Byens måger og byens borgere på kollisionskurs
tirsdag 17. maj 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et stigende antal stormmåger og sølvmåger flytter fra kystnaturens små øer og holme til byerne, hvor de bygger rede på flade tage. Det får flere danskere til at bede om lov til at bekæmpe fuglene
Jan Skriver
Naturstyrelsen får i disse uger et støt stigende antal henvendelser fra danskere, som oplever ynglende stormmåger og sølvmåger i byerne som et problem.
Alene i den vestlige del af Vestsjælland har der de seneste uger været mere end en halv snes tilfælde af konflikter mellem måger og mennesker.
- Tendensen til flere bymåger er stigende, mens tolerancen over for fuglene helt klart er faldende. Jeg vil tro, at vi på landsplan dette forår har fået flere end 100 henvendelser fra borgere, som beder os om lov til at regulere de store måger, der er ved at bygge rede og lægge æg på flade tage af beboelser, institutioner eller industribygninger, siger Hans Henrik Erhardi, der er Naturstyrelsens vildtkonsulent i Vestsjælland.
Han vil efter ynglesæsonen dette forår forsøge at skaffe sig et nationalt overblik over problematikken med ynglende måger i byerne.
Vildtforvaltningsrådet har til sit møde i september bedt om at få en status og en generel orientering om reguleringer efter vildtskader.
- Alene dette forår har jeg med afsæt i vildtskadebekendtgørelsen givet en snes tilladelser til at regulere store måger i byer.
Vi forlanger altid, at borgere, kommuner, virksomheder eller institutioner, som beder om lov til at skyde måger, forinden har gjort en indsats for at forebygge fuglene i at yngle på bygningerne. Det kan enten være i form af skræmmeforanstaltninger eller afskærmninger, der forhindrer fuglene i at bygge rede, siger Hans Henrik Erhardi.
Vildtkonsulenten påpeger, at måger nu engang hører naturligt til i kystnaturen, man kan ikke bede dem om at vende om ved bygrænsen.
- I praksis er det umuligt at forhindre stormmåger og sølvmåger i at flytte til byen. Jeg tror, at vi nu oplever bestande af måger, som i generationer har ynglet på byens flade tage, fordi de her er i større sikkerhed mod rovdyr, end de er i den kystnatur, hvor de hører hjemme.
Det vil sige, at de i byerne ofte har større succes med deres æg og unger, end de har på øer og holme. På den baggrund kan vi forvente et stigende antal problemer med konflikter mellem mennesker og måger, siger vildtkonsulenten.
Hans Henrik Erhardi oplyser, at folk, der klager over måger, har to vinkler på problematikken. Mange mennesker synes, at mågernes kald, som klagerne i regler kalder skrig, er larmende og generende. Desuden er det et problem, at mågerne ofte bliver aggressive og styrtdykker efter folk, når fuglene får unger. Alt sammen såre naturligt, men upraktisk hvis det sker ved en børnehave eller på et sygehus, påpeger vildtkonsulenten.
- Jeg har et eksempel, hvor der var børn, som ikke turde gå ud på legepladsen, fordi de store måger dykkede efter dem, når de ville forsvare deres unger. Vi kan måske overveje, om det kan være en løsning nogle steder at lade grundejere pensle mågernes æg med paraffinolie. Den strategi med olie bruger vi, når vi regulerer visse skarvkolonier. Det betyder, at mågerne ruger hele ynglesæsonen, men at de ikke får noget ud af anstrengelserne, fordi olien på æggene stopper tilførslen af ilt til blommen. Hvis man nøjes med at skræmme mågerne væk, flytter de bare over på naboens tag, og så er vi lige vidt, siger Hans Henrik Erhardi.
Alene i den vestlige del af Vestsjælland har der de seneste uger været mere end en halv snes tilfælde af konflikter mellem måger og mennesker.
- Tendensen til flere bymåger er stigende, mens tolerancen over for fuglene helt klart er faldende. Jeg vil tro, at vi på landsplan dette forår har fået flere end 100 henvendelser fra borgere, som beder os om lov til at regulere de store måger, der er ved at bygge rede og lægge æg på flade tage af beboelser, institutioner eller industribygninger, siger Hans Henrik Erhardi, der er Naturstyrelsens vildtkonsulent i Vestsjælland.
Han vil efter ynglesæsonen dette forår forsøge at skaffe sig et nationalt overblik over problematikken med ynglende måger i byerne.
Vildtforvaltningsrådet har til sit møde i september bedt om at få en status og en generel orientering om reguleringer efter vildtskader.
- Alene dette forår har jeg med afsæt i vildtskadebekendtgørelsen givet en snes tilladelser til at regulere store måger i byer.
Vi forlanger altid, at borgere, kommuner, virksomheder eller institutioner, som beder om lov til at skyde måger, forinden har gjort en indsats for at forebygge fuglene i at yngle på bygningerne. Det kan enten være i form af skræmmeforanstaltninger eller afskærmninger, der forhindrer fuglene i at bygge rede, siger Hans Henrik Erhardi.
Vildtkonsulenten påpeger, at måger nu engang hører naturligt til i kystnaturen, man kan ikke bede dem om at vende om ved bygrænsen.
- I praksis er det umuligt at forhindre stormmåger og sølvmåger i at flytte til byen. Jeg tror, at vi nu oplever bestande af måger, som i generationer har ynglet på byens flade tage, fordi de her er i større sikkerhed mod rovdyr, end de er i den kystnatur, hvor de hører hjemme.
Det vil sige, at de i byerne ofte har større succes med deres æg og unger, end de har på øer og holme. På den baggrund kan vi forvente et stigende antal problemer med konflikter mellem mennesker og måger, siger vildtkonsulenten.
Hans Henrik Erhardi oplyser, at folk, der klager over måger, har to vinkler på problematikken. Mange mennesker synes, at mågernes kald, som klagerne i regler kalder skrig, er larmende og generende. Desuden er det et problem, at mågerne ofte bliver aggressive og styrtdykker efter folk, når fuglene får unger. Alt sammen såre naturligt, men upraktisk hvis det sker ved en børnehave eller på et sygehus, påpeger vildtkonsulenten.
- Jeg har et eksempel, hvor der var børn, som ikke turde gå ud på legepladsen, fordi de store måger dykkede efter dem, når de ville forsvare deres unger. Vi kan måske overveje, om det kan være en løsning nogle steder at lade grundejere pensle mågernes æg med paraffinolie. Den strategi med olie bruger vi, når vi regulerer visse skarvkolonier. Det betyder, at mågerne ruger hele ynglesæsonen, men at de ikke får noget ud af anstrengelserne, fordi olien på æggene stopper tilførslen af ilt til blommen. Hvis man nøjes med at skræmme mågerne væk, flytter de bare over på naboens tag, og så er vi lige vidt, siger Hans Henrik Erhardi.
