Klimaændringer får fuglene til at blive længere i Vadehavet
onsdag 27. juli 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Flere fuglearter, der yngler og overvintrer i Nord- og Vesteuropa, er i tilbagegang i Vadehavsregionen, viser ny rapport over 34 arter af trækfugle i Vadehavet gennem 21 år. Til gengæld er mange af de arktiske fugle i fremgang
Jan Skriver
Flere fuglearter fra arktiske områder klarer sig godt i Vadehavet, mens det modsatte er tilfældet med nogle af de ”hjemlige” arter, som yngler i Nord- og Vesteuropa og i mange tilfælde også overvintrer på deres hjemmebane.
Det er for eksempel strandskade og ederfugl, som blandt andet bliver negativt påvirket af muslingefiskeri, og flere mågearter, som går tilbage på grund af et faldende fiskeri og lukninger af lossepladser, hvor disse fugle tidligere fandt en væsentlig del af deres føde.
Det viser en ny rapport offentliggjort af Det Nationale Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet, der i en pressemeddelelse opridser de overordnede linier i den ny viden.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af 34 arter af trækfugle i Vadehavet gennem 21 år.
Undersøgelsen er udarbejdet af en international forskergruppe knyttet til det Trilaterale Overvågningsprogram for Vadehavet, der bliver koordineret af Vadehavssekretariatet i Wilhelmshaven.
Bramgåsen står for den mest bemærkelsesværdige fremgang blandt de arktiske trækfugle, der har Vadehavet som et vigtigt vinterkvarter.
Ikke alene er antallet af rastende og fouragerende bramgæs fordoblet i løbet af relativt få år i området, gæssene tilbringer også længere og længere tid i Vadehavsregionen.
Klimaet synes at have stor indflydelse på fuglene i Vadehavet, for antallet af rastende fugle viser for 30 af de 34 arter at have sammenhæng med vinterklimaet og vandtemperaturen om foråret.
Generelt bliver flere og flere arter i længere tid i Vadehavet.
Igen er bramgåsen med til at illustrere ændringerne særligt tydeligt. For en halv snes år siden kulminerede antallet af bramgæs i Vadehavet i slutningen af marts. De senere år skal man hen til begyndelsen af maj, før man når det maksimale antal bramgæs i vadehavsregionen.
Gæssene bliver om foråret op imod fem uger længere i Vadehavet for at søge føde, inden de trækker mod deres arktiske ynglepladser, end de gjorde tidligere.
- Fuglenes føde af græs og bunddyr begynder deres vækst tidligere, end det var tilfældet for år tilbage, så der er blevet mere føde til fuglene i Vadehavet om foråret. Derfor bliver mange af fuglene i stedet for at flyve til Arktis, hvor forholdene tidligt på året er mere usikre, siger projektleder Karsten Laursen, Det Nationale Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet.
Det er for eksempel strandskade og ederfugl, som blandt andet bliver negativt påvirket af muslingefiskeri, og flere mågearter, som går tilbage på grund af et faldende fiskeri og lukninger af lossepladser, hvor disse fugle tidligere fandt en væsentlig del af deres føde.
Det viser en ny rapport offentliggjort af Det Nationale Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet, der i en pressemeddelelse opridser de overordnede linier i den ny viden.
Rapporten præsenterer resultaterne af en undersøgelse af 34 arter af trækfugle i Vadehavet gennem 21 år.
Undersøgelsen er udarbejdet af en international forskergruppe knyttet til det Trilaterale Overvågningsprogram for Vadehavet, der bliver koordineret af Vadehavssekretariatet i Wilhelmshaven.
Bramgåsen står for den mest bemærkelsesværdige fremgang blandt de arktiske trækfugle, der har Vadehavet som et vigtigt vinterkvarter.
Ikke alene er antallet af rastende og fouragerende bramgæs fordoblet i løbet af relativt få år i området, gæssene tilbringer også længere og længere tid i Vadehavsregionen.
Klimaet synes at have stor indflydelse på fuglene i Vadehavet, for antallet af rastende fugle viser for 30 af de 34 arter at have sammenhæng med vinterklimaet og vandtemperaturen om foråret.
Generelt bliver flere og flere arter i længere tid i Vadehavet.
Igen er bramgåsen med til at illustrere ændringerne særligt tydeligt. For en halv snes år siden kulminerede antallet af bramgæs i Vadehavet i slutningen af marts. De senere år skal man hen til begyndelsen af maj, før man når det maksimale antal bramgæs i vadehavsregionen.
Gæssene bliver om foråret op imod fem uger længere i Vadehavet for at søge føde, inden de trækker mod deres arktiske ynglepladser, end de gjorde tidligere.
- Fuglenes føde af græs og bunddyr begynder deres vækst tidligere, end det var tilfældet for år tilbage, så der er blevet mere føde til fuglene i Vadehavet om foråret. Derfor bliver mange af fuglene i stedet for at flyve til Arktis, hvor forholdene tidligt på året er mere usikre, siger projektleder Karsten Laursen, Det Nationale Center for Miljø og Energi (DMU), Aarhus Universitet.
