Danskerne skal tælle vinterens havefugle
onsdag 12. januar 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De kommende fire uger vil alle blive opfordret til at tælle fuglene i haver, parker, skolegårde, på altaner, ja overalt nær menneskeboliger og derpå taste tallene for de almindelige fuglearter ind på www.obsnatur.dk
Jan Skriver
Lørdag 15. januar begynder Den store Vinterfugletælling 2011, der er et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Friluftsrådet og forlaget ConDidact.
Tilsvarende tællinger fra de seneste vintre har resulteret i op imod 100.000 indrapporteringer af fugle fra danske haver.
Der var dage, da flere end 50.000 fugle blev tastet ind på hjemmesiden OBSnatur.dk, og skovspurven har været de senere års mest observerede fugl i de danske haver, mens grønirisken og musvitten er kommet ind på de næste pladser.
OBSnatur er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Verdensnaturfonden (WWF), Friluftsrådet og ConDidact.
- Den store Vinterfugletælling er med til at sætte fokus på glæden og nærheden ved at opleve fuglene. Man bliver mere opmærksom på fuglene i sit nabolag, når man bliver opfordret til at rapportere, hvad man oplever. Men den landsdækkende, folkelige fugletælling giver ikke kun engagementet et løft, den kan også give et fingerpeg om vores almindelige fuglearters aktuelle forekomst i byer og haver, siger Jørn Lennart Larsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Fra engelske havefugletællinger er det kendt, at bøgens frøsætning kan være en afgørende faktor for antallet af fugle i haver og byer.
Når bøgene sætter mange frø, bog, er fuglene tilbøjelige til at blive i skovene, selv i den hårde vintertid, for så er der mad nok der. Men når bogen svigter, fattes fuglene føde, og så har de en større tilbøjelighed til ud på vinteren at opsøge foderbrætterne.
Også i frosthårde vintre med megen sne, som det nu er tilfældet for andet år i træk, har skovfuglene en tendens til også at blive havefugle. Det er arter som skovskade, ringdue, musvit, sortmejse, stor flagspætte, spætmejse og bogfinke.
Den folkelige fugletælling kan i det små være med til at give ny viden om for eksempel havernes aktuelle status som levested for danske fugle.
Der er rundt regnet 1,6 millioner haver i Danmark. Havernes samlede areal svarer til cirka to gange Bornholm.
DOF har tidligere skønnet, at der er set omkring 120 fuglearter i de danske haver, hvor mindst 83 arter er fundet ynglende. Omkring 40 af havernes mange fuglearter er almindelige og udbredte over det meste af landet.
Den store Vinterfugletælling kan også være med til at gøre danskerne i stand til at se forskel på de mange arter, der kan ses i haverne. Der findes fotos af fuglearterne på hjemmesiderne www.dof.dk og www.obsnatur.dk.
Her kan man hurtigt lære at kende forskel på en træløber og en spætmejse for eksempel. Mange mennesker kalder spætmejsen for en træløber, hvis de ser den pile af sted på en træstamme. Men det er kun spætmejsen, der kan løbe med hovedet ned ad på stammen. Træløberen bevæger sig kun opad.
De bedste danske haver har en tæthed af fugle, der svarer til de mest fuglerige naturskove.
Generelt er haverne med deres store variation i vegetationen vigtige levesteder for fugle. Som haveejer kan man generelt få et indtryk af naturkvaliteten i sin have, hvis man formår at have sumpmejser og spætmejser som faste beboere.
De to arter er med til at bevise, at en have huser gamle træer og måske også ligger nær fugtige arealer, der ofte er fuglerige.
Den store vinterfugletælling i regi af Obsnatur.dk vil vare til og med søndag 13. februar.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 00.
Jørn Lennart Larsen, biolog, tlf. 33 28 38 24 (direkte).
Mobil: 22 32 78 72.
Tilsvarende tællinger fra de seneste vintre har resulteret i op imod 100.000 indrapporteringer af fugle fra danske haver.
Der var dage, da flere end 50.000 fugle blev tastet ind på hjemmesiden OBSnatur.dk, og skovspurven har været de senere års mest observerede fugl i de danske haver, mens grønirisken og musvitten er kommet ind på de næste pladser.
OBSnatur er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Verdensnaturfonden (WWF), Friluftsrådet og ConDidact.
- Den store Vinterfugletælling er med til at sætte fokus på glæden og nærheden ved at opleve fuglene. Man bliver mere opmærksom på fuglene i sit nabolag, når man bliver opfordret til at rapportere, hvad man oplever. Men den landsdækkende, folkelige fugletælling giver ikke kun engagementet et løft, den kan også give et fingerpeg om vores almindelige fuglearters aktuelle forekomst i byer og haver, siger Jørn Lennart Larsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Fra engelske havefugletællinger er det kendt, at bøgens frøsætning kan være en afgørende faktor for antallet af fugle i haver og byer.
Når bøgene sætter mange frø, bog, er fuglene tilbøjelige til at blive i skovene, selv i den hårde vintertid, for så er der mad nok der. Men når bogen svigter, fattes fuglene føde, og så har de en større tilbøjelighed til ud på vinteren at opsøge foderbrætterne.
Også i frosthårde vintre med megen sne, som det nu er tilfældet for andet år i træk, har skovfuglene en tendens til også at blive havefugle. Det er arter som skovskade, ringdue, musvit, sortmejse, stor flagspætte, spætmejse og bogfinke.
Den folkelige fugletælling kan i det små være med til at give ny viden om for eksempel havernes aktuelle status som levested for danske fugle.
Der er rundt regnet 1,6 millioner haver i Danmark. Havernes samlede areal svarer til cirka to gange Bornholm.
DOF har tidligere skønnet, at der er set omkring 120 fuglearter i de danske haver, hvor mindst 83 arter er fundet ynglende. Omkring 40 af havernes mange fuglearter er almindelige og udbredte over det meste af landet.
Den store Vinterfugletælling kan også være med til at gøre danskerne i stand til at se forskel på de mange arter, der kan ses i haverne. Der findes fotos af fuglearterne på hjemmesiderne www.dof.dk og www.obsnatur.dk.
Her kan man hurtigt lære at kende forskel på en træløber og en spætmejse for eksempel. Mange mennesker kalder spætmejsen for en træløber, hvis de ser den pile af sted på en træstamme. Men det er kun spætmejsen, der kan løbe med hovedet ned ad på stammen. Træløberen bevæger sig kun opad.
De bedste danske haver har en tæthed af fugle, der svarer til de mest fuglerige naturskove.
Generelt er haverne med deres store variation i vegetationen vigtige levesteder for fugle. Som haveejer kan man generelt få et indtryk af naturkvaliteten i sin have, hvis man formår at have sumpmejser og spætmejser som faste beboere.
De to arter er med til at bevise, at en have huser gamle træer og måske også ligger nær fugtige arealer, der ofte er fuglerige.
Den store vinterfugletælling i regi af Obsnatur.dk vil vare til og med søndag 13. februar.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF), tlf. 33 28 38 00.
Jørn Lennart Larsen, biolog, tlf. 33 28 38 24 (direkte).
Mobil: 22 32 78 72.
