Vandrefalke er en papegøjeart
søndag 14. august 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Genetiske undersøgelser viser, at falkene ikke er særlig tæt beslægtet med de andre rovfugle, men derimod hører til blandt papegøjer, spurve og et par sydamerikanske traner.
Ole Friis Larsen
Kig grundigt efter næste gang, du ser din lokale tårnfalk eller måske en lærkefalk på det kommende efterårstræk, og tænk så lige over, om ikke der er noget papegøje over den. Du kan i hvert fald godt begynde at vænne dig til tanken om, at falkene populært set er en slags kødædende papegøjer.
Allerede i 1970'erne var der internationalt anerkendte forskere, som mente, at falkene ikke hørte til blandt de andre rovfugle, men blandt papegøjerne, men det er først nu, efter at der for alvor er kommet gang i genetiske studier, at formodningen er blevet til en kendsgerning. Ifølge tre genetiske studier fra 2006, 2007 0g 2008 er falke og papegøjer ganske som formodet meget tæt beslægtet med hinanden, og ikke blot det. Begge grupper skal placeres et helt andet sted i kommende felthåndbøger, nemlig langt inde i bøgerne, lige før spurvefuglene, som de også er tæt knyttet til. De hører med andre ord til på et højere udviklingstrin i fuglenes systematik.
Med op ad stigen og længere ind i felthåndbøgerne følger seriemaerne, som tæller de to sydamerikanere seriema og chunga. Seriemaeerne er et par langbenede arter, som lige nu er placeret som traner – gruiformes – i systematikken og i øvrigt anses for beslægtede med vandhøns som grønbenet rørhøne og blishøne, men som har vist sig at være langt tættere beslægtet med falke.
Det varer trods alt nok lidt, før vandrefalkene bliver omdøbt til vandregøjer...
Ingen af de store ornitologiske foreninger i verden har taget konsekvensen af de genetiske kendsgerninger endnu, men de er på vej. I USA tygger udvalget South American Classification Committee i den store og anerkendte American Ornithologist's Union nu på forslag 491A om at flytte falke og papegøjer, så de to grupper af fugle kommer til at så ved siden af hinanden i systematikken og samtidig bliver placeret lige før spurvefuglene. En af de eksperter i udvalget, der allerede har stemt ja til forslaget, er dr. James Van Remsen, som også støtter et forslag fra den velanskrevne forsker Keith Barker fra University of Minnesota, som ved samme lejlighed ønsker at anerkende slægtskabet mellem seriemaerne og falkene og placere de to arter lige før falkene.
Også AOU's komite for nordamerikanske fugle foreslår en opsplitning af rovfuglene, så falkene bliver placeret i en anden gruppe. Men dette udvalg foretrækker at beholde falkene i en gruppe for sig selv lige efter de andre rovfugle, så rækkefølgen ikke bliver ændret. Udvalget anerkender også de forskningsresultater, der viser det nære slægtskab mellem falke og papegøjer, men tøver med at tage konsekvensen.
Hvad de to udvalg i American Ornithologist's Union derimod er fuldkommen enige om er at anerkende genetiske studier, som afliver ideen om, at de amerikanske gribbe var storke, som havde udviklet sig til rovfugle. Teorien var vidt udbredt i 1990'erne, men er siden gennemhullet af genetiske undersøgelser, som fastslår, at ganske vist er de amerikanske gribbe ikke særlig tæt knyttet til gribbe i Asien, Afrika og Europa, men storke er de i hvert fald endnu mindre beslægtede med, og formentlig har de en gang har været udbredt over meget større dele af verden. De to udvalg i AOU mener derfor, at de amerikanske gribbe skal sættes i en klasse for sig selv og anbringes lige før de andre dagrovfugle i systematikken – og felthåndbøgerne.
Allerede i 1970'erne var der internationalt anerkendte forskere, som mente, at falkene ikke hørte til blandt de andre rovfugle, men blandt papegøjerne, men det er først nu, efter at der for alvor er kommet gang i genetiske studier, at formodningen er blevet til en kendsgerning. Ifølge tre genetiske studier fra 2006, 2007 0g 2008 er falke og papegøjer ganske som formodet meget tæt beslægtet med hinanden, og ikke blot det. Begge grupper skal placeres et helt andet sted i kommende felthåndbøger, nemlig langt inde i bøgerne, lige før spurvefuglene, som de også er tæt knyttet til. De hører med andre ord til på et højere udviklingstrin i fuglenes systematik.
Med op ad stigen og længere ind i felthåndbøgerne følger seriemaerne, som tæller de to sydamerikanere seriema og chunga. Seriemaeerne er et par langbenede arter, som lige nu er placeret som traner – gruiformes – i systematikken og i øvrigt anses for beslægtede med vandhøns som grønbenet rørhøne og blishøne, men som har vist sig at være langt tættere beslægtet med falke.
Det varer trods alt nok lidt, før vandrefalkene bliver omdøbt til vandregøjer...
Ingen af de store ornitologiske foreninger i verden har taget konsekvensen af de genetiske kendsgerninger endnu, men de er på vej. I USA tygger udvalget South American Classification Committee i den store og anerkendte American Ornithologist's Union nu på forslag 491A om at flytte falke og papegøjer, så de to grupper af fugle kommer til at så ved siden af hinanden i systematikken og samtidig bliver placeret lige før spurvefuglene. En af de eksperter i udvalget, der allerede har stemt ja til forslaget, er dr. James Van Remsen, som også støtter et forslag fra den velanskrevne forsker Keith Barker fra University of Minnesota, som ved samme lejlighed ønsker at anerkende slægtskabet mellem seriemaerne og falkene og placere de to arter lige før falkene.
Også AOU's komite for nordamerikanske fugle foreslår en opsplitning af rovfuglene, så falkene bliver placeret i en anden gruppe. Men dette udvalg foretrækker at beholde falkene i en gruppe for sig selv lige efter de andre rovfugle, så rækkefølgen ikke bliver ændret. Udvalget anerkender også de forskningsresultater, der viser det nære slægtskab mellem falke og papegøjer, men tøver med at tage konsekvensen.
Hvad de to udvalg i American Ornithologist's Union derimod er fuldkommen enige om er at anerkende genetiske studier, som afliver ideen om, at de amerikanske gribbe var storke, som havde udviklet sig til rovfugle. Teorien var vidt udbredt i 1990'erne, men er siden gennemhullet af genetiske undersøgelser, som fastslår, at ganske vist er de amerikanske gribbe ikke særlig tæt knyttet til gribbe i Asien, Afrika og Europa, men storke er de i hvert fald endnu mindre beslægtede med, og formentlig har de en gang har været udbredt over meget større dele af verden. De to udvalg i AOU mener derfor, at de amerikanske gribbe skal sættes i en klasse for sig selv og anbringes lige før de andre dagrovfugle i systematikken – og felthåndbøgerne.
