Storketræk over Sjælland
tirsdag 23. august 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
De seneste dage har budt på de største flokke af hvide storke, der er set i Østdanmark siden omkring Anden Verdenskrig. Der er sandsynligvis tale om ungfugle fra storkeprojektet i Skåne, hvor svenske ornitologer opdrætter den hvide stork med henblik på at få den tilbage som en vild fugl
Jan Skriver
Der var afrikanske tilstande på Ugandavej på Amager søndag eftermiddag, da en flok på cirka 60 hvide storke blev set i en himmelsk skrue, der ved hjælp af opadstigende luftstrømme trak mod nordvest.
Og i går blev der til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) rapporteret storkeflokke på 88 individer i Mosede og 82 i Frederikssund.
Sandsynligvis er det én stor flok, der flakker omkring og nu er set adskillige steder i Københavnsområdet og nordøst for hovedstaden.
I dag er der over middag rapporteret 84 hvide storke med kurs mod Hyllekrog på Lolland, så måske trækker fuglene i dag over Østersøen.
Der er efter al sandsynlighed tale om primært unge fugle fra det svenske storkeprojekt, der i år har fostret omkring 120 hvide storke, som får lov til at flyve frit.
I disse dage indleder ungfuglene deres træk mod syd, og Østdanmark er en naturlig del af 1. etape på deres rute.
- Der er næppe tvivl om, at de kommende dage kan byde på flere observationer af skånske ungstorke. Hvis vejret bliver præget af lavtryk og regn, vil storkene vente på optimalt trækvejr i form af et højtryk med god sigtbarhed. Først da vil de krydse Østersøen. Men er vejret optimalt i dag, så trækker de formentlig, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.
Alt efter vindretningen vil storkene sandsynligvis forlade Danmark med afgang fra Gedser eller Rødby, mener Hans Skov.
Storken er en bredvinget svæveflyver, der er afhængig af termik, som havområder ikke giver. Derfor vælger fuglene selvsagt at krydse større vandområder på de smalleste steder.
- Når broen over Femern Bælt kommer, er jeg sikker på, at storkene fra Skåne og Østdanmark vil bruge denne trafikforbindelse som en ledelinie på deres træk, siger Hans Skov, der glæder sig over, at de opdrættede svenske storke har driften til at trække, som vilde storke skal have.
- Sidste år fik vi et tegn på, at de skånske storke af egen drift forlader Sydsverige, da en stor flok blev set trække mod syd ved Stevns. Og netop i disse dage får vi nok et bevis på, at ungstorkene har deres trækdrift i behold, selv om de er klækket som led i et opdrætsprojekt. Det er positivt, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er nok at opdrætte, der skal også være storkevenlig natur og føderige leveområder til fuglene, siger Hans Skov.
I 2010 var to af de svenske ungstorke forsynet med GPS-sendere, så man kunne følge fuglenes færd mod syd. Det viste sig, at en af de skånske ungstorke trak helt til Sydafrika for at holde vinter, mens den anden overvintrede i Spanien.
Meget tyder på, at de svenske ungstorke, der er afkom af storke med polske gener, gennemfører den store storkerejse lige efter bogen.
Og måske vil nogle af fuglene vende tilbage og slå sig ned for at yngle i Østdanmark, hvis de ellers kan finde egnede terræner.
Storkebestanden i Danmark toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar. I 1970 talte bestanden 40 par.
I 2008 blev den vilde, hvide stork erklæret uddød i Danmark, men i år genindvandrede den, da et par ynglede i Skærbæk ved Ribe. Der kom dog ikke noget ud af yngleforsøget, fordi ungerne sandsynligvis døde af mangel på føde.
Den hvide stork trives i de fleste af vores nabolande i en grad, så den samlede bestand i verden er vokset til flere end 165.000 par.
Og man skal ikke langt fra den dansk-tyske grænse for at opleve adskillige par hvide storke på rede.
- Forklaringen er enkel og lige til. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug.
Storken forsvinder, når det ekstensive og varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af højt mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker og raps, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger DOF’s storkeekspert.
Høslæt er formentlig en af de afgørende metoder til at skaffe storkene mad i løbet af sommeren.
- Hvis vi vil have storken tilbage som en naturlig beboer i det danske landskab, skal vi generelt sørge for at give den vådere og mere varierede områder at finde føde i, siger Hans Skov.
Det er ikke kunstige storkereder, det skorter på i Danmark. Mindst 200 af slagsen står tomme.
Yderligere oplysninger:
Hans Skov.
Tlf. 75 65 95 80
Mobil: 21 60 72 95.
Se de seneste observationer af hvide storke i Danmark på:
www.dofbasen.dk
Og i går blev der til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) rapporteret storkeflokke på 88 individer i Mosede og 82 i Frederikssund.
Sandsynligvis er det én stor flok, der flakker omkring og nu er set adskillige steder i Københavnsområdet og nordøst for hovedstaden.
I dag er der over middag rapporteret 84 hvide storke med kurs mod Hyllekrog på Lolland, så måske trækker fuglene i dag over Østersøen.
Der er efter al sandsynlighed tale om primært unge fugle fra det svenske storkeprojekt, der i år har fostret omkring 120 hvide storke, som får lov til at flyve frit.
I disse dage indleder ungfuglene deres træk mod syd, og Østdanmark er en naturlig del af 1. etape på deres rute.
- Der er næppe tvivl om, at de kommende dage kan byde på flere observationer af skånske ungstorke. Hvis vejret bliver præget af lavtryk og regn, vil storkene vente på optimalt trækvejr i form af et højtryk med god sigtbarhed. Først da vil de krydse Østersøen. Men er vejret optimalt i dag, så trækker de formentlig, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.
Alt efter vindretningen vil storkene sandsynligvis forlade Danmark med afgang fra Gedser eller Rødby, mener Hans Skov.
Storken er en bredvinget svæveflyver, der er afhængig af termik, som havområder ikke giver. Derfor vælger fuglene selvsagt at krydse større vandområder på de smalleste steder.
- Når broen over Femern Bælt kommer, er jeg sikker på, at storkene fra Skåne og Østdanmark vil bruge denne trafikforbindelse som en ledelinie på deres træk, siger Hans Skov, der glæder sig over, at de opdrættede svenske storke har driften til at trække, som vilde storke skal have.
- Sidste år fik vi et tegn på, at de skånske storke af egen drift forlader Sydsverige, da en stor flok blev set trække mod syd ved Stevns. Og netop i disse dage får vi nok et bevis på, at ungstorkene har deres trækdrift i behold, selv om de er klækket som led i et opdrætsprojekt. Det er positivt, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er nok at opdrætte, der skal også være storkevenlig natur og føderige leveområder til fuglene, siger Hans Skov.
I 2010 var to af de svenske ungstorke forsynet med GPS-sendere, så man kunne følge fuglenes færd mod syd. Det viste sig, at en af de skånske ungstorke trak helt til Sydafrika for at holde vinter, mens den anden overvintrede i Spanien.
Meget tyder på, at de svenske ungstorke, der er afkom af storke med polske gener, gennemfører den store storkerejse lige efter bogen.
Og måske vil nogle af fuglene vende tilbage og slå sig ned for at yngle i Østdanmark, hvis de ellers kan finde egnede terræner.
Storkebestanden i Danmark toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar. I 1970 talte bestanden 40 par.
I 2008 blev den vilde, hvide stork erklæret uddød i Danmark, men i år genindvandrede den, da et par ynglede i Skærbæk ved Ribe. Der kom dog ikke noget ud af yngleforsøget, fordi ungerne sandsynligvis døde af mangel på føde.
Den hvide stork trives i de fleste af vores nabolande i en grad, så den samlede bestand i verden er vokset til flere end 165.000 par.
Og man skal ikke langt fra den dansk-tyske grænse for at opleve adskillige par hvide storke på rede.
- Forklaringen er enkel og lige til. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug.
Storken forsvinder, når det ekstensive og varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af højt mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker og raps, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger DOF’s storkeekspert.
Høslæt er formentlig en af de afgørende metoder til at skaffe storkene mad i løbet af sommeren.
- Hvis vi vil have storken tilbage som en naturlig beboer i det danske landskab, skal vi generelt sørge for at give den vådere og mere varierede områder at finde føde i, siger Hans Skov.
Det er ikke kunstige storkereder, det skorter på i Danmark. Mindst 200 af slagsen står tomme.
Yderligere oplysninger:
Hans Skov.
Tlf. 75 65 95 80
Mobil: 21 60 72 95.
Se de seneste observationer af hvide storke i Danmark på:
www.dofbasen.dk
