Kirkeuglerne klarer vinteren på kyllinger og en varieret kost
mandag 17. januar 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I modsætning til den lyssky og kræsne museæder sløruglen, der er på nippet til at uddø i Danmark efter to hårde vintre, klarer den mindre kirkeugle sig tilsyneladende bedre, for den er ingenlunde nogen kostforagter. Den får en håndsrækning i et nationalt projekt, der serverer daggamle kyllinger for de fåtallige og truede små ugler
Jan Skriver
Efter den lange hårde vinter 2009/2010 blev den danske ynglebestand af den blot duestore kirkeugle skønnet til at være et sted mellem 50 og 60 par med sit kerneområde i Himmerland.
Nu er de små ugler midt i den anden hårde vinter i træk, men noget tyder på, at kirkeuglerne langt bedre end de større slørugler er i stand til at overleve sne og kulde i måneder.
- Kirkeuglen klarer vinteren overraskende godt, fordi den er en alsidig jæger, der kan jage både dag og nat. Det betyder for eksempel, at den også kan snuppe en småfugl på et foderbræt. Sløruglen derimod er stort set udelukkende museæder og nattejæger, så den er meget sårbar, når sne og frost varer ved i mange uger og lukker dens spisekamre, siger ornitologen Benny Kristensen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kirkeuglen, hvilket betyder, at han holder et særligt vågent øje med arten og bestandens udvikling i Danmark.
Kun få par kirkeugler forsvandt fra de kendte lokaliteter efter sidste hårde vinter, hvor 9 ud af 10 par slørugler til sammenligning døde, så den danske bestand i dag formentlig blot tæller under 50 par. Benny Kristensen tror derfor, at kirkeuglen vil holde skansen, selv om vinteren også i år er lang og hård.
- Det er ”lige spændende nok” med to hårde vintre i rap, når vi har at gøre med en bestand, der balancerer på randen af at uddø i Danmark. Men først når vinteren er forbi, og ynglesæsonen er i gang, kan vi se, hvor mange kirkeugler, der eventuelt er bukket under, siger Benny Kristensen.
Ud over at samle alle danske data om kirkeuglen er han koordinator i Østjylland i en landsdækkende redningsaktion for de små ugler.
Til og med 2013 er kirkeuglen midtpunkt i en strategi, hvor Naturstyrelsen, Landboforeningen Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og kommunerne Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild i et grønt partnerskab forsøger at redde bestanden fra at uddø. Den akutte førstehjælp til bestanden består i at fodre uglerne med daggamle kyllinger for at øge fuglenes overlevelse og frugtbarhed.
- Fodringen er i 11. time i relation til at redde den danske bestand, men den ser afgjort ud til at virke. Jeg tror dog ikke, at bestanden ”når i mål” og kan klare sig selv, inden projektet rinder ud om tre år. Grundlæggende er det helt afgørende, at kirkeuglens landskab bliver mere rigt på føde, så uglerne kan klare sig selv med en varieret kost af regnorme, småfugle, mus og insekter. Uglernes levesteder skal forbedres blandt andet gennem flere arealer med vedvarende græsning og ved at bruge færre sprøjtegifte i yngleområderne, siger DOF’s artscaretaker.
Vinteren 2010/2011 har dog medført dødsfald af kirkeugler i Danmark, men tabet er indtruffet i en landsdel, der ikke har været kendt som kirkeugleterræn i umindelige tider.
På Als, hvor kirkeuglen har været erklæret uddød siden slutningen af 1960’erne, er der for få uger siden fundet en kirkeugle, der lå død på gulvet i en hestestald.
- At kirkeuglen pludselig indfinder sig i Sønderjylland kan skyldes en strejfende fugl fra Slesvig-Holsten, hvor bestanden i modsætning til i Danmark er i svag fremgang. I kraft af ringmærkning ved vi, at kirkeuglen, der ellers traditionelt har været betragtet som en ubetinget standfugl, er i stand til at strejfe flere hundrede kilometer væk fra dens yngleområder. Så den døde kirkeugle fra Als kan være en fugl fra den nordtyske bestand, der i 2009 talte 149 kendte par, og som var i fremgang også i 2010, siger Klaus Dichmann, der er DOF’s ekspert i ugler.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
Benny Kristensen, DOF’s artscaretaker for kirkeuglen.
Tlf. 40 35 45 16.
www.Qpix.dk
Klaus Dichmann, leder af DOF’s uglegruppe.
Tlf. 74 42 05 52.
www.tytoalba.dk
Nu er de små ugler midt i den anden hårde vinter i træk, men noget tyder på, at kirkeuglerne langt bedre end de større slørugler er i stand til at overleve sne og kulde i måneder.
- Kirkeuglen klarer vinteren overraskende godt, fordi den er en alsidig jæger, der kan jage både dag og nat. Det betyder for eksempel, at den også kan snuppe en småfugl på et foderbræt. Sløruglen derimod er stort set udelukkende museæder og nattejæger, så den er meget sårbar, når sne og frost varer ved i mange uger og lukker dens spisekamre, siger ornitologen Benny Kristensen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kirkeuglen, hvilket betyder, at han holder et særligt vågent øje med arten og bestandens udvikling i Danmark.
Kun få par kirkeugler forsvandt fra de kendte lokaliteter efter sidste hårde vinter, hvor 9 ud af 10 par slørugler til sammenligning døde, så den danske bestand i dag formentlig blot tæller under 50 par. Benny Kristensen tror derfor, at kirkeuglen vil holde skansen, selv om vinteren også i år er lang og hård.
- Det er ”lige spændende nok” med to hårde vintre i rap, når vi har at gøre med en bestand, der balancerer på randen af at uddø i Danmark. Men først når vinteren er forbi, og ynglesæsonen er i gang, kan vi se, hvor mange kirkeugler, der eventuelt er bukket under, siger Benny Kristensen.
Ud over at samle alle danske data om kirkeuglen er han koordinator i Østjylland i en landsdækkende redningsaktion for de små ugler.
Til og med 2013 er kirkeuglen midtpunkt i en strategi, hvor Naturstyrelsen, Landboforeningen Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Naturfredningsforening (DN) og kommunerne Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild i et grønt partnerskab forsøger at redde bestanden fra at uddø. Den akutte førstehjælp til bestanden består i at fodre uglerne med daggamle kyllinger for at øge fuglenes overlevelse og frugtbarhed.
- Fodringen er i 11. time i relation til at redde den danske bestand, men den ser afgjort ud til at virke. Jeg tror dog ikke, at bestanden ”når i mål” og kan klare sig selv, inden projektet rinder ud om tre år. Grundlæggende er det helt afgørende, at kirkeuglens landskab bliver mere rigt på føde, så uglerne kan klare sig selv med en varieret kost af regnorme, småfugle, mus og insekter. Uglernes levesteder skal forbedres blandt andet gennem flere arealer med vedvarende græsning og ved at bruge færre sprøjtegifte i yngleområderne, siger DOF’s artscaretaker.
Vinteren 2010/2011 har dog medført dødsfald af kirkeugler i Danmark, men tabet er indtruffet i en landsdel, der ikke har været kendt som kirkeugleterræn i umindelige tider.
På Als, hvor kirkeuglen har været erklæret uddød siden slutningen af 1960’erne, er der for få uger siden fundet en kirkeugle, der lå død på gulvet i en hestestald.
- At kirkeuglen pludselig indfinder sig i Sønderjylland kan skyldes en strejfende fugl fra Slesvig-Holsten, hvor bestanden i modsætning til i Danmark er i svag fremgang. I kraft af ringmærkning ved vi, at kirkeuglen, der ellers traditionelt har været betragtet som en ubetinget standfugl, er i stand til at strejfe flere hundrede kilometer væk fra dens yngleområder. Så den døde kirkeugle fra Als kan være en fugl fra den nordtyske bestand, der i 2009 talte 149 kendte par, og som var i fremgang også i 2010, siger Klaus Dichmann, der er DOF’s ekspert i ugler.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
Benny Kristensen, DOF’s artscaretaker for kirkeuglen.
Tlf. 40 35 45 16.
www.Qpix.dk
Klaus Dichmann, leder af DOF’s uglegruppe.
Tlf. 74 42 05 52.
www.tytoalba.dk
