Frygt for indavl hos falkene på Møns Klint
mandag 15. august 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
To kuld er i år mislykket for vandrefalkene på Møns Klint, der for 11. år i træk huser ynglepar af verdens hurtigste rovfugl. Der er mistanke om en risiko for indavl blandt de stedfaste falke på klinten. Falkebestanden har brug for nyt blod, og redekasser kan bane vejen for flere par og øget frugtbarhed, påpeger falkeekspert
Jan Skriver
Selv med en registreret tophastighed i styrtdyk på godt 389 kilometer i timen kan vandrefalken ikke flyve fra den kendsgerning, at der kan opstå en vis risiko for indavl i bestande på ganske få par.
Nu er en mistanke om indavl opstået på Møns Klint, hvor to kuld i år er mislykkedes for
vandrefalkene.
Det første kuld blev røvet af gråkrager, efter at falkene havde ruget i 30 dage, så æggene var lige ved at klække. Det uheld hører til i kategorien af hændelige risikomomenter. Det er sæsonens uheld nummer to for falkene, som kan give anledning til bekymring.
Her blev to af ungerne fundet døde i en alder af 3-4 uger. Sygdom hos unger kan have flere årsager. Blandt andet kan de blive smittet via byttedyr eller parasitter, men også indavl kan være en risikofaktor for falkene på klinten.
- Der skete det, at hannen i falkeparret fandt en ny hun, da kuldet med den gamle erfarne hun blev røvet af kragerne omkring 1. maj, fortæller ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) følger udviklingen i vandrefalkenes danske bestand.
- Adfærden i forbindelse med valg af ny mage tyder på et slægtskab mellem hannen og hunnen. Normalt bliver unger fra tidligere kuld jaget ud af territoriet, når en ny ynglesæson begynder, men ifølge professor Peter Lindberg, Göteborg, er der fra Sverige eksempler på accept af søskende eller unger som mager. Det vil hos sunde og raske fugle ikke have en uheldig indvirkning, men på Møns Klint kan der være tale om søskende-par eller forældre-unge-par for tredje gang siden 2005. Her var den nye hun i parret uden ringe, og det kan være en hun fra et tidligere kuld.
Naturstyrelsen gav først tilladelse til ringmærkning i 2009, så vi ved det ikke. I 2010 blev den nuværende hanfalk, der også er uden ringe, mage til sin mulige moder. Og i år er en ny hun, igen uden ringe, hans mulige søster fra en tidligere sæson. Da der ikke er noget, der tyder på manglende føde, kan det være indavl, der er den afgørende faktor for dødsfaldene. Et nært slægtskab mellem mager svækker generelt fuglenes immunforsvar, så ungerne er mere modtagelige over for sygdomme, end de ellers ville være, siger Niels Peter Andreasen.
Han har særligt nøje og stort set dagligt i hver ynglesæson fulgt falkene på Møns Klint, siden de i 2001 etablerede sig som ynglefugle efter 30 års fravær i den danske natur.
En større dansk ynglebestand af vandrefalke kan naturligt nok forebygge indavl, og vejen frem mod flere falkepar i lavlandet Danmark går blandt andet gennem specialdesignede redekasser sat op på broer og høje bygninger.
- De stejle falkevenlige lokaliteter som Møns Klint, Stevns Klint og Slotslyngen ved Hammeren på Bornholm er optaget som de absolutte kernelokaliteter her i landet. Øget fremgang for falkene skal derfor primært ske i kraft af flere redekasser over hele Danmark. Alene på Møn og Sydsjælland er der nu sat en håndfuld redekasser op til vandrefalke, og når de bliver besat af faste falkepar, vil der forhåbentlig komme nyt blod til den sydøstdanske population til gavn for rovfuglenes generelle sundhed, siger Niels Peter Andreasen.
I Nordtyskland er der kasserugende vandrefalke helt op til den dansk-tyske grænse, og i Jylland er der nu sat kasser op i Esbjerg, på Enstedværket i Åbenrå, på Skærbækværket ved Kolding og i Aalborg.
På Øresundsbroen yngler vandrefalke i en redekasse, og i København er der på Radisson Blu Scandinavia Hotel sat en redekasse op, der ventes at tiltrække et ynglepar de kommende år.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der yngler op imod en snes par vandrefalke, er der udsigt til flere ynglepar i Danmark.
- Jeg tror, at Danmark kan huse en bestand på 20-30 par ynglende vandrefalke, især fordi det har vist sig, at falkene meget gerne yngler i opsatte redekasser, helst i en højde over 80 meter. Men også fordi de kan etablere sig, hvis der er egnede redehylder på bygninger og broer. I enkelte tilfælde kan de endvidere slå sig ned i træer med reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer, siger Niels Peter Andreasen.
- Byer med havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i nabolaget. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen, der meget gerne vil informeres om eventuelle planer for opsætning af redekasser til vandrefalke på nye lokaliteter.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18.
Nu er en mistanke om indavl opstået på Møns Klint, hvor to kuld i år er mislykkedes for
vandrefalkene.
Det første kuld blev røvet af gråkrager, efter at falkene havde ruget i 30 dage, så æggene var lige ved at klække. Det uheld hører til i kategorien af hændelige risikomomenter. Det er sæsonens uheld nummer to for falkene, som kan give anledning til bekymring.
Her blev to af ungerne fundet døde i en alder af 3-4 uger. Sygdom hos unger kan have flere årsager. Blandt andet kan de blive smittet via byttedyr eller parasitter, men også indavl kan være en risikofaktor for falkene på klinten.
- Der skete det, at hannen i falkeparret fandt en ny hun, da kuldet med den gamle erfarne hun blev røvet af kragerne omkring 1. maj, fortæller ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) følger udviklingen i vandrefalkenes danske bestand.
- Adfærden i forbindelse med valg af ny mage tyder på et slægtskab mellem hannen og hunnen. Normalt bliver unger fra tidligere kuld jaget ud af territoriet, når en ny ynglesæson begynder, men ifølge professor Peter Lindberg, Göteborg, er der fra Sverige eksempler på accept af søskende eller unger som mager. Det vil hos sunde og raske fugle ikke have en uheldig indvirkning, men på Møns Klint kan der være tale om søskende-par eller forældre-unge-par for tredje gang siden 2005. Her var den nye hun i parret uden ringe, og det kan være en hun fra et tidligere kuld.
Naturstyrelsen gav først tilladelse til ringmærkning i 2009, så vi ved det ikke. I 2010 blev den nuværende hanfalk, der også er uden ringe, mage til sin mulige moder. Og i år er en ny hun, igen uden ringe, hans mulige søster fra en tidligere sæson. Da der ikke er noget, der tyder på manglende føde, kan det være indavl, der er den afgørende faktor for dødsfaldene. Et nært slægtskab mellem mager svækker generelt fuglenes immunforsvar, så ungerne er mere modtagelige over for sygdomme, end de ellers ville være, siger Niels Peter Andreasen.
Han har særligt nøje og stort set dagligt i hver ynglesæson fulgt falkene på Møns Klint, siden de i 2001 etablerede sig som ynglefugle efter 30 års fravær i den danske natur.
En større dansk ynglebestand af vandrefalke kan naturligt nok forebygge indavl, og vejen frem mod flere falkepar i lavlandet Danmark går blandt andet gennem specialdesignede redekasser sat op på broer og høje bygninger.
- De stejle falkevenlige lokaliteter som Møns Klint, Stevns Klint og Slotslyngen ved Hammeren på Bornholm er optaget som de absolutte kernelokaliteter her i landet. Øget fremgang for falkene skal derfor primært ske i kraft af flere redekasser over hele Danmark. Alene på Møn og Sydsjælland er der nu sat en håndfuld redekasser op til vandrefalke, og når de bliver besat af faste falkepar, vil der forhåbentlig komme nyt blod til den sydøstdanske population til gavn for rovfuglenes generelle sundhed, siger Niels Peter Andreasen.
I Nordtyskland er der kasserugende vandrefalke helt op til den dansk-tyske grænse, og i Jylland er der nu sat kasser op i Esbjerg, på Enstedværket i Åbenrå, på Skærbækværket ved Kolding og i Aalborg.
På Øresundsbroen yngler vandrefalke i en redekasse, og i København er der på Radisson Blu Scandinavia Hotel sat en redekasse op, der ventes at tiltrække et ynglepar de kommende år.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der yngler op imod en snes par vandrefalke, er der udsigt til flere ynglepar i Danmark.
- Jeg tror, at Danmark kan huse en bestand på 20-30 par ynglende vandrefalke, især fordi det har vist sig, at falkene meget gerne yngler i opsatte redekasser, helst i en højde over 80 meter. Men også fordi de kan etablere sig, hvis der er egnede redehylder på bygninger og broer. I enkelte tilfælde kan de endvidere slå sig ned i træer med reder, der tidligere har været brugt af andre fuglearter. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer, siger Niels Peter Andreasen.
- Byer med havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for der er i reglen store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i nabolaget. Hvis man sætter en redekasse op til vandrefalke, skal man huske, at rovfuglene skal have en platform, hvor ungerne kan træne deres vinger, inden de flyver ud. Hvis der mangler en sikker platform i forbindelse med selve redekassen, risikerer falkeungerne at falde ned og omkomme, når de træner vingerne inden udflyvningen, siger Niels Peter Andreasen, der meget gerne vil informeres om eventuelle planer for opsætning af redekasser til vandrefalke på nye lokaliteter.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18.
