Statslig styrelse tillader landmænd at skyde totalfredede gæs
torsdag 6. januar 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) kritiserer Naturstyrelsen for at smøle med at indføre en overordnet gåseplan og i stedet ty til lappeløsninger ved at give dispensation til at skyde bramgæs, der er totalfredede i alle EU-lande. Konflikter mellem landbrug og gæs kan for eksempel forebygges ved at betale landmænd kompensation for at lade fuglene græsse på særligt udvalgte marker, mener DOF
Jan Skriver
I Sydvestjylland har Naturstyrelsen givet to landmænd ved Emmerlev og Højer i Tøndermarsk-området dispensation til hver at skyde op imod 10 bramgæs, som søger føde på deres marker.
Ved Højer har en landmand fået lov til at skyde bramgæs på arealer, der ligger i et Natura 2000-område, altså et terræn med en status som ellers repræsenterer den højeste grad af beskyttelse i Europas natur.
Bramgåsen hører til i en gruppe af fuglearter, som EU værner særligt om. Den lille brogede gås står opført på bilag 1 i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at den ikke må jages i noget EU-land.
- Det er dybt kritisabelt, at den statslige Naturstyrelsen nu åbner mulighed for, at landmænd kan skyde totalfredede fugle i fuglebeskyttelsesområder. Det kritisable skal ses i lyset af, at der i flere år har ligget konkrete forslag til elementerne i en overordnet forvaltningsplan, der netop vil kunne forebygge, at man bliver nødt til at ty til våben, siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han er foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren i spørgsmål om forvaltningen af Danmarks vilde fugle og dyr.
- Vi anerkender, at landmænd i særligt gåserige områder kan have problemer med de store flokke, og vi accepterer, at det kan være nødvendigt at skyde enkelte gæs. Men en åbning for at regulere de totalfredede fugle skal først ske, når en forvaltningsplan med kompensationsmidler til de berørte landmænd er udarbejdet og ført ud i livet. Ingen krudt og kugler før der er oprettet sikre områder til gæssene, siger Christian Hjorth.
- Vi har for flere år siden i et enigt Vildtforvaltningsråd foreslået, at vi i Danmark indfører en national forvaltningsplan for de fredede gæs, som det er sket i vores nabolande Tyskland og Holland, hvor bramgæssene optræder i enorme flokke. Her sikrer man uforstyrrede fødeområder til gæssene ved at betale landmændene kompensation for at lade fuglene græsse i fred på deres marker og for at sørge for græs af høj kvalitet. Pengene bliver hentet fra EU’s landdistriktsmidler. Til gengæld tillader myndighederne, at landmænd kan skræmme gæssene bort fra områder, hvor de er uønskede. Men i Danmark vælger den statslige styrelse, der burde varetage naturens interesser, den letteste, billigste og set fra landbrugets synsvinkel mest bekvemme løsning. Styrelsen har absolut intet foretaget sig med henblik på at forebygge konflikterne mellem gæs og landbrug, selv om der har ligget forslag parat til en plan med en fornuftig gåseforvaltning fra alle os parter i Vildtforvaltningsrådet, siger DOF-formanden.
Dansk Ornitologisk Forening anbefaler en ordning, hvor en forvaltningsplan anviser passende områder fordelt over landet, men især i Vestjylland, hvor gæssene kan raste og søge føde i fred og ro.
Områderne kan udpeges i et samarbejde med Holland og Tyskland i regi af Wadden Sea Forum, så der i hele bramgåsens vinterkvarter kommer til at ligge en perlerække af fredfyldte spisekamre.
- Gåseflokkene i Vestjylland er et af de helt store scenerier i dansk natur på linie med stærenes Sort Sol. Som samfund burde vi betragte de tusindtallige flokke af gæs som en værdi i stedet for et problem, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Bramgåsen har været jagtfredet overalt i Europa i en lang årrække. Omkring 1960’erne talte bestanden på ynglepladserne i Sibirien kun rundt regnet 50.000 individer.
På grund af jagtfredningen og en række faktorer med milde vintre og bedre muligheder for at finde føde i landskabet, blev bestanden af bramgæs i løbet af få årtier mangedoblet, så der i dag skønnes at være et sted mellem 600.000 og 700.000 ynglefugle i Sibirien og Vestrusland. Alle disse fugle holder vinter i Vesteuropa, og i Danmark kan der i vintermånederne og først på foråret tælles flere end et halvt hundrede tusinde bramgæs.
I 1960’erne var bramgåsen en yderst fåtallig vintergæst i det danske kystlandskab.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
Ved Højer har en landmand fået lov til at skyde bramgæs på arealer, der ligger i et Natura 2000-område, altså et terræn med en status som ellers repræsenterer den højeste grad af beskyttelse i Europas natur.
Bramgåsen hører til i en gruppe af fuglearter, som EU værner særligt om. Den lille brogede gås står opført på bilag 1 i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, hvilket betyder, at den ikke må jages i noget EU-land.
- Det er dybt kritisabelt, at den statslige Naturstyrelsen nu åbner mulighed for, at landmænd kan skyde totalfredede fugle i fuglebeskyttelsesområder. Det kritisable skal ses i lyset af, at der i flere år har ligget konkrete forslag til elementerne i en overordnet forvaltningsplan, der netop vil kunne forebygge, at man bliver nødt til at ty til våben, siger Christian Hjorth, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han er foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, som rådgiver miljøministeren i spørgsmål om forvaltningen af Danmarks vilde fugle og dyr.
- Vi anerkender, at landmænd i særligt gåserige områder kan have problemer med de store flokke, og vi accepterer, at det kan være nødvendigt at skyde enkelte gæs. Men en åbning for at regulere de totalfredede fugle skal først ske, når en forvaltningsplan med kompensationsmidler til de berørte landmænd er udarbejdet og ført ud i livet. Ingen krudt og kugler før der er oprettet sikre områder til gæssene, siger Christian Hjorth.
- Vi har for flere år siden i et enigt Vildtforvaltningsråd foreslået, at vi i Danmark indfører en national forvaltningsplan for de fredede gæs, som det er sket i vores nabolande Tyskland og Holland, hvor bramgæssene optræder i enorme flokke. Her sikrer man uforstyrrede fødeområder til gæssene ved at betale landmændene kompensation for at lade fuglene græsse i fred på deres marker og for at sørge for græs af høj kvalitet. Pengene bliver hentet fra EU’s landdistriktsmidler. Til gengæld tillader myndighederne, at landmænd kan skræmme gæssene bort fra områder, hvor de er uønskede. Men i Danmark vælger den statslige styrelse, der burde varetage naturens interesser, den letteste, billigste og set fra landbrugets synsvinkel mest bekvemme løsning. Styrelsen har absolut intet foretaget sig med henblik på at forebygge konflikterne mellem gæs og landbrug, selv om der har ligget forslag parat til en plan med en fornuftig gåseforvaltning fra alle os parter i Vildtforvaltningsrådet, siger DOF-formanden.
Dansk Ornitologisk Forening anbefaler en ordning, hvor en forvaltningsplan anviser passende områder fordelt over landet, men især i Vestjylland, hvor gæssene kan raste og søge føde i fred og ro.
Områderne kan udpeges i et samarbejde med Holland og Tyskland i regi af Wadden Sea Forum, så der i hele bramgåsens vinterkvarter kommer til at ligge en perlerække af fredfyldte spisekamre.
- Gåseflokkene i Vestjylland er et af de helt store scenerier i dansk natur på linie med stærenes Sort Sol. Som samfund burde vi betragte de tusindtallige flokke af gæs som en værdi i stedet for et problem, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Bramgåsen har været jagtfredet overalt i Europa i en lang årrække. Omkring 1960’erne talte bestanden på ynglepladserne i Sibirien kun rundt regnet 50.000 individer.
På grund af jagtfredningen og en række faktorer med milde vintre og bedre muligheder for at finde føde i landskabet, blev bestanden af bramgæs i løbet af få årtier mangedoblet, så der i dag skønnes at være et sted mellem 600.000 og 700.000 ynglefugle i Sibirien og Vestrusland. Alle disse fugle holder vinter i Vesteuropa, og i Danmark kan der i vintermånederne og først på foråret tælles flere end et halvt hundrede tusinde bramgæs.
I 1960’erne var bramgåsen en yderst fåtallig vintergæst i det danske kystlandskab.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Christian Hjorth, formand for DOF.
Tlf. 97 44 85 20.
