Fuglenes oase bag diget
onsdag 18. maj 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sneum Digesø få kilometer syd for Esbjerg har udviklet sig til et af Danmarks bedste fugleområder med store antal af ynglefugle og et galleri af gæstende trækfugle, der tiltrækker fugleinteresserede fra hele landet
Jan Skriver
En af Danmarks største kolonier på flere end 5.000 par hættemåger yngler på øerne i Sneum Digesø. Som krydderier i mylderet af talrige måger er 5 par af den sjældne sorthovedet måge flyttet ind. Der er tale om Danmarks største forekomst af denne sydlige art, der tilsyneladende har fået dansk fodfæste.
Og nu er også splitternen ved at etablere sig i det menneskeskabte søområde, der trods sin beskedne størrelse på 56 hektar – det svarer cirka til 112 fodboldbaner - har udviklet sig til en af de rigeste fuglelokaliteter i det danske landskab.
Flere end 250 fuglearter er registreret på de cirka 20 hektar vandflade, der udgør selve Sneum Digesø, og de tilstødende enge på omkring 36 hektar.
- Digesøens ynglefugle har nydt godt af isvinteren, der har gjort det muligt at slå vegetationen på øerne i søen, som var isdækket i mange uger. Det er nødvendigt med kort vegetation, hvis man ønsker store kolonier af måger og terner på småøer. Hvis et område gror til i hyldebuske og piletræer, forringer det fuglerigdommen, siger biologen og ornitologen John Frikke, der har fulgt fuglelivets udvikling i digesøen siden dens etablering.
I dette forår er det 20 år siden, at de første spadestik til søen blev taget. Spadestik er nu så lidt og beskedent sagt, for det var gravkøer, der i årene herefter blev sluppet løs i området, da der skulle graves store mængder af klæg ud til en forstærkning af diget på kanten af Vadehavet.
Søen blev født ud af klæggravningen, dog ikke som et tilfældigt hul i jorden, men som en specialdesignet lavvandet fuglevenlig sø med bugtede bredder og vige og med fugleøer.
Digesøen er skabt i et samarbejde mellem det tidligere Ribe Amt, Kystdirektoratet og Darum-Tjæreborg Digelag. I dag er Esbjerg Kommune naturmyndighed for området.
- Sneum Digesø har haft sin nuværende form siden 1995, og siden da har den udviklet sig til et af Danmarks bedste yngleterræner for kystfugle. Svømmeænder som skeænder og atlingænder yngler årligt i søen, der måske også kan få pibeanden som ynglefugl. Bestanden af grågæs vokser år for år, og er i dag på godt en snes par. Sortterner og dværgterner raster i pæne antal i Sneum Digesø og hvem ved, om de vil slå sig ned og etablere sig. Jeg tror også på, at vi med lidt held kan få en stærkt truet dansk ynglefugl som sandternen til at yngle i ly af hættemågerne. I hvert fald har der været sandterner forbi digesøen dette forår, siger John Frikke.
Der holder også et stigende antal knopsvaner til i digesøen i længere og længere tid. Da nationalfuglen er en inkarneret vegetar, der henter sine livretter på bunden af planterige vandområder, viser dens tilstedeværelse, at plantelivet er inde i en god udvikling i Sneum Digesø.
Biolog John Frikke påpeger, at det af hensyn til det varierede fugleliv med hættemåger, sjældne terner, svømmeænder, gæs og vadefugle er helt afgørende at have kreaturer på sommergræsning omkring søens vandflade. Desuden skal vegetationen på fugleøerne slås mekanisk med jævne mellemrum, hvis ikke vinterens isdække har barberet plantedækket ned. Det er også nødvendigt at holde et vågent øje med rovdyr som ræve og mink.
- Ynglefuglene har i perioder været plaget af mink, men der er blevet fanget en del af disse invasive nordamerikanske rovdyr i fælder, så nu er der bedre styr på denne trussel mod fuglekolonierne, siger John Frikke, der kalder Sneum Digesø et af de bedste besøgte danske fugleområder i forhold til sin beskedne størrelse.
I løbet af en weekend med godt vejr kan flere hundrede mennesker lægge vejen forbi søen bag diget ved Darum. Somme tider kommer havørnen forbi for at jage, og så vanker der for publikum en oplevelse for livet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
John Frikke.
Tlf. 76 56 66 66.
Mobil: 20 42 62 65.
Og nu er også splitternen ved at etablere sig i det menneskeskabte søområde, der trods sin beskedne størrelse på 56 hektar – det svarer cirka til 112 fodboldbaner - har udviklet sig til en af de rigeste fuglelokaliteter i det danske landskab.
Flere end 250 fuglearter er registreret på de cirka 20 hektar vandflade, der udgør selve Sneum Digesø, og de tilstødende enge på omkring 36 hektar.
- Digesøens ynglefugle har nydt godt af isvinteren, der har gjort det muligt at slå vegetationen på øerne i søen, som var isdækket i mange uger. Det er nødvendigt med kort vegetation, hvis man ønsker store kolonier af måger og terner på småøer. Hvis et område gror til i hyldebuske og piletræer, forringer det fuglerigdommen, siger biologen og ornitologen John Frikke, der har fulgt fuglelivets udvikling i digesøen siden dens etablering.
I dette forår er det 20 år siden, at de første spadestik til søen blev taget. Spadestik er nu så lidt og beskedent sagt, for det var gravkøer, der i årene herefter blev sluppet løs i området, da der skulle graves store mængder af klæg ud til en forstærkning af diget på kanten af Vadehavet.
Søen blev født ud af klæggravningen, dog ikke som et tilfældigt hul i jorden, men som en specialdesignet lavvandet fuglevenlig sø med bugtede bredder og vige og med fugleøer.
Digesøen er skabt i et samarbejde mellem det tidligere Ribe Amt, Kystdirektoratet og Darum-Tjæreborg Digelag. I dag er Esbjerg Kommune naturmyndighed for området.
- Sneum Digesø har haft sin nuværende form siden 1995, og siden da har den udviklet sig til et af Danmarks bedste yngleterræner for kystfugle. Svømmeænder som skeænder og atlingænder yngler årligt i søen, der måske også kan få pibeanden som ynglefugl. Bestanden af grågæs vokser år for år, og er i dag på godt en snes par. Sortterner og dværgterner raster i pæne antal i Sneum Digesø og hvem ved, om de vil slå sig ned og etablere sig. Jeg tror også på, at vi med lidt held kan få en stærkt truet dansk ynglefugl som sandternen til at yngle i ly af hættemågerne. I hvert fald har der været sandterner forbi digesøen dette forår, siger John Frikke.
Der holder også et stigende antal knopsvaner til i digesøen i længere og længere tid. Da nationalfuglen er en inkarneret vegetar, der henter sine livretter på bunden af planterige vandområder, viser dens tilstedeværelse, at plantelivet er inde i en god udvikling i Sneum Digesø.
Biolog John Frikke påpeger, at det af hensyn til det varierede fugleliv med hættemåger, sjældne terner, svømmeænder, gæs og vadefugle er helt afgørende at have kreaturer på sommergræsning omkring søens vandflade. Desuden skal vegetationen på fugleøerne slås mekanisk med jævne mellemrum, hvis ikke vinterens isdække har barberet plantedækket ned. Det er også nødvendigt at holde et vågent øje med rovdyr som ræve og mink.
- Ynglefuglene har i perioder været plaget af mink, men der er blevet fanget en del af disse invasive nordamerikanske rovdyr i fælder, så nu er der bedre styr på denne trussel mod fuglekolonierne, siger John Frikke, der kalder Sneum Digesø et af de bedste besøgte danske fugleområder i forhold til sin beskedne størrelse.
I løbet af en weekend med godt vejr kan flere hundrede mennesker lægge vejen forbi søen bag diget ved Darum. Somme tider kommer havørnen forbi for at jage, og så vanker der for publikum en oplevelse for livet.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00
John Frikke.
Tlf. 76 56 66 66.
Mobil: 20 42 62 65.
