Vrimmel af vagtler
tirsdag 12. juli 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af de seneste årtier er antallet af registrerede vagtler i Danmark vokset støt. I disse uger kan der høres fløjtende vagtler over det meste af landet, og der er formentlig tale om det højeste antal danske vagtler i mere end et halvt århundrede, oplyser DOF.
Jan Skriver
Mens agerhønen er gået voldsomt tilbage og næsten er forsvundet fra visse egne, har dens ganske lille slægtning, vagtlen, fremgang.
I 1970'erne blev hønsefuglen, der blot er på størrelse med en stær, betegnet som en sjælden gæst her i landet.
I 1980'erne gik vagtlen under betegnelsen "fåtallig". I 1990'erne kom et bestandsmæssigt spring fremad, hvor antallet af vagtler i Danmark hvert år var på adskillige hundreder.
Nu ser det ud til, at der er faste forekomster af vagtler i flere primært jyske områder.
Sommeren 2011 har indtil nu budt på rundt regnet 1.200 indtastninger af knap 2.000 vagtler på 669 lokaliteter, viser DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.
Her kan man se, at også Fyn og Sjælland i denne tid huser ekstraordinært mange syngende vagtler.
Jylland er dog fortsat det absolutte hovedland for den lille hønsefugl i Danmark.
- Vi har hver sommer de seneste 10-12 år mere eller mindre grundigt tjekket de lave østjyske områder mellem Randers Fjord og Mariager Fjord for at få et fingerpeg om størrelsen af vagtelbestanden. I år har vi registreret 70-80 spillende vagtler, hvor der for år tilbage var langt mellem fuglene. Der er en tendens til, at vagtlerne rykker højere op i landskabet og ikke kun færdes i de allerlaveste områder, siger ornitologen Lars Tom-Petersen fra Randers.
Generelt er der flest vagtler på tørre, flade, sandede arealer. Leret jord og bakket landskab er normalt ikke det bedste vagtel-terræn. I praksis er det på den sønderjyske hedeslette vest for motorvej E45, at der er større faste forekomster af vagtler her i landet.
Også egnene omkring Ribe, Mariager og Randers Fjord, Djursland og flere steder på Skagenhalvøen har de senere år vist sig at være gavmilde vagtelterræner. På øerne har vagtlen hidtil været fåtallig.
Ornitologen Knud Fredsøe fra Haderslev har i perioden 2000- 2003 og igen de senere år brugt mange sommernætter på at lytte efter vagtler og skaffe sig et overblik over artens udbredelse i det sønderjyske landskab.
Han tror, at de senere års vagtelfremgang hænger sammen med en ændring i fuglenes trækmønster og måske med bedre yngleforhold i de sydeuropæiske lande.
- Landskabeligt set er Danmark ikke blevet mere vagtelvenligt, så det er næppe derfor, at vi har fået en fast bestand. Vores vagtler kommer fra Nordafrika og Sydvesteuropa, hvor de fleste allerede har haft et eller flere kuld, inden de når vores breddegrader, siger Knud Fredsøe.
Vagtler kan få første kuld i Marokko eller Spanien tidligt på foråret. Senere trækker de nordpå og får måske andet kuld i Holland. Sidst på sæsonen er vagtlerne så nået til Danmark og tredje kuld.
Ja, frugtbarheden blandt vagtler kan være ganske imponerende, og måske kan ungerne fra årets første kuld nå at blive yngledygtige i samme sæson, som de er klækket. En tilsvarende frugtbarhed kan kun skægmejsen præstere i den danske fuglefauna.
At dømme efter de aktive feltornitologers målrettede registreringer af syngende vagtler bliver Danmark så at sige ramt at tre trækbølger af den lille hønsefugl.
Det første rykind indfinder sig i begyndelsen af juni, det næste kommer i de sidste dage af juli, mens tredje trækbølge går over os i august. Hvis det lykkes augustfuglene at stifte familie, vil der være nyklækkede unger midt i september. Et kuld af vagtler kan bestå af 8-13 unger.
Hvis man vil lytte vagtler, skal man alliere sig med et effektivt vækkeur, så man kan være klar i felten ved 4-tiden. I de tidligste morgentimer har hønsefuglene stort set hele lydbilledet for sig selv på de sandede marker ofte med korn, hvor de holder til.
Ringmærkning har vist, at jo nordligere man kommer i vagtlens udbredelsesområde, desto større overvægt af hanner er der. I Danmark menes der at være 7 hanner for hver hun. Sommerens vagtelsang er ramme alvor for de mange bejlere til de få hunner.
I 1800-tallet ynglede vagtlen ret almindeligt i Danmark. Også i 1930'erne, da somrene var tørre og varme, var der mange vagtler i landet, men derefter har arten i en lang periode overvejende optrådt invasionsagtigt med 1964, 1983, 1989, 1995 og 2000 som de helt store år med vagtler.
Nu ser det ud til, at vagtlens status som en invasionsfugl, der kan svinge i antal med flere hundrede procent fra år til år, er afløst af stabile bestande på visse egne.
For eksempel skønner ornitologen Jesper Tofft fra Åbenrå, at der hvert år er 300-500 syngende vagtelhanner alene i Sønderjylland.
De færreste mennesker har nogensinde set en vagtel i naturen, for den er lille, vims, sky og hurtig til bens. De fleste må nøjes med at lytte til vagtlens fløjten, der i stille vejr kan høres på mere end en kilometers afstand, og som på skrift tager sig sådan ud: ”wett witt-witt, wett witt-witt”.
Du kan høre vagtlens sang her.
I 1970'erne blev hønsefuglen, der blot er på størrelse med en stær, betegnet som en sjælden gæst her i landet.
I 1980'erne gik vagtlen under betegnelsen "fåtallig". I 1990'erne kom et bestandsmæssigt spring fremad, hvor antallet af vagtler i Danmark hvert år var på adskillige hundreder.
Nu ser det ud til, at der er faste forekomster af vagtler i flere primært jyske områder.
Sommeren 2011 har indtil nu budt på rundt regnet 1.200 indtastninger af knap 2.000 vagtler på 669 lokaliteter, viser DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle fugleobservationer fra hele landet.
Her kan man se, at også Fyn og Sjælland i denne tid huser ekstraordinært mange syngende vagtler.
Jylland er dog fortsat det absolutte hovedland for den lille hønsefugl i Danmark.
- Vi har hver sommer de seneste 10-12 år mere eller mindre grundigt tjekket de lave østjyske områder mellem Randers Fjord og Mariager Fjord for at få et fingerpeg om størrelsen af vagtelbestanden. I år har vi registreret 70-80 spillende vagtler, hvor der for år tilbage var langt mellem fuglene. Der er en tendens til, at vagtlerne rykker højere op i landskabet og ikke kun færdes i de allerlaveste områder, siger ornitologen Lars Tom-Petersen fra Randers.
Generelt er der flest vagtler på tørre, flade, sandede arealer. Leret jord og bakket landskab er normalt ikke det bedste vagtel-terræn. I praksis er det på den sønderjyske hedeslette vest for motorvej E45, at der er større faste forekomster af vagtler her i landet.
Også egnene omkring Ribe, Mariager og Randers Fjord, Djursland og flere steder på Skagenhalvøen har de senere år vist sig at være gavmilde vagtelterræner. På øerne har vagtlen hidtil været fåtallig.
Ornitologen Knud Fredsøe fra Haderslev har i perioden 2000- 2003 og igen de senere år brugt mange sommernætter på at lytte efter vagtler og skaffe sig et overblik over artens udbredelse i det sønderjyske landskab.
Han tror, at de senere års vagtelfremgang hænger sammen med en ændring i fuglenes trækmønster og måske med bedre yngleforhold i de sydeuropæiske lande.
- Landskabeligt set er Danmark ikke blevet mere vagtelvenligt, så det er næppe derfor, at vi har fået en fast bestand. Vores vagtler kommer fra Nordafrika og Sydvesteuropa, hvor de fleste allerede har haft et eller flere kuld, inden de når vores breddegrader, siger Knud Fredsøe.
Vagtler kan få første kuld i Marokko eller Spanien tidligt på foråret. Senere trækker de nordpå og får måske andet kuld i Holland. Sidst på sæsonen er vagtlerne så nået til Danmark og tredje kuld.
Ja, frugtbarheden blandt vagtler kan være ganske imponerende, og måske kan ungerne fra årets første kuld nå at blive yngledygtige i samme sæson, som de er klækket. En tilsvarende frugtbarhed kan kun skægmejsen præstere i den danske fuglefauna.
At dømme efter de aktive feltornitologers målrettede registreringer af syngende vagtler bliver Danmark så at sige ramt at tre trækbølger af den lille hønsefugl.
Det første rykind indfinder sig i begyndelsen af juni, det næste kommer i de sidste dage af juli, mens tredje trækbølge går over os i august. Hvis det lykkes augustfuglene at stifte familie, vil der være nyklækkede unger midt i september. Et kuld af vagtler kan bestå af 8-13 unger.
Hvis man vil lytte vagtler, skal man alliere sig med et effektivt vækkeur, så man kan være klar i felten ved 4-tiden. I de tidligste morgentimer har hønsefuglene stort set hele lydbilledet for sig selv på de sandede marker ofte med korn, hvor de holder til.
Ringmærkning har vist, at jo nordligere man kommer i vagtlens udbredelsesområde, desto større overvægt af hanner er der. I Danmark menes der at være 7 hanner for hver hun. Sommerens vagtelsang er ramme alvor for de mange bejlere til de få hunner.
I 1800-tallet ynglede vagtlen ret almindeligt i Danmark. Også i 1930'erne, da somrene var tørre og varme, var der mange vagtler i landet, men derefter har arten i en lang periode overvejende optrådt invasionsagtigt med 1964, 1983, 1989, 1995 og 2000 som de helt store år med vagtler.
Nu ser det ud til, at vagtlens status som en invasionsfugl, der kan svinge i antal med flere hundrede procent fra år til år, er afløst af stabile bestande på visse egne.
For eksempel skønner ornitologen Jesper Tofft fra Åbenrå, at der hvert år er 300-500 syngende vagtelhanner alene i Sønderjylland.
De færreste mennesker har nogensinde set en vagtel i naturen, for den er lille, vims, sky og hurtig til bens. De fleste må nøjes med at lytte til vagtlens fløjten, der i stille vejr kan høres på mere end en kilometers afstand, og som på skrift tager sig sådan ud: ”wett witt-witt, wett witt-witt”.
Du kan høre vagtlens sang her.
