Duehøge husvilde efter januar-orkanen
tirsdag 26. april 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mange rovfugle mistede deres bedste redetræer under orkanen 8. januar, der medførte kaos i skovens dybe stille ro. Det har tvunget de store fugle til at flytte ind på ynglesteder, der kun er de næstbedste adresser. Derfor er der udsigt til en dårlig ynglesæson for duehøgen
Jan Skriver
Store dele af den jyske og i mindre grad nordsjællandske bestand af duehøge vil få færre unger på vingerne i år sammenlignet med de senere år.
Mange af rovfugle-parrene i disse egne, der blev hårdest ramt af stormfald under orkanen 8. januar, har af bitter nød været tvunget til at skifte redetræ, fordi vinden væltede deres gode, gamle adresse nær toppen af 15-20 meter høje træer.
De sky rovfugle må derfor dette forår tage til takke med de næstbedste redesteder, der ligger mere åbent og udsatte for forstyrrelser, end det var tilfældet med de gamle lokaliteter.
Det fortæller Jan Tøttrup Nielsen, der i 30 år har forsket i duehøgen, hvis bestand i Danmark vurderes til cirka 600 par.
Rovfugleeksperten, der er medlem af rovfuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), skønner, at op imod halvdelen af de jyske og nordsjællandske duehøge vil være negativt berørt på grund af stormfaldet i januar.
- Jeg har fulgt omkring 50 redelokaliteter med ynglende duehøge i den nordlige del af Jylland. Dette forår kan jeg konstatere, at cirka halvdelen af "mine" duehøge-par i Vendsyssel har mistet deres redested på grund af januar-orkanen, der var særligt hårde ved mange af de nord- og midtjyske granbevoksninger med 35-50 år på rødderne, altså dem der er modne til hugst. Det er netop i træer af tømmerstørrelse, at duehøgen har sine klassiske redesteder i uforstyrrede partier af skovene. Efter orkanen har duehøgene måttet tage til takke med redetræer i skovenes udkantsområder, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Rovfugle-eksperten spår, at der er udsigt til stridigheder duehøge-familier imellem på grund af færre optimale redesteder. Men der vil også være øget konkurrence på mange skoves boligmarkeder blandt ravne, musvåger og røde glenter, der alle yngler i høje træer.
- Stormfaldet bevirker, at duehøgene indbyrdes må strides om de redesteder, som er tilbage. At nabo-idyllen på mange måder er spoleret på grund af den øgede efterspørgsel efter egnede redetræer, vil indvirke negativt på ynglesuccesen, så duehøgene vil få færre unger. Der kan også blive kamp mellem ravne og duehøge, fordi de to arter vælger stort set de samme redetræer. Generelt vil bestandene af mange af vores store vingefang være påvirket i negativ retning af stormfaldet i januar, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Læs mere om duehøgen her.
Mange af rovfugle-parrene i disse egne, der blev hårdest ramt af stormfald under orkanen 8. januar, har af bitter nød været tvunget til at skifte redetræ, fordi vinden væltede deres gode, gamle adresse nær toppen af 15-20 meter høje træer.
De sky rovfugle må derfor dette forår tage til takke med de næstbedste redesteder, der ligger mere åbent og udsatte for forstyrrelser, end det var tilfældet med de gamle lokaliteter.
Det fortæller Jan Tøttrup Nielsen, der i 30 år har forsket i duehøgen, hvis bestand i Danmark vurderes til cirka 600 par.
Rovfugleeksperten, der er medlem af rovfuglegruppen i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), skønner, at op imod halvdelen af de jyske og nordsjællandske duehøge vil være negativt berørt på grund af stormfaldet i januar.
- Jeg har fulgt omkring 50 redelokaliteter med ynglende duehøge i den nordlige del af Jylland. Dette forår kan jeg konstatere, at cirka halvdelen af "mine" duehøge-par i Vendsyssel har mistet deres redested på grund af januar-orkanen, der var særligt hårde ved mange af de nord- og midtjyske granbevoksninger med 35-50 år på rødderne, altså dem der er modne til hugst. Det er netop i træer af tømmerstørrelse, at duehøgen har sine klassiske redesteder i uforstyrrede partier af skovene. Efter orkanen har duehøgene måttet tage til takke med redetræer i skovenes udkantsområder, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Rovfugle-eksperten spår, at der er udsigt til stridigheder duehøge-familier imellem på grund af færre optimale redesteder. Men der vil også være øget konkurrence på mange skoves boligmarkeder blandt ravne, musvåger og røde glenter, der alle yngler i høje træer.
- Stormfaldet bevirker, at duehøgene indbyrdes må strides om de redesteder, som er tilbage. At nabo-idyllen på mange måder er spoleret på grund af den øgede efterspørgsel efter egnede redetræer, vil indvirke negativt på ynglesuccesen, så duehøgene vil få færre unger. Der kan også blive kamp mellem ravne og duehøge, fordi de to arter vælger stort set de samme redetræer. Generelt vil bestandene af mange af vores store vingefang være påvirket i negativ retning af stormfaldet i januar, siger Jan Tøttrup Nielsen.
Læs mere om duehøgen her.
