Grågåsen skal tælles over hele Europa
torsdag 15. september 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et korps på cirka 150 gåsetællere vil i weekenden 17-18. september tælle grågæs på et par hundrede lokaliteter over hele Danmark. Tællingen er et led i en international opgørelse af den voksende bestand, oplyser DOF.
Jan Skriver
I 2010 blev der midt i september talt 172.000 grågæs i Danmark, hvilket var ny rekord. At dømme efter de senere års fremgang kan der meget vel være et nyt rekordantal i sigte, når der i weekenden tælles gæs over det ganske land.
- De seneste 3-4 år er antallet af grågæs i september i Danmark vokset med cirka 20.000 individer pr. år. Når man tænker på, at der i 1984, da vi indledte disse tællinger, kun blev registreret 35.000 gæs, så er fremgangen mildest talt massiv. Og det lader til, at grågåsen fortsat kan finde nye ynglesteder. Der er ikke noget, der endnu tyder på, at arten har nået et loft, hvad angår antallet, siger Stefan Pihl, der på vegne af Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet – tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) - koordinerer den nationale gåsetælling.
For at få et internationalt overblik over fremgangen hos de grå gæs vil cirka 25 europæiske lande lørdag og søndag sende gåsetællere ud på hundredvis af lokaliteter, der traditionelt huser ansamlinger af gæs først på efteråret.
I Danmark vil rundt regnet 150 trænede fugletællere primært med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet gæste 150-200 gode gåseterræner jævnt fordelt over landet.
Under septembertællingen i 2010 blev Basnæs Nor på Sydsjælland topscorer med 19.100 grågæs. Tissø i Vestsjælland husede 11.650 grågæs under tællingen, mens Agger Tange og Vejlerne i Nordvestjylland gav henholdsvis 7.045 og 6.709 grågæs.
Via feltornitologernes indrapporteringer til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings database med dugfriske fugleobservationer, vil der i år måske afsløre sig helt nye lokaliteter med rastende grågæs.
Fremgangen i bestanden af grågæs har været så stor, at der år for år fortsat bliver fundet lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet som rastepladser for grågæs.
Grågæssene i september kan svinge en del i antal og geografisk fordeling i det danske landskab.
Meget afhænger af høsten. Hvis de fleste marker er høstet, har grågæssene en tendens til at sprede sig i landskabet.
- Det hænger sammen med, at gæssene er glade for at æde spildkorn. Efter høsten har vi ofte at gøre med rene støvsugerbander af gæs, der systematisk æder levningerne på markerne. Først når der er spist op og markerne er pløjet, rykker gæssene for alvor ud på engene i kystnaturen, siger Stefan Pihl.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år og tæller nu rundt regnet 10.000 par, men det er i høj grad gæs fra Norge og Sverige, der gør september ekstra gåserig i Danmark.
Ikke alene er den skandinaviske grågåsebestand vokset, grågæssene har også skiftet vintervaner, så de er langt mere tilbøjelige til at blive i Nordvesteuropa, end de var tidligere.
- For bare få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men de senere år er der talt titusinder af grågæs i januar i Danmark. Tidligere var det helt ukendt, at gæssene blev hos os i de mørke måneder, siger Stefan Pihl.
- Forklaringen skal søges i de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed. Landskabet er generelt blevet mere gåsevenligt. Flere vintre har desuden været milde og grønne. I det hele taget dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det mere end 1.000 kilometer lange og farefulde træk til sydspanske vådområder. Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred. I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene. Der er næppe tvivl om, at gæssene har øget deres overlevelses-chancer ved at ændre vintervaner. Den kendsgerning at færre af vores gæs bliver skudt i landene mod syd, medvirker også til, at den samlede bestand bliver ved med at vokse, siger Stefan Pihl.
- Set fra et dansk synspunkt ville den sidste weekend i august have været det optimale tælletidspunkt, når vi snakker grågæs. Jagten, der går ind 1. september, kan sprede mange gåseflokke eller få dem til at flyve ud af landet. Men da tællingen er et fælles europæisk anliggende, må vi rette ind efter de andre, siger Stefan Pihl.
Organisationen Wetlands International koordinerer indsatsen, der giver overblik over gåsebestandene. Siden 1964 har Wetlands International stået bag de officielle opgørelser over verdens gåsebestande.
Tallene bliver blandt andet brugt, når man for eksempel skal udpege Ramsar-områder, altså vådområder der er af særlig betydning for vandfugle.
Hvis 1 procent af en gåsebestand opholder sig i et område, er det værdigt til at blive udpeget som Ramsar-område. Da bliver lokaliteten vurderet til at være af vital betydning for den pågældende art.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Stefan Pihl,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 88 48.
- De seneste 3-4 år er antallet af grågæs i september i Danmark vokset med cirka 20.000 individer pr. år. Når man tænker på, at der i 1984, da vi indledte disse tællinger, kun blev registreret 35.000 gæs, så er fremgangen mildest talt massiv. Og det lader til, at grågåsen fortsat kan finde nye ynglesteder. Der er ikke noget, der endnu tyder på, at arten har nået et loft, hvad angår antallet, siger Stefan Pihl, der på vegne af Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet – tidligere Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) - koordinerer den nationale gåsetælling.
For at få et internationalt overblik over fremgangen hos de grå gæs vil cirka 25 europæiske lande lørdag og søndag sende gåsetællere ud på hundredvis af lokaliteter, der traditionelt huser ansamlinger af gæs først på efteråret.
I Danmark vil rundt regnet 150 trænede fugletællere primært med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet gæste 150-200 gode gåseterræner jævnt fordelt over landet.
Under septembertællingen i 2010 blev Basnæs Nor på Sydsjælland topscorer med 19.100 grågæs. Tissø i Vestsjælland husede 11.650 grågæs under tællingen, mens Agger Tange og Vejlerne i Nordvestjylland gav henholdsvis 7.045 og 6.709 grågæs.
Via feltornitologernes indrapporteringer til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings database med dugfriske fugleobservationer, vil der i år måske afsløre sig helt nye lokaliteter med rastende grågæs.
Fremgangen i bestanden af grågæs har været så stor, at der år for år fortsat bliver fundet lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet som rastepladser for grågæs.
Grågæssene i september kan svinge en del i antal og geografisk fordeling i det danske landskab.
Meget afhænger af høsten. Hvis de fleste marker er høstet, har grågæssene en tendens til at sprede sig i landskabet.
- Det hænger sammen med, at gæssene er glade for at æde spildkorn. Efter høsten har vi ofte at gøre med rene støvsugerbander af gæs, der systematisk æder levningerne på markerne. Først når der er spist op og markerne er pløjet, rykker gæssene for alvor ud på engene i kystnaturen, siger Stefan Pihl.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år og tæller nu rundt regnet 10.000 par, men det er i høj grad gæs fra Norge og Sverige, der gør september ekstra gåserig i Danmark.
Ikke alene er den skandinaviske grågåsebestand vokset, grågæssene har også skiftet vintervaner, så de er langt mere tilbøjelige til at blive i Nordvesteuropa, end de var tidligere.
- For bare få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men de senere år er der talt titusinder af grågæs i januar i Danmark. Tidligere var det helt ukendt, at gæssene blev hos os i de mørke måneder, siger Stefan Pihl.
- Forklaringen skal søges i de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed. Landskabet er generelt blevet mere gåsevenligt. Flere vintre har desuden været milde og grønne. I det hele taget dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det mere end 1.000 kilometer lange og farefulde træk til sydspanske vådområder. Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred. I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene. Der er næppe tvivl om, at gæssene har øget deres overlevelses-chancer ved at ændre vintervaner. Den kendsgerning at færre af vores gæs bliver skudt i landene mod syd, medvirker også til, at den samlede bestand bliver ved med at vokse, siger Stefan Pihl.
- Set fra et dansk synspunkt ville den sidste weekend i august have været det optimale tælletidspunkt, når vi snakker grågæs. Jagten, der går ind 1. september, kan sprede mange gåseflokke eller få dem til at flyve ud af landet. Men da tællingen er et fælles europæisk anliggende, må vi rette ind efter de andre, siger Stefan Pihl.
Organisationen Wetlands International koordinerer indsatsen, der giver overblik over gåsebestandene. Siden 1964 har Wetlands International stået bag de officielle opgørelser over verdens gåsebestande.
Tallene bliver blandt andet brugt, når man for eksempel skal udpege Ramsar-områder, altså vådområder der er af særlig betydning for vandfugle.
Hvis 1 procent af en gåsebestand opholder sig i et område, er det værdigt til at blive udpeget som Ramsar-område. Da bliver lokaliteten vurderet til at være af vital betydning for den pågældende art.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Stefan Pihl,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 88 48.
