Kogleædere invaderer Danmark østfra
tirsdag 2. august 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste dage har budt på de største antal af hvidvingede korsnæb, der nogensinde er registreret på træk i det danske landskab. Sandsynligheden taler for, at de røde og grønne finker, der kommer fra Ruslands granskove, er drevet mange hundrede kilometer mod sydvest af mangel på føde
Jan Skriver
Tusinder af hvidvingede korsnæb befinder sig formentlig netop nu i jyske granskove, hvor de leder efter frø i grankogler.
De seneste dage er der en lang række steder primært i hovedlandet observeret småflokke af disse normalt meget sjældne finker.
Blandt andet Blåvand, Danmarks vestligste område, Østjylland, Djursland, Hals ved Limfjorden og i særlig grad Skagen har været hjemsteder for flokke af hvidvingede korsnæb.
- Mandag morgen var der mindst 133 hvidvingede korsnæb i området omkring Grenen i Skagen, hvorfra der næsten dagligt bliver kigget på trækfugle. Det er i særklasse det højeste antal hvidvingede korsnæb fra en dansk lokalitet nogensinde, og alt taler for, at der må opholde sig tusinder af korsnæb i Jyllands skove i disse dage. Sjælland, Møn og Bornholm har kun haft besøg af ganske få hvidvingede korsnæb, men det kan nå at komme, for der må befinde sig mange tusinde hvidvingede korsnæb i Sydskandinavien, siger ornitologen Rolf Christensen, der nøje følger Skagens fugletræk.
Han mener, det må være mangel på føde i de russiske skove af lærketræer, der er den hvidvingede korsnæbs foretrukne levested, som har drevet finkerne på træk mod sydvest. De svenske og finske ynglebestande er små og ustabile. Det er østpå i Rusland, at hovedbestanden skal findes.
Korsnæbbet med de hvide vingestriber er den af de tre arter af korsnæb, som har det mindste og svageste næb, der fungerer som et specialværktøj, som kan lirke frøene ud af de bløde kogler fra lærketræer. Næbbet er dog ikke svagere, end at det også kan lukke kogler fra rødgraner og andre grantræer op.
- I Skagen oplever vi i denne tid, at de hvidvingede korsnæb ankommer fra syd og sydvest og forsøger at trække nordøst ud over havet mod Sverige, formentlig for at nå tilbage til deres skove i nord. Hvis der er vindstille, flyver fuglene højt, men i blæsende vejr går trækket tættere på jorden. Mange af fuglene opgiver og vender ude omkring Grenen og trækker sydpå igen, siger Rolf Christensen, der spår, at invasionen af hvidvingede korsnæb kan vare august ud, hvorpå antallet af observationer vil flade ud.
Næste forår er der en vis sandsynlighed for, at der vil blive set unge hvidvingede korsnæb, mener ornitologen i Skagen.
- Man ser tit, at enkelte af de højnordiske og russiske invasionsfugle yngler i de lande, de ankommer til i syd på deres jagt efter føde. Det er for eksempel sket efter invasioner af nøddekriger. Så det er slet ikke umuligt, at hvidvinget korsnæb kan yngle i Danmark i det tidlige forår 2012, siger Rolf Christensen.
Tilsvarende erfaringer med invasionsfugle fortæller også, at mange af fuglene omkommer fjernt fra deres fædrene granskove. Den aktuelle invasion af hvidvinget korsnæb østfra har sendt enkelte individer så langt mod vest som til Storbritannien, hvor et eksemplar er set på Shetlandsøerne.
Hvidvinget korsnæb har en stemme på trækket, der minder om kaldet fra vores hjemlige gråsisken. Men den har også et såkaldt trompetkald, der kan minde om lyden fra en lille legetøjstrompet.
Yderligere oplysninger:
Rolf Christensen, ornitolog, Skagen.
Tlf. 40 41 66 08.
De seneste dage er der en lang række steder primært i hovedlandet observeret småflokke af disse normalt meget sjældne finker.
Blandt andet Blåvand, Danmarks vestligste område, Østjylland, Djursland, Hals ved Limfjorden og i særlig grad Skagen har været hjemsteder for flokke af hvidvingede korsnæb.
- Mandag morgen var der mindst 133 hvidvingede korsnæb i området omkring Grenen i Skagen, hvorfra der næsten dagligt bliver kigget på trækfugle. Det er i særklasse det højeste antal hvidvingede korsnæb fra en dansk lokalitet nogensinde, og alt taler for, at der må opholde sig tusinder af korsnæb i Jyllands skove i disse dage. Sjælland, Møn og Bornholm har kun haft besøg af ganske få hvidvingede korsnæb, men det kan nå at komme, for der må befinde sig mange tusinde hvidvingede korsnæb i Sydskandinavien, siger ornitologen Rolf Christensen, der nøje følger Skagens fugletræk.
Han mener, det må være mangel på føde i de russiske skove af lærketræer, der er den hvidvingede korsnæbs foretrukne levested, som har drevet finkerne på træk mod sydvest. De svenske og finske ynglebestande er små og ustabile. Det er østpå i Rusland, at hovedbestanden skal findes.
Korsnæbbet med de hvide vingestriber er den af de tre arter af korsnæb, som har det mindste og svageste næb, der fungerer som et specialværktøj, som kan lirke frøene ud af de bløde kogler fra lærketræer. Næbbet er dog ikke svagere, end at det også kan lukke kogler fra rødgraner og andre grantræer op.
- I Skagen oplever vi i denne tid, at de hvidvingede korsnæb ankommer fra syd og sydvest og forsøger at trække nordøst ud over havet mod Sverige, formentlig for at nå tilbage til deres skove i nord. Hvis der er vindstille, flyver fuglene højt, men i blæsende vejr går trækket tættere på jorden. Mange af fuglene opgiver og vender ude omkring Grenen og trækker sydpå igen, siger Rolf Christensen, der spår, at invasionen af hvidvingede korsnæb kan vare august ud, hvorpå antallet af observationer vil flade ud.
Næste forår er der en vis sandsynlighed for, at der vil blive set unge hvidvingede korsnæb, mener ornitologen i Skagen.
- Man ser tit, at enkelte af de højnordiske og russiske invasionsfugle yngler i de lande, de ankommer til i syd på deres jagt efter føde. Det er for eksempel sket efter invasioner af nøddekriger. Så det er slet ikke umuligt, at hvidvinget korsnæb kan yngle i Danmark i det tidlige forår 2012, siger Rolf Christensen.
Tilsvarende erfaringer med invasionsfugle fortæller også, at mange af fuglene omkommer fjernt fra deres fædrene granskove. Den aktuelle invasion af hvidvinget korsnæb østfra har sendt enkelte individer så langt mod vest som til Storbritannien, hvor et eksemplar er set på Shetlandsøerne.
Hvidvinget korsnæb har en stemme på trækket, der minder om kaldet fra vores hjemlige gråsisken. Men den har også et såkaldt trompetkald, der kan minde om lyden fra en lille legetøjstrompet.
Yderligere oplysninger:
Rolf Christensen, ornitolog, Skagen.
Tlf. 40 41 66 08.
