Mørke udsigter for hvid solsort
onsdag 2. marts 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En snehvid solsort holder til i haver i udkanten af Hareskoven, hvor det snart kan blive ulvetider for den lysende hvide fugl. Efter vintermåneder, hvor den har været godt camoufleret, vil den blive et yderst synligt bytte for spurvehøge, når det grønnes
Jan Skriver
Vinterens sne har været en allieret for den hvide solsort, som længe har holdt til i haver i udkanten af Hareskoven ved Hareskovby syd for Furesø nordvest for København.
Den har været godt camoufleret, og trods alle odds har den hvide drossel klaret at overleve i et terræn, hvor både spurvehøge og duehøge er daglige faktorer på fjendefronten.
- Jeg ser den hvide solsort næsten hver dag. Forleden var den i selskab med seks sorte artsfæller. Jeg har set duehøgen flyve over naboens have, men indtil videre klarer vores hvide drossel sig fint, siger Hanne Juel, der har fotograferet den snehvide solsort.
Hun påpeger, at der ikke er tale om en albino i klassisk forstand, for droslen ved Hareskoven har mørke øjne, nister af mørkt på halen og gult næb.
En albino er altid 100 procent renhvid og har røde øjne og afblegede lyserøde ben og næb. Den hvide solsorts gule næb fortæller, at der er tale om en han.
Det er sjældent at se hvide solsorte i naturen, fordi de i kraft af deres synlighed er langt mere udsatte for rovfugle end normalt farvede artsfæller.
I fagsproget vil man kalde den hvide solsort fra Hareskovby for en leucistisk fugl.
Leucistiske fugle mangler melaniner, farvestoffer, i deres fjerdragt eller dele af den, men ikke i hele kroppen, som albinoer gør.
Man kan ikke være delvist albino. Enten er man det, eller også er man det ikke.
Den hvide solsort er heldig med kun at være leucistisk og ikke albinistisk, for klassiske albinoer er næsten altid svagelige. De ser dårligt, og deres fjer går let i stykker.
Desuden er der hos større fugle en tendens til, at albinoer i mere eller mindre udpræget grad bliver udstødte, fordi de skiller sig ud.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
Den har været godt camoufleret, og trods alle odds har den hvide drossel klaret at overleve i et terræn, hvor både spurvehøge og duehøge er daglige faktorer på fjendefronten.
- Jeg ser den hvide solsort næsten hver dag. Forleden var den i selskab med seks sorte artsfæller. Jeg har set duehøgen flyve over naboens have, men indtil videre klarer vores hvide drossel sig fint, siger Hanne Juel, der har fotograferet den snehvide solsort.
Hun påpeger, at der ikke er tale om en albino i klassisk forstand, for droslen ved Hareskoven har mørke øjne, nister af mørkt på halen og gult næb.
En albino er altid 100 procent renhvid og har røde øjne og afblegede lyserøde ben og næb. Den hvide solsorts gule næb fortæller, at der er tale om en han.
Det er sjældent at se hvide solsorte i naturen, fordi de i kraft af deres synlighed er langt mere udsatte for rovfugle end normalt farvede artsfæller.
I fagsproget vil man kalde den hvide solsort fra Hareskovby for en leucistisk fugl.
Leucistiske fugle mangler melaniner, farvestoffer, i deres fjerdragt eller dele af den, men ikke i hele kroppen, som albinoer gør.
Man kan ikke være delvist albino. Enten er man det, eller også er man det ikke.
Den hvide solsort er heldig med kun at være leucistisk og ikke albinistisk, for klassiske albinoer er næsten altid svagelige. De ser dårligt, og deres fjer går let i stykker.
Desuden er der hos større fugle en tendens til, at albinoer i mere eller mindre udpræget grad bliver udstødte, fordi de skiller sig ud.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
tlf. 33 28 38 00.
