Danske havørne får flere unger end svenske og tyske ørne
torsdag 7. juli 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DOF's Projekt Ørn har nøje fulgt den danske bestand af havørne, siden Nordeuropas mægtigste rovfugl i 1995 genindvandrede som ynglefugl i Danmark. Havørnens frugtbarhed topper, når fuglen har haft et fast territorium i 8-10 år. DOF efterlyser en national forvaltningsplan, som kan sikre ørnene forstyrrelsesfri redesteder også i statens skove. I dag yngler så godt som alle danske ørne i private skove, hvor rovfuglene har mere fred.
Jan Skriver
I en frugtbar bestand af havørne er det vigtigt med erfarne fugle, der har faste territorier med sikre, fredfyldte redesteder.
Sådan lyder en af konklusionerne efter 15 års nøje overvågning af den danske bestand af havørne, der nærmer sig et halvt hundrede par, og som spås at kunne nå over 100 par.
De mange års erfaring med det stigende antal havørne og de få par kongeørne i Danmarks natur bliver i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) ridset op af ornitologerne Erik Ehmsen, Lennart Pedersen, Hans Meltofte, Tscherning Clausen og Timme Nyegaard, der kalder genindvandringen af havørnen og kongeørnen en af de største succeser i moderne dansk naturforvaltning.
- Vores registreringer viser, at ynglesuccesen hos de danske havørne foreløbig kulminerede i 2006, da parrene i gennemsnit fik 1,8 unge på vingerne. I perioden 2002-2010 var der i gennemsnit 1,36 udfløjen unge pr. havørnepar.
Dermed har vi registreret en højere frugtbarhed hos danske havørne sammenlignet med deres tyske og svenske artsfæller, siger ornitologen Erik Ehmsen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for havørnen i Danmark.
Det viser sig også, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en høj frugtbarhed. Når et havørneterritorium har været besat i omkring 8-10 år, kan ørnene få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson.
- Fremtiden ser lys ud for de danske havørne, mens bestanden af kongeørn stadig er meget lille. Vi kan måske få mere end 100 par ynglende havørne i Danmark, og måske også flere par kongeørne, men det forudsætter, at skovejere og myndigheder fortsat er villige til at sikre uforstyrrede forhold i ørneredernes umiddelbare nærhed. Det er specielt et problem i statsskovene, hvor der er adgang overalt døgnet rundt, hvorfor der hidtil kun er gjort få og lidet succesrige yngleforsøg af ørne i statens skove, siger Erik Ehmsen.
DOF’s Projekt Ørn efterlyser en national forvaltningsplan, hvor man i de statslige skove etablerer fredelige områder, hvor havørnen og kongeørnen kan yngle uden at blive forstyrret af skovgæster, jagt og andre aktiviteter. Kun da kan den tredjedel af Danmarks skove, der er ejet af staten, blive ørneskove.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forenings (DOF). Tlf. 33 28 38 00.
Lennart Pedersen, leder af DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 47 17 02 20.
Erik Ehmsen,
DOF’s caretaker for havørnen.
Tlf. 30 24 33 78.
Sådan lyder en af konklusionerne efter 15 års nøje overvågning af den danske bestand af havørne, der nærmer sig et halvt hundrede par, og som spås at kunne nå over 100 par.
De mange års erfaring med det stigende antal havørne og de få par kongeørne i Danmarks natur bliver i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) ridset op af ornitologerne Erik Ehmsen, Lennart Pedersen, Hans Meltofte, Tscherning Clausen og Timme Nyegaard, der kalder genindvandringen af havørnen og kongeørnen en af de største succeser i moderne dansk naturforvaltning.
- Vores registreringer viser, at ynglesuccesen hos de danske havørne foreløbig kulminerede i 2006, da parrene i gennemsnit fik 1,8 unge på vingerne. I perioden 2002-2010 var der i gennemsnit 1,36 udfløjen unge pr. havørnepar.
Dermed har vi registreret en højere frugtbarhed hos danske havørne sammenlignet med deres tyske og svenske artsfæller, siger ornitologen Erik Ehmsen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for havørnen i Danmark.
Det viser sig også, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog og alle mulighederne for at finde føde, er afgørende faktorer i relation til en høj frugtbarhed. Når et havørneterritorium har været besat i omkring 8-10 år, kan ørnene få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson.
- Fremtiden ser lys ud for de danske havørne, mens bestanden af kongeørn stadig er meget lille. Vi kan måske få mere end 100 par ynglende havørne i Danmark, og måske også flere par kongeørne, men det forudsætter, at skovejere og myndigheder fortsat er villige til at sikre uforstyrrede forhold i ørneredernes umiddelbare nærhed. Det er specielt et problem i statsskovene, hvor der er adgang overalt døgnet rundt, hvorfor der hidtil kun er gjort få og lidet succesrige yngleforsøg af ørne i statens skove, siger Erik Ehmsen.
DOF’s Projekt Ørn efterlyser en national forvaltningsplan, hvor man i de statslige skove etablerer fredelige områder, hvor havørnen og kongeørnen kan yngle uden at blive forstyrret af skovgæster, jagt og andre aktiviteter. Kun da kan den tredjedel af Danmarks skove, der er ejet af staten, blive ørneskove.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forenings (DOF). Tlf. 33 28 38 00.
Lennart Pedersen, leder af DOF’s Projekt Ørn.
Tlf. 47 17 02 20.
Erik Ehmsen,
DOF’s caretaker for havørnen.
Tlf. 30 24 33 78.
