Skovspurven går frem, stæren er på retur
mandag 27. juni 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010” sætter Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fokus på den generelle udvikling i bestandene af de mest almindelige danske fugle i 35 år. Undersøgelser fra 22 europæiske lande viser, at der generelt er større tilbagegang end fremgang for fuglearterne i det nordlige Europa, mens bestandene i Østeuropa går frem
Jan Skriver
Der er en pil op ad til skovspurven og hulduen i Danmark, mens tommelfingeren vender ned ad for den danske bestand af bynkefugle og stære.
Det er bare nogle få af de utallige overordnede tendenser i den danske fuglefauna, som rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010”, der netop er udgivet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), ridser op.
Tendenserne i bestandene af de 104 mest almindelige danske ynglefugle og 77 arter af vinterfugle er trukket ud af et kontinuerligt 35 år langt talmateriale, der er resultatet af flere hundrede feltornitologers systematiske punkttællinger overalt i det danske landskab.
Disse tællinger er blandt de ældste fugletællingsprogrammer i Europa, og de bruges både i internationale sammenhænge og nationalt af Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og flere andre parter i Miljøministeriet samt af Danmarks Statistik.
- I kraft af vores årtier lange punkttællinger kan vi give en række fingerpeg om arter, der går frem eller tilbage i vores landskab. Ja, vi kan naturligvis også se hvilke fuglebestande, der er stabile. Vi kan dog ikke alene i kraft af tællingerne påvise, hvorfor en given art vinder frem, mens andre arter går tilbage.
Forklaringerne på fremgange eller tilbagegange skal findes på andre måder, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor han leder overvågningen af de almindelige danske fuglearter.
Det er derfor ikke umiddelbart i kraft af DOF’s punkttællinger muligt at sige, hvorfor skovspurven er en af Danmarks mest succesfulde ynglende småfugle i nyere tid. Den har fordoblet sin danske bestand i løbet af 35 år.
Den danske fremgang for skovspurven er bemærkelsesværdig, fordi arten har markant nedgang i de fleste andre lande i Vesteuropa.
Også hulduen har på den lange bane vundet terræn og er blevet mere almindelig i Danmark siden 1976. Derimod har denne lille, elegante due været på retur mod nord i Skandinavien, fortæller rapporten, der ikke kun viser kurver for de forskellige arters udvikling i Danmark, den tager også Nordeuropa, Østeuropa og Vesteuropa med i sammenhængen. På den måde kan man sammenligne arternes bestandsudvikling på både langt og kort sigt i større geografiske områder.
Sammenlignet med regionerne omkring Danmark har vores natur den største andel af arter, der er i tilbagegang, nemlig hele 47 procent, mens 34 procent af arterne er i fremgang i det danske landskab, og 19 procent er stabile. Østeuropa tegner sig i Europa for den mindste andel af arter i tilbagegang, nemlig 30 procent.
Bynkefuglen er den art, der siden 1976 har haft den største tilbagegang i Danmark. Den er også gået tilbage i Nord- og Vesteuropa, mens den er i fremgang i Østeuropa.
Samme forhold gør sig gældende for stæren, hvis vesteuropæiske bestand på det nærmeste har været i frit fald. I Danmark er stærebestanden mere end halveret i løbet af tre årtier, mens stærebestanden i Østeuropa er i vækst.
Undersøgelser har vist, at en art som stæren trives bedst i ekstensivt udnyttet landbrugsland med mange husdyr på store græsarealer, hvorimod den går tilbage i intensivt dyrkede industrilandbrugsområder med korn og raps, hvor der bruges sprøjtegifte, og hvor dyrene står på stald.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg, direkte 33 28 38 27.
Det er bare nogle få af de utallige overordnede tendenser i den danske fuglefauna, som rapporten ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2010”, der netop er udgivet af Dansk Ornitologisk Forening (DOF), ridser op.
Tendenserne i bestandene af de 104 mest almindelige danske ynglefugle og 77 arter af vinterfugle er trukket ud af et kontinuerligt 35 år langt talmateriale, der er resultatet af flere hundrede feltornitologers systematiske punkttællinger overalt i det danske landskab.
Disse tællinger er blandt de ældste fugletællingsprogrammer i Europa, og de bruges både i internationale sammenhænge og nationalt af Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og flere andre parter i Miljøministeriet samt af Danmarks Statistik.
- I kraft af vores årtier lange punkttællinger kan vi give en række fingerpeg om arter, der går frem eller tilbage i vores landskab. Ja, vi kan naturligvis også se hvilke fuglebestande, der er stabile. Vi kan dog ikke alene i kraft af tællingerne påvise, hvorfor en given art vinder frem, mens andre arter går tilbage.
Forklaringerne på fremgange eller tilbagegange skal findes på andre måder, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), hvor han leder overvågningen af de almindelige danske fuglearter.
Det er derfor ikke umiddelbart i kraft af DOF’s punkttællinger muligt at sige, hvorfor skovspurven er en af Danmarks mest succesfulde ynglende småfugle i nyere tid. Den har fordoblet sin danske bestand i løbet af 35 år.
Den danske fremgang for skovspurven er bemærkelsesværdig, fordi arten har markant nedgang i de fleste andre lande i Vesteuropa.
Også hulduen har på den lange bane vundet terræn og er blevet mere almindelig i Danmark siden 1976. Derimod har denne lille, elegante due været på retur mod nord i Skandinavien, fortæller rapporten, der ikke kun viser kurver for de forskellige arters udvikling i Danmark, den tager også Nordeuropa, Østeuropa og Vesteuropa med i sammenhængen. På den måde kan man sammenligne arternes bestandsudvikling på både langt og kort sigt i større geografiske områder.
Sammenlignet med regionerne omkring Danmark har vores natur den største andel af arter, der er i tilbagegang, nemlig hele 47 procent, mens 34 procent af arterne er i fremgang i det danske landskab, og 19 procent er stabile. Østeuropa tegner sig i Europa for den mindste andel af arter i tilbagegang, nemlig 30 procent.
Bynkefuglen er den art, der siden 1976 har haft den største tilbagegang i Danmark. Den er også gået tilbage i Nord- og Vesteuropa, mens den er i fremgang i Østeuropa.
Samme forhold gør sig gældende for stæren, hvis vesteuropæiske bestand på det nærmeste har været i frit fald. I Danmark er stærebestanden mere end halveret i løbet af tre årtier, mens stærebestanden i Østeuropa er i vækst.
Undersøgelser har vist, at en art som stæren trives bedst i ekstensivt udnyttet landbrugsland med mange husdyr på store græsarealer, hvorimod den går tilbage i intensivt dyrkede industrilandbrugsområder med korn og raps, hvor der bruges sprøjtegifte, og hvor dyrene står på stald.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening,
tlf. 33 28 38 00.
Biolog Henning Heldbjerg, direkte 33 28 38 27.
