi i Dansk Ornitologisk Forening begyndte med vores årlige punkttællinger, siger biologen.
Hårde vintre tolder også ekstremt kraftigt blandt fuglekonger, men denne lillebitte 5-grams fugl, som overvejende er knyttet til nåleskove, lægger man ikke umiddelbart så meget mærke til som underskovens mesterlige sanger, gærdesmutten.
- De to små fugle har det til fælles, at de lever af bittesmå insekter og edderkopper, som de fanger med deres spidse næb. Det kan godt være, at gærdesmutten kan nippe en smule fedt på et foderbræt, men generelt kan man ikke som haveejer hjælpe disse små insektædende fugle ved at lægge fuglefrø ud på brættet. Også derfor kan de lange, hårde vintre betyde dramatiske tilbagegange, siger Henning Heldbjerg.
På længere sigt er der dog ingen grund til bekymring, selv om det er hårdt og nådesløst at være gærdesmutte i en kold dansk vinter. Arten er tilpasset en natur, hvor der forekommer hårde vintre fra tid til anden. Gærdesmutter kan i løbet af foråret og sommeren få to kuld med 6-8 æg, så tabene i frost og sne kan i løbet af få år være udlignet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg,
direkte 33 28 38 27.
Men nu er den anden hårde vinter i træk ved at sortere så kraftigt i den danske ynglebestand af gærdesmutter, at vi kan forvente mærkbart, eller måske rettere hørbart, færre syngende gærdesmutter, når forårets kor af fugle sætter ind.
- Efter den lange, hårde vinter 2009/10 blev ynglesæsonen 2010 den ringeste for danske gærdesmutter i 30 år. Vores tællinger viste, at bestanden efter sidste vinter gik tilbage med 68 procent. Det vil sige, at der sidste sommer kun var 1gærdesmutte for hver 3 territorier, der var besat året før.
Efter denne vinter vil Danmarks bestand af gærdesmutter få endnu et nøk nedad i antallet af ynglepar, ingen tvivl om det. Vi kan dog først i løbet af forårets systematiske fugletællinger sætte mere præcise tal på den tilbagegang, som det aktuelle hårde vintervejr forårsager, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor han blandt andet leder de såkaldte punkttællinger, der bruges til at overvåge de almindelige danske fuglearter og deres bestande.
- Vi kan se, at vintre med en gennemsnitstemperatur på under minus 1 graders Celsius resulterer i en nedgang i bestanden på 29-68 procent i den efterfølgende ynglesæson. Sådanne tilbagegange har vi noteret en halv snes gange siden 1976, da vi i Dansk Ornitologisk Forening begyndte med vores årlige punkttællinger, siger biologen.
Hårde vintre tolder også ekstremt kraftigt blandt fuglekonger, men denne lillebitte 5-grams fugl, som overvejende er knyttet til nåleskove, lægger man ikke umiddelbart så meget mærke til som underskovens mesterlige sanger, gærdesmutten.
- De to små fugle har det til fælles, at de lever af bittesmå insekter og edderkopper, som de fanger med deres spidse næb. Det kan godt være, at gærdesmutten kan nippe en smule fedt på et foderbræt, men generelt kan man ikke som haveejer hjælpe disse små insektædende fugle ved at lægge fuglefrø ud på brættet. Også derfor kan de lange, hårde vintre betyde dramatiske tilbagegange, siger Henning Heldbjerg.
På længere sigt er der dog ingen grund til bekymring, selv om det er hårdt og nådesløst at være gærdesmutte i en kold dansk vinter. Arten er tilpasset en natur, hvor der forekommer hårde vintre fra tid til anden. Gærdesmutter kan i løbet af foråret og sommeren få to kuld med 6-8 æg, så tabene i frost og sne kan i løbet af få år være udlignet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg,
direkte 33 28 38 27.
