Lærker i kø for at bebude forårets komme
torsdag 24. februar 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tusinder af sanglærker er fra deres vinterkvarterer i Frankrig og egnene omkring Den engelske Kanal trukket ind over Danmark, og store flokke befinder sig netop nu primært i Sydvestjylland. Kulden har fået forårets første strofe til at trække ud, men den næste mildning vil få lærkesangen til at bryde ud i vilden sky, oplyser DOF
Jan Skriver
Efter tre måneder med sne, frost og is kunne de fleste vist trænge til en sang.
Og den vil komme og stige i styrke med sanglærkerne i løbet af de næste dage og uger, hvis vejret bliver mildere og vinden kommer fra syd og vestlige retninger.
På det seneste er store flokke af sanglærker mange steder ankommet til et dansk landskab præget af sne og frost.
Særligt i den sydvestlige del af Danmark er sanglærker rykket talstærkt ind. I Skjern Enge er der noteret 1.000 sanglærker, og i Fiilsø-området er 2.000 talt, mens Skærbæk ved Ribe kan notere en kæmpemæssig flok på 2.350 forårsklare sanglærker.
Det viser indrapporteringen til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.
Vinde fra syd og sydvest med mildning der skubber vinteren mod nord og øst er i store træk opskriften på et massivt forårstræk af sanglærker.
Går vinden på ny i nord og øst, så frost og sne vender tilbage, vil forårstrækket i større eller mindre grad stoppe for en stund.
- For sanglærkerne er trækket om foråret en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først.
Derfor er de klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal og Frankrig, straks vejret tillader det, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I 2005 oplevede vi for eksempel et tidligt træk af sanglærker, der vendte om og foretog et returtræk mod sydvest i februar, fordi kulden og sneen kom tilbage. Det er mere sneen end kulden, der er fuglenes problem. Sneen dækker nemlig lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til, siger Michael Fink.
Det barske vejrlig med omslag fra frost til tø og tilbage igen koster næppe lærkedødsfald af betydning.
- Vejrtrækfugle som sanglærker, viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året kan de så at sige bølge frem og tilbage i takt med kuldeperioder og mildninger. Vekslende vintervejr er en helt naturlig del af livet for disse fugle, siger Michael Fink.
Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,4 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af de seneste tre årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.
På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl. Solsorten og bogfinken er de førende på listen over talrige fugle i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Og den vil komme og stige i styrke med sanglærkerne i løbet af de næste dage og uger, hvis vejret bliver mildere og vinden kommer fra syd og vestlige retninger.
På det seneste er store flokke af sanglærker mange steder ankommet til et dansk landskab præget af sne og frost.
Særligt i den sydvestlige del af Danmark er sanglærker rykket talstærkt ind. I Skjern Enge er der noteret 1.000 sanglærker, og i Fiilsø-området er 2.000 talt, mens Skærbæk ved Ribe kan notere en kæmpemæssig flok på 2.350 forårsklare sanglærker.
Det viser indrapporteringen til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.
Vinde fra syd og sydvest med mildning der skubber vinteren mod nord og øst er i store træk opskriften på et massivt forårstræk af sanglærker.
Går vinden på ny i nord og øst, så frost og sne vender tilbage, vil forårstrækket i større eller mindre grad stoppe for en stund.
- For sanglærkerne er trækket om foråret en slags konkurrence i at nå de bedste territorier først.
Derfor er de klar til at rykke ind i landet fra deres vinterterræner i egnene omkring Den engelske Kanal og Frankrig, straks vejret tillader det, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Når sanglærkerne tager en chance på trækket, må de også være klar til at rykke tilbage, hvis vejret er imod dem. I 2005 oplevede vi for eksempel et tidligt træk af sanglærker, der vendte om og foretog et returtræk mod sydvest i februar, fordi kulden og sneen kom tilbage. Det er mere sneen end kulden, der er fuglenes problem. Sneen dækker nemlig lærkernes føde på de stubmarker og enge, hvor de holder til, siger Michael Fink.
Det barske vejrlig med omslag fra frost til tø og tilbage igen koster næppe lærkedødsfald af betydning.
- Vejrtrækfugle som sanglærker, viber og stære er tilpasset denne måde at trække på. Først på året kan de så at sige bølge frem og tilbage i takt med kuldeperioder og mildninger. Vekslende vintervejr er en helt naturlig del af livet for disse fugle, siger Michael Fink.
Den danske bestand af sanglærker vurderes til at ligge i nabolaget af 1,4 millioner par. Bestanden af lærker er blevet halveret i løbet af de seneste tre årtier. Ikke på grund af vintervejr, men fordi lærkerne har svært ved at finde sig til rette i et alt for intensivt dyrket landbrugsland, hvor der bruges sprøjtegifte.
På trods af bestandsnedgangen er sanglærken Danmarks tredje mest almindelige fugl. Solsorten og bogfinken er de førende på listen over talrige fugle i Danmark.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
