DOF kritiserer jægere for at anskyde gæs
tirsdag 20. september 2011 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det går den forkerte vej i kampen for at undgå anskydninger af gæs. Danske og norske jægere skyder gæs på for store afstande, hvorfor en stigende andel af de arktiske kortnæbbede gæs nu flyver mere eller mindre sårede omkring med hagl i kroppen. Det er skuffende, mener Dansk Ornitologisk Forening, der opfordrer til bedre oplysning om både teknik og moral, når det gælder gåsejagt.
Jan Skriver
I 1990’erne fløj mere end hver tredje kortnæbbet gås omkring med hagl i kroppen efter anskydninger. Det påviste det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på baggrund af røntgenundersøgelser af gæs, der i Vestjylland blev fanget i store net og straks røntgenundersøgt for hagl. Da det så værst ud i perioden 1990-1996, havde 36 procent af de voksne gæs hagl i kroppen.
De høje tal for anskydninger førte til, at Miljøministeriet i 1997 indførte ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt”, der tog særligt sigte på tre arter, nemlig kortnæbbet gås, ederfugl og ræv, som dengang alle lagde levende kroppe til hagl i foruroligende grad.
Planen førte gennem større oplysning om problematikken til et fald i antallet af anskydninger af både kortnæbbede gæs, ederfugle og ræve.
Men nu drejer den ellers knækkede kurve for antallet af anskydninger igen op ad for den kortnæbbede gås, viser en aktuel rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DMU).
Undersøgelser af anskydningsraten i perioden mellem 2005 og 2008-2011 viser, at omkring hver femte kortnæbbet gås i dag flyver omkring med hagl i kroppen. I både 2009 og 2011 havde mere end 22 procent af de voksne gæs hagl i kroppen, fastslås det i rapporten. Det er en stigning i forhold til årene efter Miljøministeriets handlingsplan, der fik anskydningerne til at falde.
- Vi er meget skuffede over, at det nu går den forkerte vej efter at jægerne i en årrække havde vist, at de kunne reducere deres anskydninger. Der er brug for en massiv oplysningskampagne blandt danske jægere, så jagtmoralen kan blive bedre. Det er jo én gang bevist, at man kan knække kurven over antallet af anskydninger, hvis man målrettet sætter ind på at komme problemerne til livs. Anskydningerne sker, når jægerne skyder på gåseflokkene på alt for store afstande, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Danske jægere skyder ifølge jagtstatistikkerne årligt op imod 7.000 kortnæbbede gås, mens deres norske kolleger nedlægger cirka 2.500 individer i den bestand, der yngler på Svalbard, og som via en række norske rastepladser trækker til vinterkvarterer i Danmark, Tyskland og Holland.
I Norge har der ikke som i Danmark været en debat om anskydninger af vildt, og der er heller ikke indført en handlingsplan til forebyggelse af problematikken.
- Danmarks Jægerforbund bør presse deres norske kolleger, så der også i Norge bliver sat fokus på anskydninger af kortnæbbede gæs. Og så håber vi, at der hvert år vil blive fanget og røntgenundersøgt et antal gæs i Danmark, så vi kan følge og dokumentere udviklingen fremover, siger Egon Østergaard.
I rapporten ”Anskydning af vildt” fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, bliver det slået fast, at Svalbards bestand af kortnæbbede gæs de senere år er vokset fra cirka 50.000 til 69.000 individer.
Fremgangen bevirker, at gæssene spredes over langt større områder primært i Nord- og Vestjylland om efteråret, og gæssene bliver i Danmark i længere tid. Det betyder, at fuglene jages i flere områder og af jægere, som ikke har erfaring med gåsejagt.
- Disse kendsgerninger er netop med til at understrege behovet for en informationskampagne, der fokuserer på anskydninger, skudafstande og jagtmetoder på gæs og andet større vildt, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand i DOF.
Tlf. 31 16 20 30 – 97 44 85 20.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
De høje tal for anskydninger førte til, at Miljøministeriet i 1997 indførte ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt”, der tog særligt sigte på tre arter, nemlig kortnæbbet gås, ederfugl og ræv, som dengang alle lagde levende kroppe til hagl i foruroligende grad.
Planen førte gennem større oplysning om problematikken til et fald i antallet af anskydninger af både kortnæbbede gæs, ederfugle og ræve.
Men nu drejer den ellers knækkede kurve for antallet af anskydninger igen op ad for den kortnæbbede gås, viser en aktuel rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DMU).
Undersøgelser af anskydningsraten i perioden mellem 2005 og 2008-2011 viser, at omkring hver femte kortnæbbet gås i dag flyver omkring med hagl i kroppen. I både 2009 og 2011 havde mere end 22 procent af de voksne gæs hagl i kroppen, fastslås det i rapporten. Det er en stigning i forhold til årene efter Miljøministeriets handlingsplan, der fik anskydningerne til at falde.
- Vi er meget skuffede over, at det nu går den forkerte vej efter at jægerne i en årrække havde vist, at de kunne reducere deres anskydninger. Der er brug for en massiv oplysningskampagne blandt danske jægere, så jagtmoralen kan blive bedre. Det er jo én gang bevist, at man kan knække kurven over antallet af anskydninger, hvis man målrettet sætter ind på at komme problemerne til livs. Anskydningerne sker, når jægerne skyder på gåseflokkene på alt for store afstande, siger Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Danske jægere skyder ifølge jagtstatistikkerne årligt op imod 7.000 kortnæbbede gås, mens deres norske kolleger nedlægger cirka 2.500 individer i den bestand, der yngler på Svalbard, og som via en række norske rastepladser trækker til vinterkvarterer i Danmark, Tyskland og Holland.
I Norge har der ikke som i Danmark været en debat om anskydninger af vildt, og der er heller ikke indført en handlingsplan til forebyggelse af problematikken.
- Danmarks Jægerforbund bør presse deres norske kolleger, så der også i Norge bliver sat fokus på anskydninger af kortnæbbede gæs. Og så håber vi, at der hvert år vil blive fanget og røntgenundersøgt et antal gæs i Danmark, så vi kan følge og dokumentere udviklingen fremover, siger Egon Østergaard.
I rapporten ”Anskydning af vildt” fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, bliver det slået fast, at Svalbards bestand af kortnæbbede gæs de senere år er vokset fra cirka 50.000 til 69.000 individer.
Fremgangen bevirker, at gæssene spredes over langt større områder primært i Nord- og Vestjylland om efteråret, og gæssene bliver i Danmark i længere tid. Det betyder, at fuglene jages i flere områder og af jægere, som ikke har erfaring med gåsejagt.
- Disse kendsgerninger er netop med til at understrege behovet for en informationskampagne, der fokuserer på anskydninger, skudafstande og jagtmetoder på gæs og andet større vildt, siger formanden for Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Egon Østergaard, formand i DOF.
Tlf. 31 16 20 30 – 97 44 85 20.
Knud Flensted, biolog, DOF.
Tlf. 33 28 38 33 (direkte) – mobil: 21 24 22 75.
