Nomader fra stepperne gæster Danmark
onsdag 7. september 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Aldrig tidligere er der set så mange steppehøge i Sydsverige og Danmark, som det har været tilfældet de seneste uger. De elegante rovfugle fra de store vidder mod øst er blevet mere almindelige i Skandinavien og Nordvesteuropa de seneste 10-20 år, oplyser DOF.
Jan Skriver
Et pust fra de store russiske stepper når i disse uger Danmark i skikkelse af graciøse steppehøge, der jager en tid primært i engområder og kystlandskaber, inden de trækker videre mod deres vinterkvarterer i Afrika.
Aldrig tidligere er der set så mange steppehøge i Sydsverige og Danmark, som det har været tilfældet i månedsskiftet august/september 2011. De fleste af steppehøgene er unge fugle.
Før 1990’erne blev der i Danmark kun observeret ganske få steppehøge om året, men de seneste cirka 20 år er arten øget markant i antal på vores breddegrader. Og i år er der til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med aktuelle fugleobservationer fra hele landet indtastet næsten 200 observationer af steppehøge.
Rovfuglene er set over det meste af landet, og efterårets forekomst af den normalt yderst sjældne kærhøg kulminerer tilsyneladende i disse uger.
- I Sydsverige er der på det seneste ved trækstedet Falsterbo på de bedste dage set op til 5-6 steppehøge trække mod sydvest. Der er i år tale om en mangedobling i antallet af observationer sammenlignet med tidligere, siger ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen, der følger steppehøgenes aktuelle forekomst, som har karakter af en invasion.
Der kan sagtens være tale om steppehøge, som har ynglet i Norden, og nu via Sydsverige og Danmark trækker mod syd. Arten har tidligere ynglet uregelmæssigt i Sverige, og helt tilbage i 1952 blev der fundet flere ynglepar i den svenske natur.
- I Finland tales der i år om adskillige ynglepar af steppehøg, og noget tyder på, at arten også har ynglet i Sverige. I foråret 2011 trak der bemærkelsesværdigt mange ynglemodne steppehøge mod nord fra Skagen, og der kan have været tale om Skandinaviske ynglefugle. Steppehøgen synes at være en nomade, der visse år optræder langt væk fra dens gængse yngleområder på de centralasiatiske stepper, siger Klaus Malling Olsen.
Det stigende antal steppehøge i Nordvesteuropa skyldes dog ikke en generel fremgang for arten, men en forskydning af leveområdet vestpå. Arten er globalt set i tilbagegang.
- Fremgangen for steppehøgen i vores del af verden kan skyldes, at artens yngleområder i Rusland i stigende omfang bliver opdyrket, så flere af rovfuglene må opsøge nye egnede ynglepladser, siger Klaus Malling Olsen.
I Ukraine menes steppehøgen helt at være forsvundet som ynglefugl, formentlig fordi mange af dens levesteder af græsstepper med spredte bevoksninger af buske er kommet under plov.
Steppehøgen, der minder om vores hjemlige hedehøg, der har sin danske hovedudbredelse i Vadehavsregionen og marsken, lever primært af mindre gnavere og småfugle.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Klaus Malling Olsen.
Tlf. 38 80 88 05.
Mobil: 20 64 11 96.
Aldrig tidligere er der set så mange steppehøge i Sydsverige og Danmark, som det har været tilfældet i månedsskiftet august/september 2011. De fleste af steppehøgene er unge fugle.
Før 1990’erne blev der i Danmark kun observeret ganske få steppehøge om året, men de seneste cirka 20 år er arten øget markant i antal på vores breddegrader. Og i år er der til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med aktuelle fugleobservationer fra hele landet indtastet næsten 200 observationer af steppehøge.
Rovfuglene er set over det meste af landet, og efterårets forekomst af den normalt yderst sjældne kærhøg kulminerer tilsyneladende i disse uger.
- I Sydsverige er der på det seneste ved trækstedet Falsterbo på de bedste dage set op til 5-6 steppehøge trække mod sydvest. Der er i år tale om en mangedobling i antallet af observationer sammenlignet med tidligere, siger ornitologen og fuglebogsforfatteren Klaus Malling Olsen, der følger steppehøgenes aktuelle forekomst, som har karakter af en invasion.
Der kan sagtens være tale om steppehøge, som har ynglet i Norden, og nu via Sydsverige og Danmark trækker mod syd. Arten har tidligere ynglet uregelmæssigt i Sverige, og helt tilbage i 1952 blev der fundet flere ynglepar i den svenske natur.
- I Finland tales der i år om adskillige ynglepar af steppehøg, og noget tyder på, at arten også har ynglet i Sverige. I foråret 2011 trak der bemærkelsesværdigt mange ynglemodne steppehøge mod nord fra Skagen, og der kan have været tale om Skandinaviske ynglefugle. Steppehøgen synes at være en nomade, der visse år optræder langt væk fra dens gængse yngleområder på de centralasiatiske stepper, siger Klaus Malling Olsen.
Det stigende antal steppehøge i Nordvesteuropa skyldes dog ikke en generel fremgang for arten, men en forskydning af leveområdet vestpå. Arten er globalt set i tilbagegang.
- Fremgangen for steppehøgen i vores del af verden kan skyldes, at artens yngleområder i Rusland i stigende omfang bliver opdyrket, så flere af rovfuglene må opsøge nye egnede ynglepladser, siger Klaus Malling Olsen.
I Ukraine menes steppehøgen helt at være forsvundet som ynglefugl, formentlig fordi mange af dens levesteder af græsstepper med spredte bevoksninger af buske er kommet under plov.
Steppehøgen, der minder om vores hjemlige hedehøg, der har sin danske hovedudbredelse i Vadehavsregionen og marsken, lever primært af mindre gnavere og småfugle.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Klaus Malling Olsen.
Tlf. 38 80 88 05.
Mobil: 20 64 11 96.
