Forår med færre stære
torsdag 10. marts 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Milde vinde blæser over Danmark i disse dage, og med dem ankommer i tusindvis af stære for at etablere sig. Men siden 1976 er antallet af ynglende danske stære halveret. Engang ynglede over en million par i Danmark, nu er bestanden på cirka 500.000 ynglepar. Stæren mangler græsarealer med sin foretrukne føde: larver og orme. Desuden er mange stære husvilde
Jan Skriver
Foråret er kommet, og stæren er fulgt med de milde vinde efter at have holdt vinter i Frankrig og egnene omkring Den engelske Kanal.
Men selv om de kåde og kækt syngende stære lyder som et jubelkor, så er der færre stemmer i koret, end der var engang.
Folkesangeren fra stærekassen har i løbet af de seneste 35 år fået tildelt en mindre og mindre scene at optræde på i den danske natur. Bestanden af stære er cirka halveret fra 1976 og frem til i dag.
- Vi kan dokumentere tilbagegangen i kraft af vores såkaldte punkttællinger, som erfarne ornitologer hvert år gennemfører på samme rute på samme årstid. Tallene fra disse tællinger på i alt 350 ruter jævnt fordelt over Danmark dokumenterer, at stæren de seneste 30 år er gået tilbage med i gennemsnit 2 procent om året. Hvis tendensen fortsætter, vil der altså være 2 stære færre til næste år i den flok på 100 fugle, man ser en af de kommende dage, siger Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening(DOF).
DOF's punkttællinger er beregnet til at følge udviklingen i bestandene for de mest almindelige fugle. Ofte er disse tællinger den eneste viden, vi har om almindelige arter som for eksempel gråspurven, bogfinken, solsorten og stæren.
- Tilbagegangen i stærebestanden hænger efter alt at dømme sammen med den kendsgerning, at der er blevet færre græsarealer i landbrugslandet og dermed mindre føde til stærene og deres unger.
For få årtier siden var der kreaturafgræssede områder omkring de fleste gårde og landsbyer. Her var masser af føde til stærene. I dag vokser der korn helt op til bygninger og byer. Og stærene, der lever af stankelbenlarver, orme, snegle og insekter, kan ikke finde føde på kornmarkerne, siger Henning Heldbjerg.
Det stigende areal med byområder begunstiger sikkert heller ikke stæren, og i byerne må den søge sin føde på græsplæner i parker og på fodboldbaner.
- Man ser tit skarer af stære afsøge fodboldbaner for spiseligt. Ofte leder fuglene efter stankelbenlarver. Flere steder i landet drager man nytte af stærene ved at sætte redekasser op nær stadions. Når fuglene flytter ind i kasserne nær fodboldbanerne, spiller de en vigtig rolle som biologiske skadedyrsbekæmpere, siger Henning Heldbjerg.
Biologen slår fast, at stæren er afhængig af et passende antal redesteder, men den er i mange tilfælde blevet husvild.
- Stæren yngler naturligt i huller og sprækker i træer og bygninger. Noget tyder på, at der er blevet færre steder, hvor stæren kan komme ind og stifte bo. Ofte tager stæren straks imod tilbuddet, hvis man sætter en redekasse op. Alle mennesker kan give stæren en håndsrækning i form af en redekasse. Hvis der i nabolaget af kassen er føde nok til en stære-familie, vil der straks ske en indflytning og da har man underholdning og sang til det meste af foråret, siger Henning Heldbjerg.
Det er netop nu, at kassen skal op, hvis stæren skal have gavn af den i år.
Stæren er i tilbagegang i Nordeuropa og Vesteuropa, hvorimod den har det bedre i Østeuropa.
Hverken på europæisk eller globalt plan er der dog grund til at frygte, at den forsvinder. I Europa skønnes der at yngle mellem 23 og 56 millioner par stære.
Den europæiske stær er indført til Australien, New Zealand og Nordamerika, og her lever bestande på mange millioner par.
Køb stærekasse hos Naturbutikken
Eller byg din stærekasse selv
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog,
Tlf. 33 28 38 33 (Direkte)
Men selv om de kåde og kækt syngende stære lyder som et jubelkor, så er der færre stemmer i koret, end der var engang.
Folkesangeren fra stærekassen har i løbet af de seneste 35 år fået tildelt en mindre og mindre scene at optræde på i den danske natur. Bestanden af stære er cirka halveret fra 1976 og frem til i dag.
- Vi kan dokumentere tilbagegangen i kraft af vores såkaldte punkttællinger, som erfarne ornitologer hvert år gennemfører på samme rute på samme årstid. Tallene fra disse tællinger på i alt 350 ruter jævnt fordelt over Danmark dokumenterer, at stæren de seneste 30 år er gået tilbage med i gennemsnit 2 procent om året. Hvis tendensen fortsætter, vil der altså være 2 stære færre til næste år i den flok på 100 fugle, man ser en af de kommende dage, siger Henning Heldbjerg, biolog i Dansk Ornitologisk Forening(DOF).
DOF's punkttællinger er beregnet til at følge udviklingen i bestandene for de mest almindelige fugle. Ofte er disse tællinger den eneste viden, vi har om almindelige arter som for eksempel gråspurven, bogfinken, solsorten og stæren.
- Tilbagegangen i stærebestanden hænger efter alt at dømme sammen med den kendsgerning, at der er blevet færre græsarealer i landbrugslandet og dermed mindre føde til stærene og deres unger.
For få årtier siden var der kreaturafgræssede områder omkring de fleste gårde og landsbyer. Her var masser af føde til stærene. I dag vokser der korn helt op til bygninger og byer. Og stærene, der lever af stankelbenlarver, orme, snegle og insekter, kan ikke finde føde på kornmarkerne, siger Henning Heldbjerg.
Det stigende areal med byområder begunstiger sikkert heller ikke stæren, og i byerne må den søge sin føde på græsplæner i parker og på fodboldbaner.
- Man ser tit skarer af stære afsøge fodboldbaner for spiseligt. Ofte leder fuglene efter stankelbenlarver. Flere steder i landet drager man nytte af stærene ved at sætte redekasser op nær stadions. Når fuglene flytter ind i kasserne nær fodboldbanerne, spiller de en vigtig rolle som biologiske skadedyrsbekæmpere, siger Henning Heldbjerg.
Biologen slår fast, at stæren er afhængig af et passende antal redesteder, men den er i mange tilfælde blevet husvild.
- Stæren yngler naturligt i huller og sprækker i træer og bygninger. Noget tyder på, at der er blevet færre steder, hvor stæren kan komme ind og stifte bo. Ofte tager stæren straks imod tilbuddet, hvis man sætter en redekasse op. Alle mennesker kan give stæren en håndsrækning i form af en redekasse. Hvis der i nabolaget af kassen er føde nok til en stære-familie, vil der straks ske en indflytning og da har man underholdning og sang til det meste af foråret, siger Henning Heldbjerg.
Det er netop nu, at kassen skal op, hvis stæren skal have gavn af den i år.
Stæren er i tilbagegang i Nordeuropa og Vesteuropa, hvorimod den har det bedre i Østeuropa.
Hverken på europæisk eller globalt plan er der dog grund til at frygte, at den forsvinder. I Europa skønnes der at yngle mellem 23 og 56 millioner par stære.
Den europæiske stær er indført til Australien, New Zealand og Nordamerika, og her lever bestande på mange millioner par.
Køb stærekasse hos Naturbutikken
Eller byg din stærekasse selv
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog,
Tlf. 33 28 38 33 (Direkte)
